Erhvervsakademier: Internationale uddannelser er nødvendige for Danmark

Af Eva Valcke, Michael Huss Svejstrup og Mads Hedelund
Hhv. Chef i Student Affairs & Services hos KEA Københavns Erhvervsakademi - International Chef i Copenhagen Business Academy og International Chef hos Erhvervsakademi Århus

De seneste måneder har der fra flere sider lydt kritik af omfanget af engelsksprogede uddannelser på erhvervsakademierne, og at antallet af EU-studerende på vores uddannelser er for højt. Synspunktet har været, at danske skatteydere ikke skal betale for at uddanne unge fra det øvrige EU, hvis resultatet er, at de forlader Danmark med et dansk eksamensbevis i hånden og en gratis uddannelse gennemført på SU i bagagen.

Lad os slå fast med det samme: Vi er helt enige i, at det ikke er Danmarks opgave at uddanne unge fra andre EU-lande uden at få noget igen. Vi er også enige i, at det ikke er hensigtsmæssigt, at studerende fra EU har forholdsvis nem adgang til SU i Danmark.

Den beslutning er dog politisk og skyldes ene og alene en fortolkning af EU's regler om arbejdskraftens frie bevægelighed.

Hvad vi ikke forstår er, at SU-debatten igennem de seneste måneder er blevet koblet sammen med kvaliteten af de internationale videregående uddannelser på erhvervsakademierne. De to ting har ingenting med hinanden at gøre.

SU er en personlig og individuel ydelse til studerende fra staten, mens kvaliteten af erhvervsakademiernes uddannelser sikres gennem de tilskud, som erhvervsakademierne årligt modtager.

Danmark skal ikke bekoste grund- og ungdomsuddannelsen til internationale studerende, og de udgifter, der er forbundet med videregående uddannelse, er tjent hurtigt ind igen.

Af Eva Valcke, Michael Huss Svejstrup og Mads Hedelund Hhv. Chef i Student Affairs & Services hos KEA Københavns Erhvervsakademi - International Chef i Copenhagen Business Academy og International Chef hos Erhvervsakademi Århus

Behov for engelsksprogede uddannelser
De danske erhvervsakademier udbyder internationale uddannelser af høj kvalitet til både danske og internationale studerende. Formålet med at udbyde internationale uddannelser er dobbelt.

For det første sikrer forskellige nationaliteter et fremragende internationalt læringsmiljø, som medvirker til, at vores danske studerende får de erhvervskompetencer, som er efterspurgte på et stadigt stigende globalt arbejdsmarked.

For det andet er vi med til at sikre, at de brancher, som har vanskeligt ved at rekruttere tilstrækkelig med arbejdskraft, får adgang til dygtige internationale dimittender med en dansk uddannelse på CV’et.

Når vi kigger på de internationale læringsmiljøer på erhvervsakademierne, kan vi konstatere, at det at have internationale uddannelser giver en række afgørende fordele for vores danske studerende.

Uddannelserne er nemlig en forudsætning for, at vi kan sende danske studerende på studieophold i udlandet og bruge de uddannelsesprogrammer, som Danmark er en del af inden for Norden og EU.

Hvis vi ikke selv udbyder uddannelser på engelsk, er der ingen uddannelsesinstitutioner i verden, der vil modtage vores danske studerende på semesterudveksling. Og rigtig mange danske studerende rejser ud.

God forretning, når de bliver
De, der ikke skifter Danmark ud med Dortmund, har mindst ligeså stor brug for internationale erhvervskompetencer.

Derfor har vi på erhvervsakademierne i flere år haft stor fokus på at skabe stærke internationale miljøer, hvor mødet mellem danske og internationale studerende skaber større forståelse for og indblik i andre (arbejds)kulturer, og hvor de internationale uddannelser inddrager de internationale studerendes baggrund i eksempelvis casearbejde.

Talrige analyser – blandet andet fra Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM, 2013) – viser, at når internationale dimittender bliver og arbejder i Danmark, så er det en god forretning for statskassen.

Danmark skal ikke bekoste grund- og ungdomsuddannelsen til internationale studerende, og de udgifter, der er forbundet med videregående uddannelse, er tjent hurtigt ind igen.

Næsten alle vores dimittender finder beskæftigelse på det private arbejdsmarked. Og fra begge sider af Folketinget lyder det, at det private arbejdsmarked fremover skal absorbere en større del af de kommende dimittender fra hele den videregående uddannelsessektor.