Eksperter: Lukning af udvalg skaber bekymrende udsigter for forskningen i kultur og idræt

I mange tilfælde har for eksempel muligheden for projektmodning givet en institution ressourcerne til at klargøre en ansøgning til et projekt, der efterfølgende har opnået bevilling hos en af de større danske fonde.  

Den forskning, som KFU har støttet, har oftest haft afsæt i institutionernes egne samlinger, formidling og undervisning og i medarbejdernes særlige kendskab til samlingerne. Bevillingerne har blandt andet givet mulighed for at udnytte, udvikle og synliggøre noget af det særlige potentiale, der ligger i samlingerne - og som forskere ved for eksempel landets universiteter ikke nødvendigvis kan få øje på ’udefra’.

Projekternes omfang spænder bredt, for eksempel daniseringen af Bornholm under vikingetiden, dansk glasindustri efter 1950, maskinlæring til varsling af skadeligt bevaringsmiljø i magasiner, oldtidens moselig, Anna E. Munchs virke i kunst og kirke og fremtiden for arkiver i den digitale tidsalder.

De målrettede forskningsbevillinger har været et centralt virkemiddel, der har sikret, at institutionernes samlinger og tilgange løbende bliver sat i kontekst, revurderet og kvalificeret i projekter udført af institutionens egne medarbejdere, ofte i dialog med forskere fra universiteter og andre institutioner.

Forskningspuljer ser ud til at forsvinde

Det har været en styrke for forskerne at kunne søge midler til mindre, specialiserede forskningsprojekter, fordi det gav dem mulighed for at designe undersøgelser, som passede til institutionernes behov og udviklingsønsker. 

Den forskning, der er blevet støttet af forskningsudvalgets midler, har resulteret i nye udstillinger på danske statslige og statsanerkendte museer, brede formidlingsværker, undervisningsmateriale, podcasts og meget andet, og har således været med til at åbne den viden, der er på de danske kultur- og kulturarvsinstitutioner rundt omkring i landet og i idrætsforskningsmiljøerne, op for befolkningen.

Den har samtidigt resulteret i en lang række internationale forskningsartikler, som har bragt forskerne i tættere dialog med deres internationale kolleger og været med til at styrke udviklingen og kvaliteten af dansk forskning. Støtten har dermed givet muligheder for kompetenceudvikling i forskningsmiljøerne og for forskning i områder, der er strategisk vigtige for den enkelte institution. 

Det er derfor en særdeles uheldig konsekvens af forskningsudvalgets nedlæggelse, at Kulturministeriets tre forskningspuljer ser ud til at forsvinde. Den pulje med cirka ti millioner, der hidtil er blevet uddelt til forskningsprojekter på de statsanerkendte museer, er allerede fjernet fra finansloven 2025 (og bliver overført til museumsreformen, hvor midlerne dog ikke bliver øremærket til forskning).

Det bliver dermed sværere for især mindre museer at opnå økonomisk støtte til at udvikle og gennemføre nye forskningsprojekter, som med udgangspunkt i museernes egne samlinger og lokale temaer bidrager til vores fælles forståelse af udviklingen af det danske samfund og bidrager til udvikling af institutionernes samlinger og mangeartede samlingsformidling.  

Fremtiden for puljen til forskende institutioner og kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet (typisk omkring fem-seks millioner kroner) er ligesom puljen til idrætsforskning (ligeledes omkring fem-seks millioner kroner) endnu uafklaret.

Puljer skal fastholdes

Vi opfordrer til, at disse puljer fastholdes i de kommende forhandlinger om det kulturelle aktstykke, da de har støttet indsatser, der både i omfang og tema sjældent passer til de større statslige og private fondes virkemidler.  

For de forskende institutioner og kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet - for eksempel Statens Museum for Kunst, Rigsarkivet, Nationalmuseet, Det Kgl. Bibliotek og musikkonservatorierne - gælder det, at forskning ikke er deres primære formål, men skal prioriteres op mod andre opgaver.

Ikke desto mindre er forskningen afgørende for at kvalificere for eksempel indsamling, digitalisering, bevaring, udstillingsaktivitet og vejledning til de studerende, slægtsforskere, forfattere og andre, der ønsker at benytte samlingerne. Viden om historiske samlingers proveniens, digitaliseringshistorik med videre er af afgørende betydning for, at man også fremover kan arbejde kritisk med dem.

Forskningspuljens støtte til samlingsnære projekter af primært empirisk eller metodisk karakter har skabt ny viden, der fremmer arbejdet hos institutionerne, fremhæver forskningspotentialet og indgår som baggrund for bredere kulturhistoriske fremstillinger. Med puljen har det danske samfund dermed fået bred og værdifuld forskning for relativt få midler.  

Brug for selvstændig idrætsforskning

Hvor de fleste puljer, der støtter idrætsforskning, er anvendelses- og sundhedsorienterede, har Kulturministeriets midler gjort det muligt for særligt yngre forskere at holde fokus på det man kunne kalde idrætsgrundforskning og forskning i idrættens egne spørgsmål. Det gælder alt fra undersøgelser af glukoseomsætning og metabolisk regulering hos eliteatleter og dopingforskning over kritik af international sportspolitik og dansk idrætshistorie til sportens religiøse dimensioner.

Traditionen på området er stærk og går tilbage til August Krogh og etableringen af Danmarks Højskole for Legemsøvelser i 1920erne. Lukkes puljen, lukkes også en stor del af de muligheder. Det vil utvivlsomt øge sandsynligheden for at endnu mere af idrætsforskningen bliver sundheds- og anvendelsesorienteret.

Derfor er det nødvendigt at idrætsforskningsområdet også fremover har et selvstændigt, fokuseret tilskud. 

Vi er dybt bekymrede for, at de typer af forskning, som Kulturministeriets forskningspulje hidtil har støttet, fremover vil stå svækket i konkurrencen om forskningsmidlerne. Det vil være til skade ikke bare for forskningen, men også for fremtidige generationers viden om og forståelse af det danske samfund og dets udvikling. Vi vil derfor opfordre til, at forskningsmidlerne til områderne fastholdes - også selvom udvalget nu er nedlagt.