Dansk Erhverv: Hvorfor foreslår Reformkommissionen ikke en revision af dimensioneringssystemet i stedet?

Udviklingen fra elite til masseuniversitet har givet danskerne et kæmpe uddannelsesløft og arbejdsmarkedet et produktivitetsboost.

Med en så radial udvikling er det dog klogt at stoppe op og se på, om systemet fortsat er indrettet hensigtsmæssigt.

Reformkommissionens mest opsigtsvækkende forslag handler om at forkorte en lang række universitetsuddannelser fra fem til fire år.

Fra Dansk Erhverv synes vi, at det er værd at undersøge forslaget nærmere, men vi er ikke klar til at trykke på den reformknap uden forudgående grundig drøftelse – ikke mindst med aftagerne.

Revision af dimensioneringssystemet

Inden vi tager så radikale værktøjer i brug, er det værd at se på, hvad der allerede er i værktøjskassen - nemlig dimensionering. Hvis en uddannelse ikke fænger an på arbejdsmarkedet, hvorfor lukker eller nedskalerer vi den så ikke i stedet?

Hvis eksempelvis en biologistuderende har svært ved at finde job efter fem år – hvorfor skulle de have så lettere ved det efter fire? Hvorfor foreslår kommissionen ikke en revision af dimensioneringssystemet i stedet?

Vi så også gerne, at systemet kan tilpasses løbende, så det blev mere i sync med det aktuelle og fremadrettede arbejdsmarked. Dimensioneringen bør dertil være mere målrettet den enkelte institution, så både reduktioner og udvikling bliver koblet op på institutionens indsats.

Hvis eksempelvis Aarhus Universitet knækker koden, og får skabt nogle humanistiske uddannelser, der går direkte i job, hvorfor skal de så straffes for en manglende indsats på landets øvrige universiteter?

Et nyt dimensioneringssystem vil være svaret på mange af de udfordringer, som kommissionen var sat til at løse, men forslaget er desværre ikke med i pakken.

Arbejdsmarkedet har omfavnet samfundsfag

Kommissionens forslag om kortere uddannelser handler først og fremmest om humaniora og samfundsfag, mens naturvidenskab og teknik i stort omfang friholdes.

Dimensioneringen bør være mere målrettet den enkelte institution, så både reduktioner og udvikling bliver koblet op på institutionens indsats

Mads Eriksen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

Er vi sikre på, at blot fordi disse fag er ’tørre’, at de så kan klares på kortere tid?

Hvis vi ser på arbejdsmarkedsrelevansen, så har arbejdsmarkedet ikke alene omfavnet samfundsfag. De samfundsfaglige uddannelser har markant bedre beskæftigelse og afkast end naturvidenskab – og også en smule bedre end teknisk videnskab.

Samfundsfag udskældes ofte, mens naturvidenskab går fri for kritik. Men dykker man ned i tallenes nuancer, ser virkeligheden anderledes ud.

Humaniora har fortsat de største beskæftigelsesudfordringer. Det der tales mindre om, er overudbuddet af naturvidenskabelige kandidater. Forskellige fremskrivninger viser faktisk en større mangel på samfundsvidenskab end på teknisk videnskab.

Se blandt andet fremskrivningen fra Ingeniørforeningen og Danske Gymnasier, der viser en mangel på 13.000 ingeniører og it-specialister og hele 16.000 samfundsvidenskabere, men også et overudbud på 12.000 naturvidenskabere og 15.000 humanister.

Det er således ikke arbejdsmarkedet, der har peget på samfundsvidenskab som problembarn.

Tættere på arbejdsmarkedet

Kommissionen ønsker, at uddannelserne skal tættere på arbejdsmarkedet – og det er vi selvsagt begejstrede for. Her er vi særligt optagede af kommissionens forslag om flere erhvervskandidater. Ideen om uddannelser, hvor man studerer og arbejder samtidig, er entydig god.

Som tidligere nævnt bør vi være påpasselige med uden videre at forkorte uddannelser. Dog er vi ret optagede af ideen om flere erhvervskandidater, og tror der i regi af erhvervskandidatordningen er et potentiale for kortere uddannelser. Vi bør arbejde hårdt for at finde modeller, hvor samarbejde mellem studerende og erhvervsliv bliver tættere.

Vi bør arbejde hårdt for at finde modeller, hvor den slags bliver langt mere udbredt. Det kunne eksempelvis være i form af en toårig deltidsuddannelse.