Lektor: Grønlandskrisen udfordrer endelig vores selvbillede som 'den gode kolonimagt'

Til gavn for Grønland – til ære for Danmark

Imperiet svandt imidlertid ind, og en for en måtte Danmark afgive sine besiddelser, mens stormagtsdrømmene blev opgivet. Værst var det med tabet af Norge i 1814 og Slesvig-Holsten i 1864. Det er her, vores fortælling om det lille venlige Danmark, "småt men godt" og "hvad udadtil tabes, skal indadtil vindes", bliver til.

Netop i årene 1863-64 er løjtnant Emil Bluhme i Grønland og udgiver i 1865 en bog med indtryk fra opholdet. Bluhme er stærkt kritisk over for det danske styre og kræver en total omlægning af den danske tilgang: Fremover bør den grønlandske befolknings ve og vel sættes over alle andre hensyn, fordi det vil tilføre en stor moralsk kapital.

Hvor alle andre kolonimagter er i fuld gang med at udrydde deres oprindelige befolkninger, vil danskernes fremtidige, uegennyttige virke gøre grønlænderne til “levende Vidner om det lille Danmarks Brug af Civilisation og Frihed”.

Gaver skal gerne bero på gensidighed. Ellers kommer den evige giver i en magtposition i forhold til den evige modtager.

Kirsten Thisted
Lektor, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet

Fortællingen passer smukt med det billede af Danmark, som er i færd med at tegne sig, og bogen bliver flittigt læst. Blandt andet af den senere radikale statsminister Carl Theodor Zahle, som under finanslovsforhandlingerne i 1905 fastslår: “Der maa i vort Forhold til Grønlænderne ikke være blot et Stænk af Egennytte!”

På den måde bliver det danske motto: “Til Gavn for Grønland – til Ære for Danmark” til. Som et ekko lyder denne sætning gennem forhandlinger, taler og artikler i de kommende tiår, og tankegangen lever stadig.

Sammen med den fredelige løsning med afstemningen om nationalt tilhørsforhold i Sønderjylland i 1920 og redningen af de danske jøder i 1943 er fortællingen om Danmark som det venlige lille land, der rækker hånden ud til et andet lille, truet folk i Grønland, blevet en identitetsbærende del af den danske selvfortælling. Derfor opgiver vi den også kun nødigt.

Moder Danmarks kærlighed

Som et vigtigt element i fortællingen indgår følelsen kærlighed.

I statens tekster ser man omkring år 1921 det gamle udtryk statens "overhøjhed" erstattet med udtrykket statens "omsorg" – hvorved det danske engagement i Grønland løftes ud af den begrebssfære, som knytter sig til statsmagt og territorialkrav, og ind i en begrebssfære som danner associationer til familie, nærhed, ømhed og pleje. Danmark i rollen som "Moder Danmark" over for Grønland.

På den måde knyttes følelser og kapital sammen i den danske opfattelse, ikke mindst efter Anden Verdenskrig, hvor Grønland indlemmes i riget, og der sættes skub i moderniseringen.

Langt hen ad vejen har grønlandske politikere kunnet spille danskernes fortælling til deres fordel.

Kirsten Thisted
Lektor, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet

Ud fra en grundlæggende kærlighed til og omsorg for grønlænderne sender den danske stat ingeniører, læger, lærere, ingeniører, varer, medicin og så videre til Grønland. Men al denne kærlighed sker i forventning om gengældt kærlighed, taknemmelighed – og en vis underdanighed – fra grønlændernes side.

Som alle ved, er gavegivning en delikat affære. Gaver skal gerne bero på gensidighed. Ellers kommer den evige giver i en magtposition i forhold til den evige modtager.

Derfor har grønlænderne forsøgt at modsige den danske fortælling og vikle sig ud af dens omklamrende følelser, lige siden fortællingen blev til.

Det har de gjort ved at påpege, at værdierne ikke kun løb den ene vej, men at Danmark havde mindst lige så god gavn af Grønland som den anden vej rundt. Først inden for de seneste få år har man for alvor hørt danske politikere bakke op om det synspunkt.

En ny selvbevidst generation

Langt hen ad vejen har grønlandske politikere kunnet spille danskernes fortælling til deres fordel. Danmark har været nødt til at stå ved fortællingen om, at Grønland var grønlændernes, og at danskerne så at sige kun havde det midlertidigt i "varetægt", indtil grønlænderne, ved den danske hjælp, kunne stå på egne ben.

Derfor har Grønland uden de helt store sværdslag, men ved dygtig politisk taktik, kunnet udvikle sig mod stadig større selvstændighed.

Nu er situationen en anden.

En ny selvbevidst generation af politikere bruger den retfærdige vrede over rækken af krænkelser af grønlændernes menneskerettigheder som drivkraft for grønlandsk opbakning til visionen om den selvstændige grønlandske stat.

Der er endnu et stykke vej, før kodeordene anerkendelse, respekt og ligeværdighed er indarbejdet som de styrende i relationen mellem Danmark og Grønland.

Kirsten Thisted
Lektor, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet

Det vækker stærke følelser i Danmark, hvor størstedelen af befolkningen ønsker at fastholde rigsfællesskabet – og ikke mindst grundfortællingen om det gode Danmark.

I store dele af det politiske spektrum har man forstået de her beskrevne dynamikker og vejer hvert ord på en guldvægt. Andre har enten intet forstået eller er mere fokuseret på den gruppe af danske vælgere, som måtte have det svært med det, de oplever som grønlandsk "utaknemmelighed".

Som når for eksempel Preben Bang Henriksen (V) i avisen Nordjyske 27. december 2024 mener, at den amerikanske interesse må være "en hel befrielse" for grønlænderne, når nu de er så utilfredse med danskerne. En ganske aggressiv udtalelse, som synes at bero på den præmis, at grønlænderne nok skal få lektien lært, når amerikanerne kommer til.

Andre steder ser man de gamle synspunkter komme til udtryk "bag om ryggen" på danskerne. Berlingskes USA-korrespondent Jacob Heinel Jensen har næppe bevidst haft til hensigt at fornærme grønlænderne, da han 17. januar om den grønlandske regeringsleder Múte B. Egedes optræden på amerikansk TV gentagne gange skriver, at han er "blevet sendt i byen", underforstået af den danske regering.

Han har imidlertid næppe heller overvejet, hvilket indtryk denne fremstilling vil give i Grønland, hvor man er stolt over at se sin regeringsleder træde frem som statsmand på den internationale scene. Og jo, man læser danske aviser i Grønland, selv om det modsatte ikke gør sig gældende.

Der arbejdes på sagen, men endnu er der et stykke vej, før kodeordene anerkendelse, respekt og ligeværdighed er indarbejdede som de styrende i relationen mellem Danmark og Grønland.