ITU-rektor: Det kræver et langt større fokus på forskning og iværksætteri, hvis EU skal ind i AI-kampen 

Det er tvingende nødvendigt, at forskningsmiljøer og uddannelsesinstitutionerne tænkes ind i AI-initiativerne, så kompetenceudvikling, vidensproduktion og erhvervsliv knyttes sammen, og den teknologiske udvikling sker på europæiske præmisser og værner om europæiske værdier.

Vi skal udbygge den digitale infrastruktur i Europa, men det er lige så vigtigt, at vi på tværs af landegrænserne rydder vejen fra forskning til iværksætteri.

AI's uendelige muligheder

I Danmark søsatte Industriens Fond i 2017 'Åbent Entreprenørskab,' et initiativ, der bandt forskning og erhvervsliv tættere sammen ved at understøtte forskningsbaserede startups.

Projektet var finansieret frem til 2023 og resulterede blandt andet i 98 nye forskningsbaserede virksomheder. Lignende programmer i europæiske regi, hvor forskning hurtigt kan omsættes til praksis, kan få afgørende betydning for EU’s AI-ambitioner. 

EU skal sætte sin egen AI-dagsorden og satse stort på grundforskning inden for AI.

Per Bruun Brockhoff
Rektor, IT-Universitetet

EU skal sætte sin egen AI-dagsorden og satse stort på grundforskning inden for AI. Grundforskningen er innovationens rygsøjle, og de store nybrud kommer ofte ad omveje eller som afledte effekter af helt andre undersøgelser.

I medicinens verden er penicillin, insulin og røntgenstråler alle tilvejebragt af den åbne grundforskning – hvad hvis Europas bidrag til AI-teknologien kunne være i samme størrelsesorden? 

Vi har forskningsmiljøer i verdensklasse i de europæiske lande og unikke muligheder for at skabe værdi med AI.

Vi skal udnytte både forskelligheder og ligheder på tværs af medlemslandenes grænser, vi skal sætte faglighederne på tværs af de akademiske discipliner i spil, og vi skal udnytte, at vi i EU langt hen ad vejen er enige om, hvad det vil sige at skabe værdi for borgere og virksomheder.

Med forskningens hjælp kan vi skabe AI, der har databeskyttelse og it-sikkerhed i højsædet. Vi kan udvikle energieffektive teknologier og bane vejen for et klimaneutralt Europa. 

Det er ligeledes vigtigt, at uddannelse og især kompetenceoverbygning til arbejdsstyrken prioriteres i EU’s plan på AI-området.

I uddannelsessektoren skal vi blive ved med at skabe solide og fleksible it- og STEM-uddannelser til unge, men vi skal også i stigende grad videreuddanne løbende gennem arbejdslivet, så medarbejdere har mulighed for personlig og faglig udvikling, og virksomheder kan gribe de teknologiske bolde og løbe med dem. 

EU kan skabe fælles fremtid

Draghi-rapporten var et tiltrængt wake-up call for EU. Vi skal skabe gunstige forhold for vækst i EU, men der er også behov for at nuancere reguleringsdebatten.

Der er forskel på regulativer, der øger den administrative byrde i en virksomhed og de store tiltag – Forordningen om Digitale Tjenester, AI-loven, GDPR – der sørger for, at udviklingen sker på fælles vedtagne præmisser. 

Vi skal forme fremtidens teknologi, og vi skal gøre det på vores egne præmisser.

Per Bruun Brockhoff
Rektor, IT-Universitetet

Lovgivning må ikke stå i vejen for værdiskabende innovation men det er forkert, at regulering kvæler udvikling. EU har skabt værdi blandt andet ved at vedtage energieffektivitetsmål og udvikle sektoren for vedvarende energi.

Med GDPR har EU sikret medlemslandenes borgeres digitale rettigheder og skabt udvikling inden for databesparende teknologi. Det samme potentiale har EU’s AI-lov, der som den første af sin slags i verden sikrer grundlæggende spilleregler for og et etisk kompas til udviklingen af AI-teknologi. 

I EU må vi se ud over krisen og ind i fremtiden. Vi skal forme fremtidens teknologi, og vi skal gøre det på vores egne præmisser.

Vi skal styrke de europæiske forsknings- og uddannelsesmiljøer, styrke båndene mellem forskning og erhvervsliv, og skabe udvikling inden for fornuftige rammer. Det er den europæiske tilgang.