DM: Beskæftigelsestaxameter kan udfordre uddannelseskvaliteten

Af Camilla Gregersen
Formand, Dansk Magisterforening

Lad mig slå fast med det samme: et nyt bevillingssystem må ikke sænke kvalitetsbarren på de videregående uddannelser. Jeg ved godt, at der næppe er nogen, der går rundt med ambitioner om et dårligere uddannelsessystem, når der skal udtænkes nyt.

Men der florerer i øjeblikket sejlivede myter om både universitetskandidaternes beskæftigelsessituation og drivkraften blandt nutidens studerende. Myter, som gerne skal aflives, inden de får uheldig indvirkning på, hvordan vi konstruerer et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser.

Fra flere sider bliver der lagt op til at ændre incitamentsstrukturen i bevillingssystemet, så beskæftigelse efter endt uddannelse får en central rolle. I min optik vil et beskæftigelsestaxameter risikere at medføre et kvalitetsfald på uddannelserne. Kortsigtede, uforudsigelige behov på arbejdsmarkedet må ikke være bestemmende for bevillingerne til uddannelsesinstitutionerne.

De faglige miljøer har behov for økonomisk stabilitet, så man kan tiltrække og ikke mindst fastholde stjerneforskere og dygtige undervisere. Derfor er basisbevillingerne, der ikke er afhængige af antallet af studerende, så afgørende for uddannelseskvaliteten. Det er i basisbevillingerne, at den nuværende underfinansiering af uddannelserne kan rettes op.

Universiteter skal ikke uddanne til ledighed
Dansk Magisterforening er selvklart enig med regeringen i, at danske universiteter ikke skal uddanne til ledighed. Det sker desværre alt for tit, at vi hører politikere og sågar ministre på området komme med udtalelser i medierne, hvor de næsten får det til at lyde som om, at universitetskandidater oftest er ledige og sjældent er uddannelseskronerne værd. En helt uberettiget og forkert fremstilling.

De faglige miljøer har behov for økonomisk stabilitet, så man kan tiltrække og ikke mindst fastholde stjerneforskere og dygtige undervisere. Derfor er basisbevillingerne, der ikke er afhængige af antallet af studerende, så afgørende for uddannelseskvaliteten.

Camilla Gregersen
Formand, Dansk Magisterforening

Det er rigtigt, at det i disse tider for en del nyuddannede akademikere tager tid, før de får bidt sig fast på arbejdsmarkedet. Men trækker man de nyuddannede ud af ledighedstallene, har eksempelvis medlemmer af Dansk Magisterforening en ledighed på 3,5 % - et niveau, der er under den gennemsnitlige ledighed i Danmark. Kandidaterne kommer med andre ord i arbejde.

De studerende har aldrig har været flittigere
De studerende i dag er meget optagede af at ruste sig til arbejdslivet. Gennem relevante studiejob, praktik og udlandsophold kæmper de flittigt for at få erhvervserfaringer og for at opdyrke et netværk på arbejdsmarkedet, som kan skaffe dem et job i sidste ende. Jeg vil vove den påstand, at de studerende aldrig har været flittigere.

En undersøgelse fra tænketanken DEA påviser, at danske unge i højere grad end unge fra Sverige, Tyskland og England tilkendegiver, at spændende jobmuligheder er den vigtigste prioritet, når de skal vælge uddannelse.

Fælles for alle unge på tværs af de forskellige lande er dog, at den faglige interesse er den vigtigste årsag til valg af studieretning. Det er i mine øjne glædeligt, da vi jo ved, at fagligt engagement mindsker frafaldet og i sidste ende skaber de dygtigste kandidater, som bringer ny viden og innovation til erhvervslivet og andre arbejdspladser.

Derfor vil jeg opfordre til, at al snak om et beskæftigelsestaxameter forstummer, så vi i stedet kan koncentrere os om at skabe brobygning mellem universiteter og arbejdsmarked og give individuel uddannelses- og karrieresparring en central rolle. Det er en bedre måde at få arbejdsmarkedet tættere på uddannelserne end gennem bevillingerne.