DM: En unik mulighed for et nyt taxameter

DEBAT: Regeringens oplæg til en reformation af taxametersystemet er en unik mulighed for at gøre op med den gammeldags tankegang. Det mener Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening.

Af Camilla Gregersen
Formand, Dansk Magisterforening

Regeringen vil reformere bevillingssystemet til de videregående uddannelser, herunder det såkaldte taxameter. Det giver os en unik mulighed for at tænke kreativt og lave et nyt system, som lægger vægt på stabilitet og forudsigelighed, uddannelsesinstitutionernes kerneopgave, og som giver en opblødning af de gammeldags måder at betragte og gruppere uddannelser på.

Det nuværende system opdeler i store træk uddannelserne i to grupper: Humaniora og samfundsvidenskab, som får et fast beløb pr. studerende, samt naturvidenskab, som får et andet og højere beløb. Det er en rigid måde at tænke på. Det nuværende system tager ikke hensyn til størrelsen af uddannelserne og heller ikke til enkelte uddannelsers særlige behov. Og systemet tager slet ikke hensyn til, at vi har brug for kompetencer fra flere områder, når vi skal løse udfordringerne i samfundet.

Gammeldags tankegang
At bundte uddannelserne i to store finansieringstakster fastlåser dem i en gammeldags tankegang. Vi har de senere år set flere nye forskningsområder og uddannelser, som går på tværs af hovedområderne. Der er fx digital humaniora, humanistisk miljøforskning samt erhvervsøkonomi og filosofi. Områder og uddannelser, som ikke sådan lige kan placeres i de gamle uddannelsesgrupperinger.

Vi skal turde at samtænke uddannelserne, så de passer til den virkelige verden, hvor fx forskere fra mange forskellige discipliner samarbejder i stor stil om tværvidenskabelige projekter og store samfundsmæssige udfordringer som klima, sundhed og energi. Vi har alle uddannelsesgrupperne i Dansk Magisterforening, og jeg ved, hvad de kan sammen.

Samtidig er det vigtigt, at der er den fornødne finansiering til at sikre den forskningsbaserede undervisning på universiteterne. Vi kan ikke nå det tilstrækkelige niveau på uddannelserne, hvis der ikke er råd til undervisning. Jeg håber, ministeren vil sætte sig i spidsen for at sikre en tilstrækkelig finansiering af de videregående uddannelser.

Det er samtidig essentielt, at det nye bevillingssystem kan skabe stabilitet på de videregående uddannelsesinstitutioner. At de faglige miljøer får en gennemskuelig økonomi, så de ved, hvilke midler de råder over et stykke ud i fremtiden. Forskning tager tid, og det tager fem år at producere en kandidat. Derfor duer det ikke med fluktuationer og vildskud. Vi skal have et velfungerende og gennemskueligt system fra begyndelsen. Faglige miljøer er som træer; det tager lang tid at få dem til at gro og kun et øjeblik at fælde dem.

Universiteternes ansvar
En hovedopgave for universiteterne er at uddanne de bedste kandidater. Det er deres ansvar. Uddannelsesinstitutionerne skal derfor ikke tvinges til at spekulere i, hvad arbejdsgiverne på kort sigt gerne vil have, og universiteterne skal ikke holdes op på, hvad kandidaterne tjener efter fem år på arbejdsmarkedet. Bevillingssystemet skal derfor koncentrere sig om det, der vedrører finansiering af uddannelse.

Alt andet, så som dimensionering og kvalitet skal styres politisk og skal foregå uden for bevillingssystemet. Finansieringssystemet skal være enkelt og ubureaukratisk, for jo flere krav vi lægger ind i systemet, jo mere administration giver det uddannelsesinstitutionerne.

Vi må ikke glemme, at bevillingssystemet i høj grad også skal være med til at sikre, at der er uddannelsestilbud i hele landet. Også uden for de store byer. Her spiller professionshøjskolerne og erhvervsakademierne en stor rolle. De sikrer, at der er et uddannelsesudbud i de mindre byer, og at der er et kvalificeret udbud af arbejdskraft regionalt. Det er dem, der kan udbyde praksisnære videregående uddannelser og dermed sikre fødekæden til det regionale arbejdsmarked.

Praktik er en vigtig del af den praksisnære undervisning, og derfor bør finansieringen af praktikken også omlægges for at sikre kvaliteten i praktikpladserne. Vi anbefaler, at undervisningsinstitutionerne får et direkte tilskud, som skal bruges til at sikre ordentlige praktiktilbud.

Vi glæder os rigtig meget til at fortsætte dialogen her på Altinget samt i dialoggruppen, som ministeriet har nedsat.

Forrige artikel Studerende: Indtægter og kvalitet hænger sammen Studerende: Indtægter og kvalitet hænger sammen Næste artikel Rektor: Uddannelsernes værdi skal ikke fastsættes af Finansministeriet Rektor: Uddannelsernes værdi skal ikke fastsættes af Finansministeriet
Sommerdebat: Det gik du glip af

Sommerdebat: Det gik du glip af

DEBAT: Sommeren går på hæld, og Altinget: forskning samler op på debatindlæg med reaktioner på regeringsdannelsen og indspark til kommende forskningspolitik. Læs debattørernes vigtigste pointer her.