Eksperter: EU’s nye dronemur kan virke – men kun med koordineret indsats

Det vigtigste er dog, at alle oplysningerne samles i én fælles database. Ellers er indsamlingen nytteløs, forklarer Kjeld Jensen.

I hans optik er det bare med at komme i gang.

”Vi skal løse det her ved at tage arbejdstøjet på og gå i gang med at finde de teknologiske løsninger, der virker bedst muligt. Får vi 100 procent beskyttelse mod droner? Nej, det gør vi ikke. Får vi tæt på 100 procent? Det kommer an på, hvor mange ressourcer vi putter i det,” pointerer Kjeld Jensen.

Styrke den østlige grænse

Polen, Finland, Estland, Letland og Litauen har allerede søsat etableringen af ”Baltic Drone Wall”, der konkret skal arbejde for at styrke EU's og NATO's østlige grænse.

Tanken er, at Baltic Drone Wall skal være en kombination af autonome overvågningssystemer, beriget med kunstig intelligens, integrerede drone-modforanstaltninger, flerlags sensornetværk, droner til at imødegå fjendtlige droner og mobile platforme med modforanstaltninger, som vil blive integreret i et centralt kontrolsystem.

Litauen og Estland fik for bare få måneder siden afslag på EU-støtte til at etablere en dronemur langs Litauens grænse til Rusland.

Men efter de seneste ugers droneaktivitet i blandt andet Polen og Danmark er EU-Kommissionen nu mere venligt stemt over for ideen. Det stod klart, da Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Bulgarien og Rumænien fredag i sidste uge afholdt et onlinemøde om mulighederne for at etablere en ”dronemur”.

EU’s forsvarskommissær, Andrius Kubilius, deltog i mødet sammen med Danmarks forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), og repræsentanter for NATO og Ukraine.

”På dagens møde blev vi enige om at gå fra koncept til konkrete handlinger. Vi blev enige om det vigtigste punkt: ’Eastern Flank Watch’, med ’Drone Wall’ som kerne, der vil tjene hele Europa,” sagde Andrius Kubilius efter mødet og fortsatte:

”Vi vil sammen med nationale eksperter fastlægge en detaljeret teknisk køreplan. Vi vil mobilisere Europas forsvarsindustri. Og vi vil opbygge en omfattende finansiel værktøjskasse for at gøre dette skjold til virkelighed.”

Det er forsvarskommissærens plan, at forklare droneplanerne for de 27 EU-medlemslandes stats- og regeringsledere ved topmødet i København onsdag.

Andrius Kubilius vurderer, at det bør være muligt at få opstillet et droneforsvar langs EU’s østlige grænser ”inden for et års tid”.

I et diskussionspapir fra EU-Kommissionen forud for topmødet peger kommissionen på, at dronemuren bør være "tilpasningsdygtig", så den også kan bruges til at håndtere andre trusler kollektivt, såsom "at reagere på naturkatastrofer, irregulær migration eller grænseoverskridende organiseret kriminalitet."

En række droneblokke

Ifølge en international droneekspert er der brug for samarbejde, strategisk tænkning og en langsigtet forsknings- og udviklingsplan, hvis EU-landene skal lykkes.

”Det giver ingen mening, at alle baltiske lande køber teknologi, der ikke fungerer sammen, ellers vil din dronevæg blive til en række droneblokke,” påpeger Robert Garbett, stifter og direktør for Drone Major Group i London.

Hvis det gribes rigtigt an og koordineres af en uafhængig enhed på tværs af alle involverede lande, er det ifølge Robert Garbett meget realistisk at have et vist beskyttelsesniveau inden for 18 måneder. Men arbejdet stopper ikke der, påpeger han.

”Styrke gennem kontinuerlig udvikling vil derefter blive tilføjet langs væggens længde og dybde. Dette er ikke en traditionel udstyrsindkøbsøvelse, det kræver vilje til at samarbejde og foretage en langsigtet investering i indkøb og kontinuerlig udvikling af den nyeste teknologi for at yde den nødvendige beskyttelse,” påpeger Robert Garbett.

Flyve frit og uoplyst

Droneforsker Kjeld Jensen fra Syddansk Universitet kommer med en påmindelse. Det bliver ikke nødvendigvis let at gøre EU mere robust over for droner. Men det kan lade sig gøre.

”Vi skal allesammen huske på, at det her er et teknologisk problem, og en stor del af løsningen er teknologisk. Og det er altså bare nu engang grundlæggende sådan, at det er frygtelig meget lettere at bygge og flyve en drone, end det er at bygge og drifte teknologi, som skal få droner til at holde op med at være der,” siger Kjeld Jensen.

Og derfor er der helt generelt brug for langt mere kontrol med luftrummet, mener droneforskeren.

”Med den geopolitiske udvikling, vi har set, og med de erfaringer, vi ser fra krigen i Ukraine, så er vi kommet forbi det punkt, hvor man kan flyve frit og uoplyst rundt i det lave luftrum. Vi er simpelthen nødt til altid at vide, hvilke fly, helikoptere og droner der flyver og gerne må være der,” understreger Kjeld Jensen.