EVA: En god praktik er afgørende for at reformen af professionsuddannelserne lykkes

Det delte uddannelsesansvar mellem uddannelsesstederne og praktikstederne i kommuner og regioner betyder dog, at uddannelserne ikke kan løfte det hele selv. Det er vigtigt med en god forventningsafstemning mellem den studerende og praktikstedet – hvad forventer praktikstedet, og hvad kan den studerende forvente?

Kommuner, regioner og praktiksteder har også ansvar for, at der bliver taget godt imod de studerende ude på praktikstedet.

Støtte undervejs i praktikken

Generelt er det vigtigt, at uddannelsesstederne prioriterer dialogen og samarbejdet med praktikstederne under praktikken. Det kan være ved, at underviser kommer på besøg i løbet af praktikken, og ved at praktikstederne holdes opdateret på uddannelsens læringsmål og struktur, og at underviserne på uddannelsesstederne selv vedligeholder deres kendskab til praksis.

Kommuner, regioner og praktiksteder har også ansvar for, at der bliver taget godt imod de studerende ude på praktikstedet.

Bjarke Tarpgaard Hartkopf og Bella Marckmann
Hhv. områdechef og chefkonsulent, EVA

Et centralt element i praktikforløbet er, at det skal rumme løbende refleksion og sparring. Det kan for eksempel ske ved planlagte statussamtaler mellem den studerende, praktikstedet og uddannelsesstedet, enten fysisk eller online.

På nogle uddannelser er der også praktikindkald, hvor de studerende vender tilbage til undervisningen under praktikken for at udveksle erfaringer med medstuderende og undervisere.

Nogle ting kan uddannelserne allerede gøre i dag, mens andet kræver politiske ændringer. På læreruddannelsen viste undersøgelser, at relativt mange studerende oplevede en dårlig integration mellem teori og praktik.

Det betød, at man politisk besluttede en betydelig omlægning af læreruddannelsen, som blandt andet har givet de lærerstuderende løbende praktik gennem uddannelsen for at styrke koblingen. Det er en markant ændring i rammerne for praktik på uddannelsen, som bliver spændende at følge.  

Det samme gælder krav om uddannede praktikvejledere på praktikstederne. Det har man på sygeplejerskeuddannelsen, og vores undersøgelse tyder på, at det underbygger en højere oplevet kvalitet af praktikken.

Endelig er det vigtigt, at de studerende har adgang til støtte, hvis der opstår udfordringer i praktikken – for eksempel i form af konflikter eller ubehagelige oplevelser, som relativt mange studerende faktisk er ude for.

I praktikundersøgelsen svarede mellem en fjerdedel og halvdelen af de studerende, at de har oplevet ét eller flere tilfælde af ubehagelig adfærd, og på pædagoguddannelsen oplevede 32 procent, at de fik mere ansvar end forsvarligt i forhold til deres erfaring og faglige niveau.

Praktikerfaringerne skal integreres i undervisningen, så de studerende kan reflektere over og videreudvikle det, de har lært.

Bjarke Tarpgaard Hartkopf og Bella Marckmann
Hhv. områdechef og chefkonsulent, EVA

Erfaringer integreret i undervisningen

Læringen skal ikke stoppe, når praktikken er slut og de studerende vender tilbage til professionshøjskolen. Praktikerfaringerne skal integreres i undervisningen, så de studerende kan reflektere over og videreudvikle det, de har lært.

Praktikprøver og skriftlige opgaver, som for eksempel praktikrapporter, kan understøtte denne proces. Uddannelsesstederne har her en vigtig opgave i at sikre, at praktikken bliver et meningsfuldt element i det samlede uddannelsesforløb.

Det er mange hjul, der skal drejes på samtidig, hvis praktikken skal styrkes, og det er derfor oplagt, at man følger tæt op på, om de nye rammer understøtter den gode forberedelse, refleksion og læring i praktikken.

Hvis uddannelsessteder, praktiksteder og politikerne trækker i samme retning, når reformen skal endeligt besluttes og implementeres, er der med de styrkede økonomiske forudsætninger samt den viden og de erfaringer, der er tilgængelige, gode muligheder for, at vi kan lykkedes med at styrke praktikken. Det vil øge kvaliteten af uddannelserne og bidrage til at mindske frafaldet.