Frit Forum: Etårige kandidater er til de 98 procent af os, som ikke skal være forskere

Desuden foretrækker arbejdsmarkedet per automatik ansøgeren med den længste uddannelse, når de har muligheden for at vælge. Det er nok naturligt. Men det betyder, at vi skal blive på universitetets skolebænk i mindst fem år, for at få et arbejde inden for vores felt.

Det er klart, at den indretning ikke skaber studieglæde blandt os, der ikke ønsker at blive forskere. Alarmklokkerne burde ringe for alle, når man læser studiemiljøundersøgelser fra universiteterne.

På mit universitet er det under halvdelen af de studerende, som beskriver, at de indenfor de seneste to uger har været ”glade og i godt humør”. Og hold fast, når du læser dette. Kun 20 procent af de studerende har ikke stærke stress-symptomer i dagligdagen. Der er brug for, at universiteternes struktur ændres, så det passer til virkelighedens studerende.

Danmarks statsminister hedder heldigvis ikke Søren Pape

En investering i vores trivsel er derfor nødvendig. Det er derfor positivt, at regeringens forslag vil frigive et milliardbeløb, som kan investeres i at gøre vores uddannelser bedre. Et års mindre taxameter-tilskud sparer 450 millioner, mindre SU sparer 350 millioner og 1,2 milliarder i afledte effekter giver et svimlende beløb på to milliarder årligt.

Regeringens reform har samme effekt som en rød klud, der viftes foran en tyr

Kasper Dlugatch Stisen
Formand, Frit Forum København

Det ville kunne betragtes som en besparelse, hvis pengene forsvandt væk fra uddannelserne. Men nu hedder Danmarks statsminister heldigvis ikke Søren Pape, som planlægger at nedskære vores universiteter og give pengene fra vores studier som skattelettelser. Regeringens vej er en anden.

De vil bruge alle frigivne midler som geninvestering i uddannelse. Dermed forsvinder nul kroner fra uddannelserne.

I stedet får universiteterne en milliard i geninvestering, så de samlet får 550 millioner ekstra at drive universitet for. Det giver bedre uddannelser i dag. Og bedre mulighed for at kunne tage gode uddannelser senere i livet, fremfor at tage al vores uddannelse som unge.

Ikke alle vil være forskere

Forslaget er oprindeligt stillet af reformkommissionen, som består af nogle af landets dygtigste professorer, uddannelsesledere og erhvervsfolk. De har selvsagt ingen interesse i at gøre universiteterne svagere, snarer tværtimod.

På trods af forslagets gennemarbejdede fundament, så har regeringens reform samme effekt som en rød klud, der viftes foran en tyr. Men bare rolig, forskere. Selv hvis forslaget bliver til virkelighed, vil der fortsat være langt flere studerende, som tager en toårig kandidatuddannelse, end som faktisk skal bruge den lange uddannelse til at blive forskere.

Men alle os, der ikke ønsker at blive forskere, vil få muligheden for at vælge en uddannelse, som passer bedre til det arbejdsmarked, som vi ønsker at komme ud på.

Ti års folkeskole, tre års ungdomsuddannelse og herefter fem år på universitetet giver i dag sammenlagt 18 års skolegang for unge, der får en kandidatgrad. En ændring fra 18 til 17 års samlet skolegang er ikke en nedslagtning af vores videnssamfund.

Tværtimod er det indlysende, at det er bedre at øge kvaliteten i 17 års undervisning, end at fastholde det nuværende niveau i 18 år. 17 års skolegang med øget kvalitet er en investering i at gøre vores uddannelser bedre. Til gavn for både erhvervslivet og de studerendes trivsel.