
DR's formidlingspris, Rosenkjærprisen, går i år til speciallægen, forfatteren og debattøren Imran Rashid, der var en af de første til at pege på farerne ved de mange timer, som ikke mindst børn og unge tilbringer på digitale medier hver dag.
Det oplyser DR i en pressemeddelelse.
Rosenkjærprisen, som er blevet uddelt siden 1963, tildeles en person, der evner at gøre vanskeligt stof tilgængeligt for et bredt publikum.
"Imran Rashid får Rosenkjærprisen for 2024 for i mere end et årti at have arbejdet med og utrætteligt informeret en bred offentlighed om, hvordan teknologi og digitalisering påvirker hjernen, adfærden og trivslen i de formative år," lyder det i motiveringen fra Rosenkjærprisens jury.
Juryen har i år bestået af P1-værterne Carsten Ortmann og Gitte Hansen, trosredaktør Christoffer Emil Bruun, udviklingsredaktør Hanne Barslund og redaktionschef Mette-Line Thorup fra DR Debat & Kultur Lyd.
Med hæderen følger også 50.000 kroner, som blev overrakt til dansk-pakistanske Imran Rashid fredag 17. januar.
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- CBS-forskere: Det er på tide, vi gentænker samarbejdet med afrikanske universiteter
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Søren Gade savner 24 timers ekspertrådgivning fra EU: ”Det vil jeg ønske, vi også havde i Folketinget”
- Det er problematisk, når politikere skaber indtryk af, at forskningen viser noget andet, end den faktisk gør




























