Debat

Frit Forum: Etårige kandidater er til de 98 procent af os, som ikke skal være forskere

Alle os, der ikke ønsker at blive forskere, vil få muligheden for at vælge en uddannelse, som passer bedre til arbejdsmarkedet, skriver Kasper Dlugatch Stisen.

Forslaget er oprindeligt stillet af reformkommissionen, som består af nogle af landets dygtigste professorer, uddannelsesledere og erhvervsfolk. De har selvsagt ingen interesse i at gøre universiteterne svagere, skriver Kasper Dlugatch Stisen.
Forslaget er oprindeligt stillet af reformkommissionen, som består af nogle af landets dygtigste professorer, uddannelsesledere og erhvervsfolk. De har selvsagt ingen interesse i at gøre universiteterne svagere, skriver Kasper Dlugatch Stisen.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I vores ungdomsårgang går 30 procent på universitetet. Alle 30 procent uddannes på præcis samme måde, nemlig rettet mod at kunne tage en PhD og blive forskere. Allerede da vi startede som 20-årige på første semester, er vi blevet undervist i tyske filosoffer, videnskabsteori og avancerede kvantitative metoder.

Selvom det er interessant viden, så er det kompetencer, som få arbejdspladser efterspørger. Det betyder, at selvom vores uddannelser er lange, så er de ikke nødvendigvis gode. For universiteterne uddanner os skævt i forhold til vores fremtidige arbejdsliv.

Derfor er det ikke underligt, at den nyeste studielivsundersøgelse viser, at 42 procent af nyuddannede kandidater har svært ved overgangen fra studie til job. De beskriver, at de mangler kompetencer og ikke bruger det, de har lært på deres uddannelse. Ligesom de ikke kan forklare arbejdsgivere, hvad de kan.

At uddanne alle til at blive forskere har været en strukturel fejl i årtier. Som en af de studerende, der ikke ønsker at blive forskere, mener jeg derfor, at det er positivt, at regeringen har fulgt ekspertkommissionens anbefaling og nu foreslår oprettelsen af etårige kandidatuddannelser. En sådan uddannelse vil være målrettet de 98 procent af os studerende, som tager en lang uddannelse for at få kompetencer til arbejdsmarkedet.

Kun 20 procent af de studerende har ikke stærke stress-symptomer i dagligdagen

Kasper Dlugatch Stisen
Formand, Frit Forum København

20 timers undervisning

At der er behov for en reform af universiteterne er åbenlyst. Studerende som mig har kun 20 timers undervisning. Ikke om ugen, men på et halvt år. Sådan er det for hver af de tre fag, jeg har. Samlet bringer det mig op på 60 undervisningstimer på et halvt år. Al min undervisning på et semester svarer til en lang arbejdsuge for en færdiguddannet akademiker.

Mellem mine undervisningstimer er det forventningen, at jeg bruger timer svarende til et fuldtidsjob på at læse og reflektere over pensum. Alle studerende forbereder sig, men kun for få af os svarer det til et fuldtidsjob.

Hvis du er i tvivl om det, så tag et kig på landets læsesale. Her er kun fyldt fra klokken 9:00 til 15:30. Bortset fra mandag og fredag, hvor der er halvtomt det meste af dagen.

Det er ikke fordi, vi er dårlige studerende, men fordi 98 procent af os tager en kandidatuddannelse for at få et arbejde efter vores studier. Derfor har vi naturligvis allerede et studiejob på kandidaten, som optager ligeså mange timer som vores studier.

Ørkenvandring

For mig selv og mange af mine medstuderende er særligt det andet år på kandidaten en ørkenvandring. For med fire års universitetsuddannelse i rygsækken har vi allerede mange kompetencer. Det ved vi fra vores studiejob. Vi mangler kun et eksamensbevis på vores kompetencer, for at få kunne bidrage på arbejdsmarkedet på fuld tid.

I dag skal os, der ikke ønsker at blive forskere alligevel tage den den toårige kandidatuddannelse. Det skyldes, at muligheden for en kortere akademisk uddannelse de facto ikke eksisterer.

Læs også

Desuden foretrækker arbejdsmarkedet per automatik ansøgeren med den længste uddannelse, når de har muligheden for at vælge. Det er nok naturligt. Men det betyder, at vi skal blive på universitetets skolebænk i mindst fem år, for at få et arbejde inden for vores felt.

Det er klart, at den indretning ikke skaber studieglæde blandt os, der ikke ønsker at blive forskere. Alarmklokkerne burde ringe for alle, når man læser studiemiljøundersøgelser fra universiteterne.

På mit universitet er det under halvdelen af de studerende, som beskriver, at de indenfor de seneste to uger har været ”glade og i godt humør”. Og hold fast, når du læser dette. Kun 20 procent af de studerende har ikke stærke stress-symptomer i dagligdagen. Der er brug for, at universiteternes struktur ændres, så det passer til virkelighedens studerende.

Danmarks statsminister hedder heldigvis ikke Søren Pape

En investering i vores trivsel er derfor nødvendig. Det er derfor positivt, at regeringens forslag vil frigive et milliardbeløb, som kan investeres i at gøre vores uddannelser bedre. Et års mindre taxameter-tilskud sparer 450 millioner, mindre SU sparer 350 millioner og 1,2 milliarder i afledte effekter giver et svimlende beløb på to milliarder årligt.

Regeringens reform har samme effekt som en rød klud, der viftes foran en tyr

Kasper Dlugatch Stisen
Formand, Frit Forum København

Det ville kunne betragtes som en besparelse, hvis pengene forsvandt væk fra uddannelserne. Men nu hedder Danmarks statsminister heldigvis ikke Søren Pape, som planlægger at nedskære vores universiteter og give pengene fra vores studier som skattelettelser. Regeringens vej er en anden.

De vil bruge alle frigivne midler som geninvestering i uddannelse. Dermed forsvinder nul kroner fra uddannelserne.

I stedet får universiteterne en milliard i geninvestering, så de samlet får 550 millioner ekstra at drive universitet for. Det giver bedre uddannelser i dag. Og bedre mulighed for at kunne tage gode uddannelser senere i livet, fremfor at tage al vores uddannelse som unge.

Ikke alle vil være forskere

Forslaget er oprindeligt stillet af reformkommissionen, som består af nogle af landets dygtigste professorer, uddannelsesledere og erhvervsfolk. De har selvsagt ingen interesse i at gøre universiteterne svagere, snarer tværtimod.

På trods af forslagets gennemarbejdede fundament, så har regeringens reform samme effekt som en rød klud, der viftes foran en tyr. Men bare rolig, forskere. Selv hvis forslaget bliver til virkelighed, vil der fortsat være langt flere studerende, som tager en toårig kandidatuddannelse, end som faktisk skal bruge den lange uddannelse til at blive forskere.

Men alle os, der ikke ønsker at blive forskere, vil få muligheden for at vælge en uddannelse, som passer bedre til det arbejdsmarked, som vi ønsker at komme ud på.

Ti års folkeskole, tre års ungdomsuddannelse og herefter fem år på universitetet giver i dag sammenlagt 18 års skolegang for unge, der får en kandidatgrad. En ændring fra 18 til 17 års samlet skolegang er ikke en nedslagtning af vores videnssamfund.

Tværtimod er det indlysende, at det er bedre at øge kvaliteten i 17 års undervisning, end at fastholde det nuværende niveau i 18 år. 17 års skolegang med øget kvalitet er en investering i at gøre vores uddannelser bedre. Til gavn for både erhvervslivet og de studerendes trivsel.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00