IT-specialister: Tre grunde til at Danmark skal investere i big data

Foto: /ritzau/
Af Mikkel Harbo, Ole Lehrmann Madsen og Stephen Alstrup
Hhv. direktør for produkt- og forretningsudvikling i Systematic, direktør for Alexandra Instituttet og professor på Institut for datalogi, Københavns Universitet.
Samfundsmæssig gevinst, solid vækst hos virksomhederne og forskning, der kommer i arbejde.
Sådan lyder gevinsten for en række virksomheder, der de sidste to år har deltaget i samfundspartnerskabet for big data, DABAI.
Virksomhederne vurderer, at de 45 millioner kroner, som de har fået tilført af Innovationsfonden, resulterer i en øget omsætning på 750 millioner kroner. Hertil skal man lægge den samfundsmæssige værdi, som kan være svær at sætte direkte tal på.
Skriv til debat@altinget.dk
Det er primært inden for fødevarer, uddannelse og offentligt tilgængelige data, at DABAI har udviklet it-løsninger. Og endnu flere brancher kan få chancen for vækst fremover, hvis man fortsat investerer i denne type big data-partnerskaber mellem forskning og erhverv.
Derfor skal samfundet investere i big data
Der er tre vigtige grunde til, at samfundet skal investere i big data:
Vi ved, at der skal investeres, for det sker ikke af sig selv. Men vi ved også nu, at det til gengæld heldigvis betaler sig.
Mikkel Harbo, Ole Lehrmann Madsen og Stephen Alstrup
Hhv. Director, Business Development & Product Management, Systematic, CEO, Alexandra Instituttet og professor, Institut for datalogi, Københavns Universitet.
Der er vækst på virksomhedernes bundlinje.
Der er en samfundsmæssig gevinst.
Og der er mulighed for, at forskningsresultater kommer ud at arbejde.
Lad os starte med virksomhederne. Der er vækst for dem at hente i big data, når de får hurtig adgang til den teknologi, universiteterne forsker i.
Scalgo laver bedre og mere præcise beregninger af oversvømmelser, fordi deres system til at forudsige oversvømmelser og vandstand bliver mere præcist med machine learning og masser af data.
Systematic kan sælge nye it-systemer til hospitaler, så lægerne ikke skal bruge tid på patientflow. De kan derimod få hjælp af et it-system, der er bedre til flow end det, de selv kommer op med.
Sådanne løsninger optimerer og giver besparelser for samfundet. Det bringer os videre til den anden vigtige gevinst: samfundsmæssig værdi.
Det er i høj grad samfundsnyttigt at arbejde med big data. Hvis algoritmer kan forudsige, hvilke elever der er på vej til at droppe ud af gymnasierne, kan vi fange de frafald, før de finder sted. Hvis vi kan optimere patientflow på hospitaler, kan vi sikre bedre service på hospitalerne til gavn for borgerne.
Hvis vi kan forudsige steder med risiko for oversvømmelse, så kan borgere og kommuner blive advaret i god tid. Og hvis vi kan optimere de data, som virksomheder indberetter til virk.dk, kan virksomheder og samfund spare både tid og penge.
Midler til forskning kommer ud at arbejde
Den tredje vigtige gevinst er, at vi får endnu bedre gavn af de midler, vi investerer i forskning. Innovationssystemet er et af de midler, vi har til at sikre, at man kan komme tættest muligt på de bedste forskere.
Og at de forskere, der skal uddanne befolkningen, er klar til den opgave. 50 procent siger, at de ikke har tilstrækkelig gode it-kompetencer til at varetage deres arbejde i dag.
Inden for big data arbejder danske forskere med mange aspekter af big data og er blandt de fremmeste i verden.
Verdensklasseforskning i machine learning, herunder deep learning, er her helt centralt, og forskerne arbejder på at udvikle nye algoritmer og gøre dem bredt tilgængelige.
Store datamængder kan være uoverskuelige, så et andet centralt emne er visualisering af store datamængder, der gør det muligt for domæneeksperter at genkende mønstre i data, eksempelvis for Fiskeristyrelsen.
Med store datamængder løber man ofte ind i problemer med, at der ikke er nok regnekraft eller plads i centralageret på computerne. Derfor arbejder forskerne konstant på at forbedre og udvikle nye effektive algoritmer, der muliggør praktisk anvendelse af analysemetoderne for big data.
Big data er således mere end et hot emne inden for digitalisering. Big data er et vigtigt tema inden for alle brancher og noget, Danmark i høj grad bør sætte fokus på.
Alle andre lande er enige i, at de skal satse på big data. MIT investerer for eksempel en milliard dollars i kunstig intelligens.
Styrken i Danmark er, at vi kan arbejde tæt sammen offentligt og privat.
Vi ved, hvordan man gør. Vi ved, at der skal investeres, for det sker ikke af sig selv. Men vi ved også nu, at det til gengæld heldigvis betaler sig.
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Lars Aagaard ville have dem til at undersøge "dramatisk" havstrøms-kollaps. Nu frygter klimaforskere, at projektet løber ud i sandet
- Aalborg Kommune vinder KL's Forebyggelsespris 2026
- Nordforsk: Vi vil gerne åbne for, at flere forskningsmiljøer kan søge støtte til nordisk forskning
- Politikere er for dårlige til at lytte efter forskningen, mener dansk forsker
- Rektor: Fremtidens uddannelser skal ikke kun formes af arbejdsmarkedets behov






















