DF vil af med omprioriteringsbidrag

Regeringens ambitioner på forsknings- og uddannelsesområdet hænger ikke sammen med at forsætte grønthøsterbesparelser på 2 procent årligt i form af det omprioriteringsbidrag, som sektoren har været underlagt siden 2016.
Sådan lyder meldingen nu fra Dansk Folkeparti, som vil tage diskussionen op med regeringen, når parterne skal forhandle til foråret.
”I lyset af regeringens ambitioner på forskningsområdet, så handler det om, vi har ressourcerne til at leve op til de ambitioner," siger forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).
Nedskæringer giver ikke nobelpriser
Udmeldingen kommer i forbindelse med, at regeringen for nyligt har fremlagt en ambitiøs forsknings- og innovationspolitisk strategi, som blandt andet inkluderer en nobelpagt, som sigter efter at hente flere nobelpriser til Danmark.
"Regeringen kan ikke få udfriet deres ambitioner, hvis de holder fast i at skære ned år for år,"
Jens Henrik Thulesen Dahl
Forskningsordfører (DF)
Og de høje ambitioner hænger simpelthen ikke sammen med at skære ned på området år efter år, mener Dansk Folkeparti.
”Hvis regeringen har så høje ambitioner på forskningsområdet, så er vi nødt til at kigge på omprioriteringsbidraget,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).
Og problemet er netop, at der er et mismatch imellem ambitioner og besparelser.
"Regeringen kan ikke få udfriet deres ambitioner, hvis de holder fast i at skære ned år for år," lyder det fra Dansk Folkeparti
Er Dansk Folkepartis ambitioner på området også for høje til at kunne lade omprioriteringsbidraget fortsætte?
”Jeg er meget enig i regeringernes ambitioner, så ja,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl.
DF bakker stadig op om finanspolitikken
Ifølge regeringens støtteparti er der dog stadig ræson bag omprioriteringsbidraget.
”Man kan sagtens køre med omprioriteringsbidraget i nogle år, og det kan være udmærket at stramme op, men i det lange løb er vi nødt til at få det afskaffet igen," lyder det fra Jens Henrik Thulesen Dahl.
Problemet er ifølge Dansk Folkepartis forskningsordfører, at det udhuler ambitionerne på sigt.
”Vi kan jo ikke blive ved, og på sigt bliver besparelserne et reelt problem,” siger Dansk Folkepartis ordfører.
Det betyder dog ikke, at omprioriteringsbidraget bliver afskaffet med umiddelbar virkning.
Vil I stemme for et forslag om at afskaffe det, hvis det bliver fremsat af oppositionen i Folketinget?
”Nej, vi kommer ikke til at stemme for sådan et forslag. Vi har en finanslov for i år, og vi bakker op om den finanspolitiske linje, som er lagt.”
Vil ikke sætte udløbsdato på
Dansk Folkeparti vil heller ikke komme med ultimative krav om, hvornår omprioriteringsbidraget skal afskaffes.
Men regeringens støtteparti mener, at det er en diskussion, der ligger naturligt i foråret.
Det er nemlig i foråret 2018, at de politiske diskussioner om en ny model for fordelingen af basismidler til de videregående uddannelser skal foregå.
”Når den nye model kommer, så er det naturligt også at kigge på omprioriteringsbidraget,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl.
* Det fremgår ikke af interviewet, om meldingen gælder hele eller kun dele uddannelsessektoren.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Nordforsk: Vi vil gerne åbne for, at flere forskningsmiljøer kan søge støtte til nordisk forskning
- Rektor: Fremtidens uddannelser skal ikke kun formes af arbejdsmarkedets behov
- Øget krav om forsvarsforskning giver forskere umulige dilemmaer
- Fra snyd til transparens: AU forbereder paradigmeskifte for brugen af AI























