CBS-rektor: Vi mangler rammerne til at eksperimentere med uddannelser

Af Per Holten-Andersen
Rektor, Copenhagen Business School (CBS)

”Jeg tænker aldrig på fremtiden. Den skal nok komme,” har Einstein udtalt engang. Det et citat, der er værd at bemærke fra en ægte tidsekspert.

Og lad mig starte med at slå fast: Jeg ved ikke, hvordan universitetet og arbejdsmarkedet vil være om 20 år.

Alligevel kan vi godt få noget ud af at se på, hvad der er sket i og omkring vores verden, lade os inspirere, turde prøve og turde fejle. Og ikke mindst lytte til vores studerende og aftagere.

På CBS fejrer vi for tiden vores 100-års fødselsdag, og det går ikke stille af sig. Vi har blandt andet valgt at markere 100-året med en konference om, hvordan vi også i fremtiden uddanner vores primære bidrag til samfundet: de innovative tænkere.

Vi havde blandt andet inviteret Stanford-professor Mitchell Stevens til at holde et oplæg om de internationale tendenser på universitetsområdet, og beskeden var klar: Hvis vi ikke tager et aktivt valg om at levere fleksible og relevante tilbud til de kommende generationer, så ruster vi både vores unge og vores virksomheder dårligt til fremtiden.

Vi har brug for mere fleksibilitet – også for de studerende, der ikke kommer direkte fra gymnasiet, men som har erfaring fra arbejdsmarkedet.

Per Holten-Andersen
Rektor, CBS

Der er i øjeblikket gang i rigtig mange initiativer fra nye, private spillere, som leverer læringsaktiviteter og uddannelse af varierende kvalitet. Universiteterne er ansvarlige for at tæmme dette ”Wild West” og sikre bred velfærd og velstand – også i fremtiden.

Gør op med kassetænkning
Vi har en samfundsmodel i Danmark, som verden misunder os, og hvor vores uddannelser spiller en helt afgørende rolle. Men for at bevare den, skal vi nødvendigvis udvikle den.

Eksempelvis ved at bruge læringsfremmende teknologier så undervisningen taler til de digitale indfødte. Det skaber også nye muligheder for interaktion og relation til erhvervslivet og udenlandske universiteter.

Fokus på teknologi er vigtigt, men der er også andre forhold, der trænger til grundig gentænkning. Jeg tænker her på de meget standardiserede formater, vi forsøger at få de studerende til at passe ind i.

De skal starte inden for to år efter gymnasiet, hvis de skal gøre sig forhåbning om at komme ind på de mere eftertragtede studier, de skal færdiggøre deres uddannelse på den nøje afmålte studietid – og de må endelig ikke holde pause, rejse eller arbejde for meget imens.

De kunne jo "risikere" at lære noget andet uden for det formelle uddannelsessystem. Det tror jeg simpelthen ikke, at fremtidige studerende vil finde sig i. Jeg tror heller ikke, at vi får meget innovation ud af det.

Det går fremad, men for langsomt
Vi er nødt til at gentænke rammerne for vores universitetsuddannelser, så de studerende kan tage deres uddannelser i et tempo, der passer til deres individuelle planer og behov – og så de kan blive ved med at dygtiggøre sig gennem hele livet.

Vi har brug for mere fleksibilitet – også for de studerende, der ikke kommer direkte fra gymnasiet, men som har erfaring fra arbejdsmarkedet. På CBS har vi haft en lang og god tradition for at etablere uddannelsesforløb for erhvervsaktive. Det var faktisk dér, vi startede.

Men antallet af studerende er stagneret på landsplan, hvilket Danmarks Evalueringsinstitut har påvist i en nylig analyse.

Det er dårligt nyt, når vi ved, at befolkningens behov for kompetenceopdatering stiger, blandt andet på grund af digitaliseringen. Det kan vi gøre bedre. Vi skal have bedre muligheder for at prøve nye formater af og se, hvad der virker.

Forhåbentlig får vi snart lov til at etablere pilotforsøg med erhvervskandidater, hvor de studerende kan arbejde på deltid ved siden af deres studier – det giver mulighed for at arbejde med livslang læring i stedet for at se på uddannelse som noget, der skal afsluttes, inden arbejdslivet starter.

Vi har også fået lov til at udvide det såkaldte retskrav på en enkelt uddannelse, så de studerende kan teste deres akademiske færdigheder af på arbejdsmarkedet, inden de (måske) tager en kandidatuddannelse.

Men det går langsomt, og der er en betydelig konservatisme – både i vores eget universitetssystem, men også i centraladministrationen.

Fremtiden skal nok komme – om vi vil det eller ej. Men vi skal tage et aktivt valg om at holde momentum og være med til at præge udviklingen.