Fagforeninger: Ny reform er endt som en spareøvelse

Det er dyrt at spare på uddannelse

Reformen forkorter professionsbacheloruddannelserne, fjerner top-up uddannelserne på erhvervsakademierne og indfører til gengæld nye etårige overbygningsuddannelser, som der ifølge aftaleteksten skal være "fri adgang" til.

Den "fri adgang" er et klart plus, men prisen er høj. For selv om det umiddelbart ligner en investering, er der reelt tale om en nedskæring, når de nye overbygningsuddannelser skal erstatte top-up uddannelserne, som også er gratis og giver adgang til SU, men er længere.

Ved at fjerne og forkorte uddannelser i erhvervsakademisektoren giver reformen godt en milliard kroner i besparelser og indtægter, inklusiv sparet SU og højere skatteindtægter som følge af en hurtigere vej ud på arbejdsmarkedet.

Vi er nødt til også at investere i det efteruddannelsessystem, vi allerede har.

HK Danmark, Forsikringsforbundet, Finansforbundet og PROSA

Men den sætter beskedne 90 millioner kroner af til de nye overbygninger og kun under ti millioner kroner til "nye muligheder for fri efteruddannelse."

Altså er vi desværre landet et godt stykke fra de gode og vigtige ambitioner om friere rammer, som regeringen tidligere har været ude med. Som uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) udtrykte det, da hun lancerede regeringens udspil:

"Til gengæld siger vi til de unge, at de efterfølgende så kan komme hen i min butik og få fyldt på og på og på resten af livet, uden nogen form for begrænsning."  

I udspillet viste det sig dog, at den "fri adgang" nærmest kun skulle gælde de nye overbygninger. Og sådan er det også endt med at blive i den endelige aftale.

Så reformen er – til trods for sine gode elementer på andre fronter – endt som en spareøvelse, når det gælder efteruddannelse til dem med de korteste videregående uddannelser.

Reform gør ondt på erhvervslivet

De nye overbygninger rummer desuden en række barrierer – i modsætning til top-up uddannelserne. Man må eksempelvis ikke læse direkte videre på dem efter en erhvervsakademiuddannelse. Først skal man have arbejdet i mindst to år. 

Barriererne og besparelserne vil især gøre ondt på erhvervslivet, som erhvervsakademierne i stor stil leverer kompetencer til.

For det er en styrke ved reformen, at de nye overbygninger også kan tages på deltid. Tanken om at uddanne sig i tæt samspil med arbejdsmarkedet er helt rigtig, og det er lige netop det samspil, Danmark har brug for meget mere af.

Selv om det umiddelbart ligner en investering, er der reelt tale om en nedskæring, når de nye overbygningsuddannelser skal erstatte top-up uddannelserne.

HK Danmark, Forsikringsforbundet, Finansforbundet og PROSA

Men hvis virksomhederne skal kunne forbedre deres konkurrenceevne og gribe nye muligheder på et arbejdsmarked, der forandrer sig hurtigere end nogensinde, kan vi ikke nøjes med de nye overbygninger. Behovet for efteruddannelse er meget bredere end det.

Vi er nødt til også at investere i det efteruddannelsessystem, vi allerede har. Det sørger allerede i dag for at udvikle en bred vifte af forløb og kurser, som passer godt til arbejdsmarkedet, men ikke altid til den enkeltes økonomi, fordi brugerbetalingen til efteruddannelse er høj.

Ofte er et enkelt modul af en akademi- eller diplomuddannelse det, der skal til, for at klæde medarbejdere på til at gøre arbejdspladsen grønnere, mere effektiv med AI eller bedre i stand til at udnytte nye potentialer.

Hvis vi vil gribe dem og sikre, at vi har de rette kompetencer nu og fremover, er der ingen vej udenom: Danmark skal investere i mere fleksibel efteruddannelse – for alle.