CBS og DEA om uddannelser i hele landet: Nej tak til flere campusser

Da H.C. Andersen som 14-årig flyttede fra Odense til København, var det for at søge uddannelse inden for kunsten.

Her mødte han videnskabsmanden H.C. Ørsted, som blev en slags mentor for ham. Den berømte fysiker havde selv mange år tidligere forladt sin barndomsby i Rudkøbing for at læse på universitetet.

Sådan var det dengang og mange år frem. De fleste uddannelser lå i hovedstaden. Derfor blev det meste af landets viden samlet ét sted. I dag har vi heldigvis uddannelsesinstitutioner i hele Danmark.

Der udbydes således universitetsuddannelser i ti byer – København, Roskilde, Slagelse, Odense, Kolding, Sønderborg, Esbjerg, Aarhus, Herning og Aalborg. Og dertil kommer alle de professionshøjskoler, erhvervsakademier og øvrige uddannelsesinstitutioner, som er placeret rundt omkring.

Der findes en løsning, hvor vi ikke nødvendigvis behøver at bygge til eller flytte rundt. Vi skal blot have skabt en langt bedre infrastruktur mellem det eksisterende

Tobias Høygaard Lindeberg og Nikolaj Malchow-Møller
Udviklingschef i Tænketanken DEA og rektor på Copenhagen Business School

Politisk fokus på hele landet
Alligevel bakser vi fortsat med en geografisk udfordring, for der er stadig forskel på uddannelsesniveauet rundt om i landet.

Derfor foregår der i disse år en vigtig politisk diskussion om, hvordan man kan imødegå, at områder af Danmark bliver dårligere stillet, fordi de mangler uddannelser og kvalificeret arbejdskraft.

Således præsenterede den tidligere regering i 2018 en plan, som den kaldte 'Bedre Balance II'. Her blev ti såkaldte uddannelsesstationer oprettet i en række mindre byer. Hedensted fik for eksempel en erhvervsakademiuddannelse, Holstebro en professionsbacheloruddannelse og Helsingør en læreruddannelse.

I den nuværende regerings forståelsespapir fremgår det også, at politikerne vil sikre uddannelser i hele landet, så alle unge kan få gode uddannelsesmuligheder.

Og senest har Venstre meldt et ønske ud om, at der bør placeres 7.000 uddannelsespladser i mindre byer uden for København, Aarhus, Odense, Aalborg og Roskilde.

Lav bro mellem eksisterende uddannelser
På CBS og i tænketanken DEA anerkender vi fuldt ud problemstillingen. Vi føler også et fælles ansvar for, at Danmark ikke tipper. Derfor vil vi gerne byde ind med løsninger.

Det er muligt, at, at det nuværende geografiske udbud af uddannelser skal justeres. Men man skal huske, at det i betydeligt omfang er skabt af de studerendes søgemønstre. For institutionerne beslutter selv, hvor mange studerende de vil optage – med undtagelse af de uddannelser, som er dimensioneret.

Så i stedet for at flytte yderligere rundt på uddannelser og institutioner mener vi, at man hellere skal arbejde på at skabe flere broer imellem dem, der allerede findes.

Det bliver alt for dyrt og med risiko for utilstrækkelig kvalitet, hvis vi for eksempel skal have flere små universitetscampusser eller -uddannelser rundt om i landskabet.

Derfor bør vi arbejde for, at unge fra mindre byer kan bruge deres lokale boglige uddannelse til at komme videre med en universitetsuddannelse.

Dermed bliver opholdet i universitetsbyen nok kortere, til gengæld bliver sandsynligheden for at man vender tilbage til hjemstavnen efter endt uddannelse formentlig større. Og det kan samtidig være med til at øge søgningen til de lokale uddannelser.

CBS og erhvervsakademiet Zealand er til eksempel sammen ved at undersøge mulighederne for, om vi kan bygge broer mellem nogle af vores uddannelser.

Akademiet, som har afdelinger i seks sjællandske byer, udbyder uddannelserne "Digital Konceptudvikling" og "Web Development", som måske kunne danne overgang til en relevant overbygning på CBS – eksempelvis "Data Science" eller "e-business".

Der skal gøres op med siloerne
Pointen er altså, at der findes en løsning, hvor vi ikke nødvendigvis behøver at bygge til eller flytte rundt. Vi skal blot have skabt en langt bedre infrastruktur mellem det eksisterende.

Det forudsætter til gengæld, at vi får gjort op med siloerne og får skabt et tættere samarbejde mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner.

På den måde åbner vi flere døre til en videregående uddannelse, uanset hvor man bor. Og vi undgår at smøre uddannelser og forskning så tyndt ud, at det går ud over kvaliteten.

Det tættere samarbejde kan formentlig hjælpes yderligere på vej med virtuelle tilbud. I løbet af det seneste år er vi alle blevet mindet om, at alting ikke behøver at foregå fysisk, og som et forsøg kunne man understøtte brobygningen mellem de forskellige uddannelser ved at udnytte teknologien bedre.

Ligesom vi kan bruge teknologien til at udvikle nye typer af samarbejder mellem uddannelser, kommuner og virksomheder. Alt sammen til gavn for unge i hele landet og til gavn for erhvervslivet.