Intelligent Energi: Danmark kan levere på verdens behov for grøn teknologi

Af Helle Juhler-Verdoner
Branchechef for Intelligent Energi
Dansk eksport af energi- og miljøteknologier placerer os på førstepladsen i internationale sammenhænge. Vi eksporterer energiteknologi for mere end 70 milliarder kroner om året svarende til tolv procent af den samlede danske vareeksport. Det er i sig selv europarekord.
Eksporten består i høj grad af grønne komponenter, som anvendes til fremstilling af vedvarende energi, eller som sikrer, at vi udnytter energien mere effektivt. Komponenter, som stærke danske virksomheder har udviklet og produceret på ryggen af 50 års ambitiøs dansk energi- og miljøpolitik, der har taget fart siden 1970’ernes oliekriser.
Man kan derfor med rette stille sig spørgsmålet: Går det ikke godt nok? Hertil er svaret jo. Men verden står ikke stille.
Skriv til debat@altinget.dk
Systemløsninger er det nye grønne
Verdensmarkedet efterspørger i stigende grad ikke kun effektive, grønne komponenter, der passer til en specifik forsyningssektor eller ét specifikt energiformål. De efterspørger sammenhængende energisystemløsninger, der går på tværs af el-, vand- og varmeforsyning. Og her skal vi i Danmark gøre vores hjemmearbejde bedre og tage et nyt og mere tværgående fokus, hvis vi også i fremtiden skal stå øverst på medaljeskamlen.
Det traditionelle sektoropdelte fokus –og dermed regulering – har været fornuftig i overgangen fra olie til kul, gas og senest biomasse og vind i energisystemet. Det har sikret et stærkt dansk udstillingsvindue for netop disse energi- og miljøteknologiske løsninger. Men nu skal vi videre.
Vi bakker op om regeringens målsætning om at fordoble eksporten af energiteknologier i 2030. Det kan bestemt lade sig gøre, men det kræver en kombination af bedre regulering og målrettet anvendelse af offentlige midler til afprøvning af nye løsninger.
Helle Juhler-Verdoner
Branchechef for Intelligent Energi
Energiaftale skal skabe rammerne til flere danske guldmedaljer
Når vi får mere fluktuerende vedvarende energi ind i systemet, som vi skal bruge i flere sektorer, end vi gør i dag, så har vi brug for nye innovative og effektive systemløsninger. Løsninger, der går på tværs af forsyningssektorer. Og løsninger, som kan anvendes direkte ude hos slutbrugerne til at sikre, at der altid er energi til rådighed, og at vi bruger den fornuftigt på de rette steder og tidspunkter.
Heldigvis er vi i gang med at udvikle og afprøve fremtidens løsninger. Og dette til trods for, at sektorens økonomiske regulering, forbrugernes energiafgifter og støtten til teknologiudvikling hænger fast i en energitid, hvor silotænkning var den rette løsning, og hvor udfordringerne var mindre komplekse.
Blot nogle eksempler på danske løsninger er Energy Lab i Nordhavnen, hvor Radius og ABB med flere afprøver, hvordan batterier kan skabe balance i elnettet med mere vind i systemet. Eller Billund Vands BioRefinery-anlæg, der øger energiproduktionen fra affald og spildevandsslam med 60 procent i form af mere biogas. Vi skal bygge videre på de erfaringer, men vi mangler at forløse et potentiale i fuld skala.
En kommende energipolitisk aftale skal skabe de rammer, der giver forsyningssektorerne incitament til at afprøve nye integrerede energisystemløsninger i samarbejde med industri, rådgivere, forskning og kommuner. Det kræver et opgør med sektorlovgivningen. Ligesom det kræver, at de offentlige forsknings- og udviklingsmidler understøtter udviklingen af systemløsninger og aktivering af slutforbruget til at sikre integration og fleksibilitet i energianvendelsen.
Vi bakker op om regeringens målsætning om at fordoble eksporten af energiteknologier i 2030. Det kan bestemt lade sig gøre, men det kræver en kombination af bedre regulering og målrettet anvendelse af offentlige midler til afprøvning af nye løsninger.
Omtalte personer
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Aalborg Kommune vinder KL's Forebyggelsespris 2026
- Nordforsk: Vi vil gerne åbne for, at flere forskningsmiljøer kan søge støtte til nordisk forskning
- Rektor: Fremtidens uddannelser skal ikke kun formes af arbejdsmarkedets behov
- Øget krav om forsvarsforskning giver forskere umulige dilemmaer
- Fra snyd til transparens: AU forbereder paradigmeskifte for brugen af AI






















