Bliv abonnent
Annonce
Om  
Søren R. Fauth

For første gang nogensinde modtager dansk forsker prestigefuld tysk pris

Med prisen modtager Søren R. Fauth 10.000 euro og et fire ugers forskningsophold i Tyskland.
Med prisen modtager Søren R. Fauth 10.000 euro og et fire ugers forskningsophold i Tyskland.Foto: Lærke Posselt
18. september 2023 kl. 08.20

Den fornemme pris Jacob und Wilhelm-Grimm-Preis går til lektor Søren R. Fauth fra Aarhus Universitet.

Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Prisen betyder "alverden" for lektoren, der underviser i tysk sprog og kultur.

"Det er en af de højeste internationale anerkendelser, man kan modtage som germanist. Min kærlighed til mit fag er grænseløs, og jeg er lykkelig for, at mit virke har modtaget denne udmærkelse. Det sætter med rette Aarhus Universitet på verdenskortet som et af de førende universiteter i verden inden for humanistisk grundforskning og åndsvidenskab,” udtaler Søren R. Fauth.

I juryens begrundelse for prisudnævnelsen fremhæves det, at Søren R. Fauth er en efterspurgt gæsteforelæser ved universiteter over hele verden "fra Yale til Reykjavik til Shangai".

"Derudover er han ambassadør for germanistik og har i de seneste år publiceret talrige indlæg i radio, fjernsyn og aviser om betydningen af det tyske sprog, litteratur og kultur samt om de dansk-tyske kulturforbindelser. Søren R. Fauth arbejder desuden som oversætter af tysk litteratur og er blevet belønnet flere gange for sin lyrik," skriver juryen i sin pressemeddelelse.

Med prisen følger 10.000 euro og et fire ugers forskningsophold i Tyskland.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026