Universitetsrektor: Forskningen risikerer at blive underlagt politisk topstyring og top-down prioriteter i EU

Mens Kina og USA har været begunstiget af betydelige vækstrater siden finanskrisen, er EU-landenes økonomier under ét stort set gået i stå. Produktivitetsvæksten er lav i Europa og høj i USA og Kina.

I 2000 havde 41 af verdens 100 største virksomheder deres hovedsæde i Europa. I 2023 var der kun 21 europæiske virksomheder i samme kategori.

I de senere år har europæiske offentlige investeringer i forskning og innovation konsistent ligget betydeligt under niveauet USA, og Kina har overtaget førerpositionen inden for de fleste kritiske teknologier.

Forskning er blevet skubbet i baggrunden

I slutningen af januar præsenterede EU-kommissionen så, hvad der er tænkt som det overordnede strategiske svar på Europas manglende konkurrenceevne: Det såkaldte "Competitiveness Compass".

Kommissionsformanden lagde lige stor vægt på "forskning og innovation" i en række udtalelser inden årsskiftet, men de seneste uger er forskning blevet skubbet i baggrunden.

Jens Ringmose
Rektor, Syddansk Universitet.

Strategien tager i stort omfang afsæt i den efterhånden herostratisk berømte Draghi-rapport og identificerer tre nøglemålsætninger: Styrket innovationsevne, klimaneutralitet samt reduceret afhængighed/øget (forsynings)sikkerhed.

Sammenligner man konkurrenceevnekompasset med von der Leyens udmeldinger fra anden halvdel af 2024, lader det til, at 'forskning' nu er tildelt en mindre prominent rolle i de planlagte bestræbelser på at kunne konkurrere med Kina og USA.

Hvor kommissionsformanden lagde lige stor vægt på "forskning og innovation" i en række markante udtalelser inden årsskiftet, så virker det som om, at forskning er blevet skubbet i baggrunden de seneste uger. Samtidig har 'innovation' fået mere plads i kompasset.

Der er grund til at glæde sig over, at kommissionen nu tager seriøse skridt i retning af styrke Europas konkurrenceevne. Og det er også meget velkomment, at ambitionerne er tårnhøje, når det handler om at innovere og kommercialisere forskningsresultater fra europæiske forskningsinstitutioner.

Skal potentialet realiseres, er der imidlertid flere forhold, der skal være på plads. I min optik er der grund til at have en særlig opmærksomhed rettet mod tre forhold i de kommende uger og måneder.

Innovation udspringer ofte af forskning

Det er for det første helt afgørende, at de politiske beslutningstagere ikke glemmer grundforskningen – den nysgerrighedsdrevne, bottom-up definerede forskning, der ikke umiddelbart er motiveret af forskningsresultaternes anvendelse eller en bestemt, praktisk problemstilling.

I en periode, hvor Europa er under pres, kan sirenesangen lyde højt, og fristelsen til at satse størstedelen af butikken – og de økonomiske midler – på den mere anvendelsesorienterede forskning være betydelig. Det vil imidlertid være en stor fejl.

Historien er fyldt med eksempler på, at den mest radikale og konkurrencedygtige innovation netop tager sit afsæt i fri og uafhængig grundforskning.

I en europæisk sammenhæng er grundforskningen først og fremmest finansieret via Det Europæiske Forskningsråd (ERC). Rådet har med stor succes og med et stramt afsæt i meritokratiske principper og kvalitetskriterier bidraget betydeligt til at styrke den nysgerrighedsdrevne forskning i Europa og til at tiltrække talentfulde forskere.

EU-Parlamentet og medlemsstaterne bør udfordre kommissionens (tilsyneladende) nedprioritering af den basale forskning.

Jens Ringmose
Rektor, Syddansk Universitet.

Når forhandlingerne om EU's næste flerårige budgetramme bliver indledt til sommer, bør EU-Parlamentet og medlemsstaterne derfor udfordre kommissionens (tilsyneladende) nedprioritering af den basale forskning ved at insistere på et ambitiøst, frit og generøst finansieret ERC.

Bekymring for topstyring og top-down prioriteter

Det andet forhold, der bliver afgørende for, om forskning og innovation rent faktisk bliver den motor, der kan lukke innovationskløften, er tæt knyttet til den kommende budgetmæssige arkitektur, EU vælger at placere forskning og innovation i.

I dag er de europæiske forsknings- og innovationsmæssige indsatser placeret i det selvstændige rammeprogram Horizon Europe (der løber fra 2021 til 2027). Fra kommissionsformandens side er der imidlertid lagt op til at gøre en ny 'konkurrencefond' til den afgørende arkitektur i EU's næste flerårige budgetramme (fra 2028 til og med 2034).

Dermed er der lagt op til, at forskning og innovation ikke forankres i et selvstændigt rammeprogram, men i stedet bliver integreret i en (endnu) løst defineret konkurrencefond.

Blandt de europæiske universiteter og forskningsinstitutioner har det ført til en betydelig bekymring for, at området 'forskning og innovation' bliver underlagt en politisk topstyring, kortsigtet tænkning og top-down prioriteter.

I min optik er det ikke kampafgørende, om 'forskning og innovation' får et nyt selvstændigt rammeprogram, eller om området bliver en del af en ny konkurrencefond. Det første vil være at foretrække, men det andet behøver ikke nødvendigvis at føre til 'skibskatastrofer og pludselig død'.

Det springende punkt bliver den placering, 'forskning og innovation' i givet fald bliver tildelt i en ny konkurrencefond.

Får området også fremdeles en betydelig selvstændighed – i en mere sammentænkt arkitektur – med sikring af fokus på meritokratiske principper, fokus på det lange sigt og beskyttelse mod pludselige politiske indskydelser, ja så behøver en integration i konkurrencefonden ikke at føre til væsentlige forringelser.

Fra dansk side bør man sammen med ligesindede medlemsstater og parlamentet arbejde for en sund balance mellem grundforskning og innovation.

Det er ligeledes vigtigt, at området – uanset om det bliver placeret i et selvstændigt rammeprogram eller som en del af en ny konkurrencefond – bliver sikret mod overdreven top-down styring og kortsigtede budgetmæssige omprioriteringer.

Der er en betydelig bekymring for, at området 'forskning og innovation' bliver underlagt en politisk topstyring, kortsigtet tænkning og top-down prioriteter.

Jens Ringmose
Rektor, Syddansk Universitet.

En herkulisk opgave

Endelig – og for det tredje – er der behov for, at de europæiske universiteter og forskningsinstitutioner i endnu større omfang, end det er tilfældet i dag, tager initiativ til og ansvar for, at forskningsresultater omsættes til konkret værdiskabelse.

Innovationsdagsordenen og fokusset på at etablere spin-outs, start-ups, science parks, virksomhedssamarbejder og så videre fylder allerede meget mange steder, men universiteterne kan og bør samlet set gøre endnu mere.

Skal universiteternes fulde potentiale forløses, kræver det imidlertid flere ting: Mere fleksible lovmæssige rammer (i Danmark kommer de med stor sandsynlighed som en udløber af regeringens iværksætterstrategi fra juni 2024), finansiering og – måske vigtigst – et justeret mindset på universiteterne.

EU står overfor en herkulisk opgave med at sikre en genoprettelse af den europæiske konkurrenceevne.

Udgangspunktet for et afgørende løft i Europas produktivitet er imidlertid godt, fordi europæisk forskning rent faktisk står stærkt. Med den rette tilgang – og "forskning og innovation, videnskab og teknologi i hjertet i vores økonomi" – har Europa gode forudsætninger for at løfte sig.