
Der er kommet skred i Europas nye regler for ligestilling mellem kvinder og mænd

Lidt af en milepæl i europæisk lovgivning om ligestilling blev nået, da EU-landenes regeringer i denne uge nåede til enighed om nye regler for repræsentationen af kvinder i bestyrelser.
Det nye direktiv vil betyde, at store europæiske virksomheder fra 2027 vil være tvunget til at sikre mindst 40 procent deltagelse af kvinder i deres bestyrelser. Regelsættet har været så kontroversielt, at forslaget tog 10 år at vedtage.
”Det er ærgerligt, at der skulle gå så mange år,” siger europaparlamentarikeren Kira Marie Peter-Hansen (SF), som gæster denne uges europæiske podcast i anledning af flere vigtige udviklinger på ligestillingsområdet i EU.
Danmark har været et af de lande, der strittede imod, at EU skulle blande sig for meget ved at begynde at lovgive om ligestilling. Men nu har Danmark, Tyskland og flere andre lande ændret holdning – og heldigvis, siger SF’eren:
”Vi har brug for at ændre nogle strukturer. For mig er det mindre vigtigt, om det er EU eller Danmark. Rigtig mange virksomheder er jo globale, så det giver god mening med europæiske regler.”
Kira Marie Peter-Hansen præsenterede også torsdag Europa-Parlamentets position på et andet nyt EU-forslag, der lægger op til regler om mere åbenhed om lønninger i erhvervslivet, som skal give kvinder bedre mulighed for at opnå ligeløn.
Bliv klogere på EU’s nye ligestillingsregler og -forslag i ugens udsendelse fra Bruxelles, hvor Altingets EU-redaktør Rikke Albrechtsen og podcastvært Thomas Lauritzen også fortæller om en ny europæisk klimatold og om den seneste bølge af sanktioner mod Rusland på grund af krigen mod Ukraine.
Kan Europa gennemføre den grønne omstilling i en situation, hvor der både er pandemi og krig på vores kontinent? Lyt med.

Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Aalborg Kommune vinder KL's Forebyggelsespris 2026
- Nordforsk: Vi vil gerne åbne for, at flere forskningsmiljøer kan søge støtte til nordisk forskning
- Rektor: Fremtidens uddannelser skal ikke kun formes af arbejdsmarkedets behov
- Øget krav om forsvarsforskning giver forskere umulige dilemmaer
- Fra snyd til transparens: AU forbereder paradigmeskifte for brugen af AI
























