FH: Den rette uddannelsesbalance er et samfundsansvar

Afgørende for velfærdssamfundet

Der bliver kamp om de studerende, og vi har som samfund ikke råd til at nøjes med at krydse fingre for, at de unge vælger de uddannelser, som samfundet efterspørger mest. Det gør de ikke. Det understreger kvote 2-søgningen til fulde.

Det offentlige og private arbejdsmarked er hinandens forudsætninger. Uden dygtige sygeplejersker, lærere og pædagoger har vi ikke det velfærdssamfund, som er en afgørende forudsætning for, at det private arbejdsmarked kan fungere. Uden, kan vi ikke uddanne den næste generation og vi kan ikke fastholde et godt sundhedsvæsen.

I fagbevægelsen ved vi, at samfundet ikke skabes af enkelte faggrupper. Derfor skal der også være den nødvendige balance mellem faggrupper inden for sektorerne.  

Uden dygtige sygeplejersker, lærere og pædagoger har vi ikke det velfærdssamfund, som er en afgørende forudsætning for, at det private arbejdsmarked kan fungere

Nanna Højlund
Næstformand i FH

Og det er ikke blot et spørgsmål om at få aktiveret de cirka 45.000 unge, der i dag står uden uddannelse og job, når de er 25 år, som det har været foreslået af rektor ved DTU og formand for Danske Universiteters rektorkollegium, Anders Bjarklev.

Dem skal vi også gøre meget for at hjælpe, for rigtig mange af dem har det svært i livet. Men jeg vil tillade mig at kalde det privilegieblindhed, hvis man tror, at det er ved at få disse unge til at søge professionsuddannelserne, at vi løser manglen med sygeplejersker, lærere og pædagoger.

Den rette uddannelsesbalance er et samfundsansvar. Et ansvar, som alle dele af uddannelsessektoren også må tage deres del af. Den aktuelle ubalance kalder på en grundlæggende diskussion af, hvordan vi vil uddanne til fremtidens arbejdsmarked. Jeg glæder mig til at høre bud fra en samlet sektor på, hvordan vi får flere unge til at vælge de uddannelser, som både sikrer vores velfærd og vores velstand.