Debat

Debat: Uddannelser skal drive FN’s 17 bæredygtighedsmål frem

DEBAT: Uddannelse spiller en vigtig rolle for at indfri FN’s 17 Verdensmål, men ny rapport viser, at de videregående uddannelser kun i begrænset omfang underviser i bæredygtighed, skriver Thomas Grindsted, Jeppe Læssøe, Karen Blincoe og Oliver Matikainen.

Kristian Tolbøll
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thomas Skou Grindsted, Jeppe Læssøe, Karen Blincoe, og Oliver Matikainen
Hhv. forskningsassistent ved Roskilde Universitet, professor mso ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU, Aarhus Universitet, direktør i Chora Connection og studerende ved Geografi og Filosofi, Roskilde Universitet.

FN’s 17 Verdensmål, de såkaldte Sustainable Development Goals (SDG), er et fantastisk styringsredskab for vore politikere. Og FN’s 17 Verdensmål er et fantastisk styringsredskab for vælgerne til at vurdere, hvorvidt regering og folketinget leverer varen.

Verdensmålene opstiller mål, delmål og indikatorer, som vore politikere kan holdes op på. Uddannelse, opkvalificering og innovationskraft er afgørende for at skabe en bæredygtig omstilling i Danmark – og flere folketingsmedlemmer peger på uddannelse som et særligt indsatsområde til at indfri de øvrige verdensmål.

Derfor må vi spørge: Hvordan står det egentlig til på uddannelsesområdet?

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til debat@altinget.dk

Uddannelse og verdensmålene - Hvad foregår der egentlig i Danmark?
I RCE Danmark og Chora Connection har vi gennem det seneste år kortlagt undervisning i bæredygtighed på Danmarks 28 videregående uddannelsesinstitutioners godt 1.500 uddannelser.

Formålet med kortlægningen har været at skabe et overblik over, i hvilket omfang bæredygtighed er integreret på landets videregående uddannelser. 

Der er behov for en opskalering og et gennemgribende arbejde, behov for at gå fra den række sporadiske, frivillige indsatser, som vores kortlægning har vist findes, til at skabe ’top-down-rammer’, der støtter ’bottom-up-udviklingen’ på de videregående uddannelser.

Thomas Skou Grindsted, Jeppe Læssøe, Karen Blincoe og Oliver Matikainen

Rapporten viser, at kun 161 af de godt 1.500 uddannelser adresserer bæredygtighed. Men samtidig viser den, at der er spirende aktivitet på de videregående uddannelsesinstitutioner. Dog bryder uddannelsernes tilgang til bæredygtighed sjældent med klassiske akademiske opdelinger.

Lidt karikeret interesserer ingeniørerne sig for bæredygtig energi (SDG 7), sociologerne sig for social ulighed (SDG 10) og biologerne sig for biodiversitet (SDG 15). Meget få uddannelser arbejder med helhedsorienteret tænkning, hvor almindeligvis opdelte videnskabelige grene integreres. De fleste uddannelser burde derfor rettelig ikke kaldes ’uddannelser i bæredygtighed’.

Derudover har bæredygtighed en meget tilbagetrukken – og i de fleste tilfælde slet ingen – plads på erhvervsuddannelserne i Innovation og Entreprenørskab – et fag, der ellers i den grad har mulighed for at levere bæredygtige løsninger til danske virksomheder.

Mangel på helhedsorienterede uddannelser
Det generelle billede er, at der er mangel på helhedsorienterede uddannelser, der formår at integrere miljømæssige, sociale og økonomiske perspektiver på bæredygtig udvikling. Bæredygtighedsudfordringerne er komplekse, og vi har brug for at uddanne de kommende generationer til at forstå disse komplekse sammenhænge.

Sagt på en anden måde, er der brug for mennesker, der bliver eksperter i systemtænkning og tværdisciplinært arbejde, og som forstår sammenhængene mellem de forskellige SDG’er, fordi en genial innovation i et regi kan skabe bæredygtige udfordringer i et andet.

Fra spirer til national indsats
Thomas Edison fik af Henry Ford til opgave at løse problemet med den ”hårde” benzin, der ødelagde bilens motor. Hans løsning var at tilføre bly. Selvom det løste motorproblemet ganske glimrende, har det siden hen dræbt tusinder af mennesker verden over. I nutidige vendinger vil vi sige, at Verdensmål 7 (Bæredygtig Energi), 3 (Sundhed) og 13 (Klimaindsats) ikke blev tænkt sammen i løsningsmodellen.

I dag benytter store internationale virksomheder Verdensmålene i forretningsudviklingen. Dansk Industri har oversat Verdensmålene til erhvervssprog. Selv Danmarks Statistik er i gang med at udvikle en såkaldt SDG-statistik, der monitorerer Verdensmålenes udvikling i Danmark.

Imidlertid har regeringen endnu ikke udviklet en national indsats til fremme af uddannelse for bæredygtig udvikling på de videregående uddannelser - man fristes til at sige, at regeringen lever i fortiden. For selvom Danmark er højt placeret på det internationale SDG Index, er det en reminiscens fra fortiden. En reminiscens af velfærdsstatens kronede dage.

Både FN og UNESCO efterlyser nationale strategier og understøttende indsatser til at befordre omstillingsprocessen. I Norge, Sverige og Finland – lande vi normalt sammenligner os med – er der fra ministerielt hold udarbejdet handleplaner, nedsat ekspertgrupper og opstillet læringsmål. Dette arbejde er ikke gennemført i Danmark.

Uddannelses- og Forskningsministeriet præsenterer fem aktuelle og fremadrettede indsatsområder og initiativer inden for uddannelsesområdet på deres hjemmeside, men ingen af dem omhandler bæredygtighed.

Rammerne for nytænkning
Der er behov for en opskalering og et gennemgribende arbejde, behov for at gå fra den række sporadiske, frivillige indsatser, som vores kortlægning har vist findes, til at skabe ’top-down-rammer’, der støtter ’bottom-up-udviklingen’ på de videregående uddannelser.

Lad os håbe, at vore folkevalgte svinger taktstokken, men i stedet for at tvinge ved lov, gør det ved at skabe gode vilkår for uddannelsernes arbejde. Lad os håbe, at de i lyset af de 17 Verdensmål skaber rammebetingelser, der understøtter en grundlæggende nytænkning af de videregående uddannelser.

Indsatsen har hidtil været ukoordineret, sporadisk og drevet af uddannelserne. Det første skal vi ændre på. Det sidste skulle det gerne blive ved med.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion