DEA: Der skal mindst to til en tango

Af Maria Theresa Norn
Analysechef, DEA

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) har erstattet målet om øget social mobilitet i uddannelsesinstitutionernes udviklingskontrakter med et pligtigt mål om øget regional videnspredning. Ministeren har argumenteret med, at et større samspil mellem alle de videregående uddannelser og de regionale små og mellemstore virksomheder skal ses som en del regeringens samlede vækstpolitik.

I det følgende zoomer vi ind på universiteterne, som én af flere vigtige aktører i det regionale vidensystem, og deres muligheder for at sprede viden. Også her er det på mange måder et naturligt og oplagt mål, som ministeren opstiller. Hvem vil ikke gerne have mere vækst og flere arbejdspladser ud af samfundets milliardinvesteringer i forskning og uddannelse rundt om på de danske universiteter?

Der er imidlertid mindst to overordnede forhold, som det er vigtigt at holde sig for øje, så det undgås at både universitetsansatte og virksomhedsejere spilder deres tid med samarbejde, som ikke fører til noget. Det er der nemlig stor risiko for, ikke mindst fordi universiteternes videnskabelige tilgang og tidshorisonter ikke altid passer som hånd i handske i forhold til arbejdsgangene i en mindre virksomhed.

Det rette match
For det første så peger al forskning og erfaring på, at effektivt samspil forudsætter, at alle parter både kan bidrage til og nyde gavn af samarbejdet. Det er langt fra altid tilfældet. Skal der opstilles mål for regional videnspredning, bør målet være at løfte samarbejde, der både kan understøtte nytænkning og vækst i mindre lokale virksomheder og gavne forskeres øvrige forskning eller undervisning. Ellers vil samarbejdet ikke flytte noget.

Det er derfor værd at overveje, hvilke virksomheder universiteterne skal målrette indsatsen mod. Eksempelvis finder et udenlandsk videnskabeligt studie store forskelle på, hvor effektive samarbejdsrelationer mellem universiteter og virksomheder er i forhold til at fremme lokal videnspredning.

Skal der opstilles mål for regional videnspredning, bør målet være at løfte samarbejde, der både kan understøtte nytænkning og vækst i mindre lokale virksomheder og gavne forskeres øvrige forskning eller undervisning.

Maria Theresa Norn
Analysechef, DEA

Helt konkret viser studiet, at virkningen af samarbejdsrelationerne øges i takt med både virksomhedens vidensbasering og kvaliteten af universitetets forskning. Studiet peger på, at samarbejde mellem partnere, som ikke er tilstrækkeligt kvalificerede, fører til ”blindgyder” for videnspredning, der spilder såvel offentlige som private ressourcer. Disse resultater understreger betydningen af en mere selektiv, outcomeorienteret tilgang til at styrke regional vidensamarbejde fremfor en tilgang, der handler om at nå flest muligt lokale virksomheder.

Gode rammer for såvel forskning som samarbejde
For det andet findes der adskillige studier, der fremhæver betydningen af universiteternes forskningsexcellence for både virksomheders interesse i samarbejde og udbyttet af samarbejdet. Altså bør visioner for samarbejde med erhvervslivet gå hånd i hånd med visioner for at fastholde og udbygge kvaliteten af dansk forskning.

I den sammenhæng har vi i Tænketanken DEA tidligere peget på en række udfordringer, som kalder på politisk handling, eksempelvis i forhold til at sikre en tilstrækkelig risikovilje og langsigtede strategier i forskningssystemet, en højere succesrate for forskningsrådsansøgninger samt bedre vilkår for yngre forskertalenter.

En lang række undersøgelser fra Danmark og udlandet understreger også betydningen af offentlige forsknings- og innovationsordninger for at fremme samarbejde og vækst – forudsat naturligvis at både ordninger og støttede projekter er skruet rigtigt sammen.

En række ordninger henvender sig til mindre virksomheder, heriblandt dem, som har begrænset eller ingen tidligere erfaring med samarbejde med videninstitutioner. Men da bevillinger til både Innovationsfonden og udviklings- og demonstrationsprojekter blev beskåret kraftigt sidste år, må vi kigge uhildet på, hvordan vi mest effektivt gøder jorden for et målrettet forskningsbaseret samarbejde mellem universiteter og virksomheder i det ganske land.

Det er derfor relevant at drøfte, hvordan vi bedst muligt indretter de erhvervsrettede forsknings- og innovationsordninger i forhold til at indfri målet om øget regionalt vidensamarbejde, og det generelle politiske ønske om at styrke innovation i erhvervslivet.