Debat

FTF: Styrk uddannelser der er relevante både for den offentlige og private sektor

DEBAT: Med en erhvervs- og professionsrettet videregående uddannelse er der rigtig gode muligheder for beskæftigelse både i den offentlige og private sektor. Styrk derfor disse uddannelser for at ændre søgningen. Det skriver Andy Andersen, udviklingschef i FTF.  

"Hvis
uddannelsesvalget i høj grad styres af troen på, at de lange videregående
uddannelser giver de bedste muligheder efter endt uddannelse, er der behov for, at vi får langt mere fokus på, hvad de forskellige videregående uddannelser
giver af muligheder på arbejdsmarkedet," skriver<i> </i>Andy Andersen,
udviklingschef i FTF. <br>
"Hvis uddannelsesvalget i høj grad styres af troen på, at de lange videregående uddannelser giver de bedste muligheder efter endt uddannelse, er der behov for, at vi får langt mere fokus på, hvad de forskellige videregående uddannelser giver af muligheder på arbejdsmarkedet," skriver Andy Andersen, udviklingschef i FTF.
Anna Gurzhiy Hougaard
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Andy Andresen
Udviklingschef, FTF

”Det skal stå mere klart, hvad man kan bruge sin uddannelse til” – siger arbejdsmarkedsordfører Lennart Damsbo- Andersen i Altinget 26. marts 2015. Det er jeg helt enig i, fordi mere fokus på de uddannelser, der giver beskæftigelse, kan være et vigtigt bidrag til at ændre søgemønstrene til de videregående uddannelser.

Der er bestemt ikke noget i vejen med at have ”et personligt projekt” ved valget af uddannelse. Heri ligger der en meget vigtigt motivation for den enkelte – en motivation, der er afgørende for den studerendes engagement i uddannelsen og dermed også for fuldførelsen.

Desværre er det ofte sådan, at vi som unge og forældre har en alt for fastlåst opfattelse af, hvad bestemte uddannelser giver af muligheder eller begrænsninger. Hvis uddannelsesvalget i høj grad styres af troen på, at de lange videregående uddannelser giver de bedste muligheder efter endt uddannelse, er der behov for, at vi får langt mere fokus på, hvad de forskellige videregående uddannelser giver af muligheder på arbejdsmarkedet.

Fakta

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten. Send dit debatindlæg til [email protected].

Offentligt rettede uddannelser også attraktive i det private
Mange unge, der vælger en erhvervs- og professionsrettet videregående uddannelse, gør det for at arbejde som lærere, pædagoger, sygeplejersker eller et af de mange andre vigtige erhverv i den offentlige sektor. Og det er rigtig positivt. Der er stort behov for at øge tilgangen til disse uddannelser.

Det er imidlertid ofte overset, at disse uddannelser ikke alene giver beskæftigelse i den offentlige sektor, men i høj grad også giver innovative og kreative medarbejdere, der er attraktive for den private sektor.

Ca. 1/3 af de privatansatte professionsuddannede har etableret egen virksomhed og er dermed en væsentlig del af iværksætter gruppen, der skaber nye virksomheder.

Andy Andresen
Udviklingschef , FTF

Analysen af de ”Professionsuddannede i den private sektor” udarbejdet af Damvad viser, at de professionsuddannede bidrager væsentligt til vækst og innovation i de private virksomheder. Ca. 40.000 lærere, socialrådgivere, sygeplejersker, pædagoger og andre faggrupper, der normalt arbejder i det offentlige, var i 2014 ansat i den private sektor. Det svarer til ca. 14 procent af de professionsuddannede.  Ca. 1/3 af de privatansatte professionsuddannede har etableret egen virksomhed og er dermed en væsentlig del af iværksættergruppen, der skaber nye virksomheder.

Det er særligt den faglige viden og deres erfaring fra den offentlige sektor blandt andet om organisering, arbejdsgange og kultur, der gør dem værdifulde for virksomhederne.

Flere fordele ved professionsrettede uddannelser
Hvis flere søger de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser, opnår vi derfor flere ting. For den færdiguddannede er der rigtig gode muligheder for beskæftigelse bredt på arbejdsmarkedet. Vi kan sikre, at der er tilstrækkeligt med videregående uddannede til den offentlige sektors centrale velfærdsopgaver – også fremover. Vi opnår medarbejdere med en erfaring og viden, der er attraktiv for mange private virksomheder, og som er stærke iværksættere, der bidrager til vækst. Og et ændret søgemønster vil være et godt bidrag til målet om et bedre match mellem videregående uddannelse og behovet på arbejdsmarkedet.

Kvaliteten skal styrkes
Uddannelsesvalget skal understøttes af stærkere kvalitet. Af mange grunde er det derfor vigtigt at sætte fokus på ”hvad uddannelserne kan bruges til”. Men hvis den enkelte unge (og forældrene) skal vælge en erhvervs- og professionsrettet videregående uddannelse, skal mere viden om uddannelserne kobles med en øget indsats for at styrke uddannelsernes kvalitet, blandt andet når det gælder læringen i praktikken og klinikken og uddannelsernes muligheder for at forny deres viden gennem anvendt forskning og udvikling.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Andy Andresen

Fhv. udviklingschef, FTF
cand.scient.adm. (Roskilde Universitetscenter 1984)

0:000:00