Anders Vistisen
Nigel FarageHan var dybt involveret i Brexit: Nu har Anders Vistisen hyret ham som spindoktor

Fra torsdag kan irske Hermann Kelly kalde sig for pressemedarbejder for Dansk Folkepartis EU-parlamentariker Anders Vistisen.
Det skriver Ritzau ifølge Politiken.
"Hermann Kelly har vist sig som en af de dygtigste spindoktorer på den europæiske højrefløj. Han har været dybt involveret i brexit-afstemningen og var i en årrække chefrådgiver for Nigel Farage på medieområdet," lyder det fra Anders Vistisen.
Ritzau skriver ifølge Politiken, at Hermann Kelly i høj grad også skal hjælpe højrefløjen bredt i Europa.
Her henvises der til, at Anders Vistisen er "indpisker" i den højrenationale politiske gruppe Patrioter for Europa i EU-Parlamentet.
Hermann Kelly arbejdede i flere år i Europa-Parlamentet for en af topfigurerne i den britiske brexit-bevægelse, Nigel Farage, der var leder af UK Independence Party og nu står i spidsen for partiet Reform UK.
Senere blev han kommunikationschef for Farages daværende politiske gruppe i Europa-Parlamentet, Europe of Freedom and Direct Democracy.
Hermann Kelly er leder og stifter af The Irish Freedom Parti, som blev grundlagt i 2018 for at arbejde for en irsk exit fra EU-samarbejdet.
Partiet har siden udvidet sin platform til også at indeholde en hård udlændingepolitik, abortmodstand og kritik af klimapolitik.
Partiet er ikke lykkedes med at blive repræsenteret i hverken irsk eller europæisk politik. Hermann Kelly stillede op til europaparlamentsvalgene i 2019 og 2024 og til de seneste to irske valg i starten af 2020 og efteråret 2024 uden succes.
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Videnskabernes Selskab: Derfor har Folketinget brug for uafhængig videnskabelig rådgivning
- Tænketank: Venstres håndgranat ind i forskningsreserven er noget af det bedste, der er sket for forskningen i lang tid
- DM: Den kommende regering må gøre op med den omfattende politiske detailstyring af universiteterne
- Optagesystemet er en rørt brik, som to regeringer i træk ikke har flyttet





























