DEA: Brug Studerende som kanal for lokal videnspredning

Af Maria Theresa Norn
Analysechef, DEA

For nylig annoncerede uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V), at han vil erstatte målet om øget social mobilitet i uddannelsesinstitutionernes udviklingskontrakter med et pligtigt mål om øget regionalt vidensamarbejde.

Baggrunden er, at regeringen ønsker et øget samspil mellem de videregående uddannelsesinstitutioner og regionale små og mellemstore virksomheder, som kan føre til øget vækst og flere nye arbejdspladser. Det er en fin og rigtig ambition, men hvordan sikrer man, at samarbejde bidrager til vækst?

Adskillige undersøgelser viser, at samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder ofte ikke leverer de ønskede resultater. Hvis ministerens mål om øget samspil skal indfries, så kræver det, at samarbejdet er interessant og skaber værdi for begge parter. Men det er nemmere sagt end gjort.

Forskere og undervisere samarbejder med virksomheder i hele landet og for den sags skyld i hele verden. Men kun en lille andel af de små og mellemstore virksomheder i Danmark har samarbejde med videregående uddannelsesinstitutioner. Mange mindre virksomheder mangler interesse og ofte også kapacitet til at indgå i et produktivt samarbejde.

Ligeledes savner mange forskere og undervisere incitament til eller muligheder for at etablere projekter sammen med virksomheder, særligt når disse virksomheder ikke tidligere har arbejdet sammen med en forsknings-og uddannelsesinstitution. Så hvor skal man tage fat, hvis man ønsker at styrke institutionernes samspil med lokale virksomheder?

Hvis det nye pligtige mål om regional videnspredning skal give mening, er det derfor oplagt at udvikle målepunkter for samarbejde med studerende som omdrejningspunkt.

Maria Theresa Norn
Analysechef, DEA

Opstil mål for samarbejder
Den absolut vigtigste kanal for videnspredning fra uddannelsesinstitutioner er den viden, som de studerende bærer med sig ud i virksomhederne. Mange studerende møder virksomheder undervejs i studiet, f.eks. i forbindelse med et praktikforløb, men også gennem projektsamarbejde eller case-konkurrencer, der tager udgangspunkt i en konkret problemstilling i en virksomhed.

I Danmark er det kun en femtedel af de små og mellemstore virksomheder med under 50 ansatte, der har højtuddannede på lønningslisten. For virksomheder, som ikke er vant til at hyre kloge hoveder eller arbejde sammen med forskere eller undervisere, kan samarbejde med studerende være et rigtig godt skridt på vejen.

Det bidrager til opbygningen af personlige relationer og større gensidig indsigt mellem parterne, hvilket kan åbne døren til andet samarbejde med uddannelsesinstitutionen, f.eks. om forskning og udvikling. Samarbejde kan også øge sandsynligheden for, at virksomheder ansætter dimittender, hvilket er med til at øge spredningen af viden fra institutionen.

Hvis det nye pligtige mål om regional videnspredning skal give mening, er det derfor oplagt at udvikle målepunkter for samarbejde med studerende som omdrejningspunkt. Flere af de videregående uddannelsesinstitutioner har allerede meget fokus på at skabe mødeflader mellem studerende og erhvervslivet eller den offentlige sektor, og der er mange spændende tiltag at bygge videre på.

Større fokus på kvalitet i mødet mellem studerende og virksomheder
Der er dog brug for at sætte fokus på kvaliteten af det samarbejde, der finder sted mellem studerende og virksomheder. Virksomheder deltager ofte for at pleje relationen til uddannelsesinstitutionen, for at løfte et samfundsansvar eller for at få adgang til nye potentielle medarbejdere.

Denne type samarbejde sker desuden ofte på ad hoc-basis, drevet af henvendelser fra studerende eller ansattes personlige netværk til undervisere og uden de store overvejelser omkring, hvilke projekter eller samarbejder, der kunne være særligt interessante for virksomheden.

Hvis målet om at øge samspillet med videninstitutioner skal føre til øget vækst i regionale virksomheder, så forudsætter det, at studerende så vidt muligt inddrages til at belyse problemstillinger eller løse opgaver, som er relevante og væsentlige for virksomhedens arbejde. Det kræver en fokuseret indsats fra såvel virksomheder som undervisere og studerende.

Ofte, f.eks. i projektsamarbejder, er der ingen direkte kontakt mellem virksomheden og undervisere. Men underviserne spiller en vigtig rolle i at sikre, at de studerende er klædt ordentligt på til at kontakte virksomheder på professionel vis, og i aktivt at hjælpe studerende og virksomheder med at skære problemstillinger til, som både er relevante i forhold til læringsmål og samarbejdspartnernes behov, og sikre, at projektet har de bedst mulige forudsætninger for at nå sine mål.

Hvis uddannelsesinstitutionerne bliver endnu bedre til at få de studerende til at skabe værdi for de virksomheder, de møder, så vil regeringen være et stort skridt nærmere målet om øget videnspredning uden for de store uddannelsesbyer.