Debat

Journalistforbund: Grønland står i en demokratisk krise

Grønlands medielandskab er presset, og store dele af landet er blevet arktiske nyhedsørkener. I en tid, hvor interessen for Grønland vokser, bør både Naalakkersuisut og en kommende dansk regering investere langt mere i den demokratiske infrastruktur, skriver Medieforbundet i Grønland.

Budgettet for KNR er så presset, at der senest har været en folkeindsamling for at kunne sende en mand op for at filme årets hundeslædevæddeløb, skriver Medieforbundet i Grønlands bestyrelse. — Budgettet for KNR er så presset, at der senest har været en folkeindsamling for at kunne sende en mand op for at filme årets hundeslædevæddeløb, skriver Medieforbundet i Grønlands bestyrelse.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Arnaq Nielsen, Markus Valentin Jakobsen m.fl.

Se alle afsendere i faktaboksen

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Grønland står i en demokratisk krise.

Selv om vi nu har oplevet en massiv medieopmærksomhed fra hele verden, så er det de færreste af "demokratiets vagthunde" her i rigsfællesskabet, som har beskrevet problematikken.

I en tid, hvor særligt amerikanerne udfører undergravende påvirkningsarbejde, spreder falske nyheder og puster til de populistiske udsagn, er det uhyre magtpåliggende for både vores eget Naalakkersuisut såvel som en kommende dansk regering at værne om demokratiet.

For at sætte scenen, har vi på verdens største ø de facto to medier tilbage: Det privatejede mediehus Sermitsiaq, som udgiver to aviser og én webavis, samt det offentligt ejede public service-medie KNR.

Ud over det ringe udbud, mangler der journalister – særligt grønlandske.

Det er uhyre magtpåliggende for både vores eget Naalakkersuisut såvel som en kommende dansk regering at værne om demokratiet.
Arnaq Nielsen, Markus Valentin Jakobsen m.fl.
Se alle afsendere i faktaboksen

Journalistuddannelsen på universitetet i Nuuk, Ilisimatusarfik, er den mindst eftertragtede uddannelse at søge ind på. Det er heller ikke unormalt, at der blot uddannes en til to journalister om året.

Desværre vælger flere af de uddannede journalister at finde andet arbejde, særligt i Selvstyret.

Årelang nedsmeltning

Som fagbladet Journalisten har beskrevet, har KNR været i en tilstand af nedsmeltning i årevis. Og det har taget fart siden 2022.

Selv om der er mange gode toner fra ledelsen i år, hænger rygtet ved, og derfor vælger mange journalister at lade sig lokke af bedre arbejdsvilkår i kommunikationsjobs eller andre stillinger hos Selvstyret eller dets virksomheder.

Læs også

JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris

Under krisen i januar havde KNR som eksempel blot en enkelt redaktør samt en fastansat journalist til at skrive webartikler. Radioavisen er skåret ned fra fem til tre daglige udsendelser om dagen. Annonceavisen Nuuk Ugeavis hos Sermitsiaq er lukket.

Sidste november såede vores regering, Naalakkersuisut, tvivl om Sermitsiaqs finansielle grundlag. Nalakkersuisut vil oprette en offentlig jobportal, som muligvis vil konkurrere med Sermitisaqs egen jobportal.

Det fik Masaana Egede, administrerende direktør, til at udtale: "Rigtig mange journalister skal fyres", hvis jobportalen bliver til virkelighed.

Afsendere

Indlægget er skrevet af Medieforbundet i Grønlands bestyrelse:

Arnaq Nielsen, formand
Markus Valentin Jakobsen, næstformand
Mariia Simonsen, kasserer
Erik Olsen, bestyrelsesmedlem
Johannes Ujo Müller, bestyrelsesmedlem

Arktiske nyhedsørkener

De grønlandske politikere har gennem årtiers valgkampagner talt om at investere i den demokratiske infrastruktur. Men så snart valgkampene er overstået, bliver pengene brugt andre steder.

Det har resulteret i, at hele landet ud over Nuuk i danske standarder ville betegnes som arktiske nyhedsørkener.

Mediestøtten til trykte medier udgør sølle 1,8 millioner kroner om året, og KNR får en bevilling fra landskassen på 73 millioner kroner om året.

Når en kommende dansk regering skal forme sin politik, bør den have fokus på demokratisk oprustning i Grønland.
Arnaq Nielsen, Markus Valentin Jakobsen m.fl.
Se alle afsendere i faktaboksen

Budgettet for KNR er så presset, at der senest har været en folkeindsamling for at kunne sende en mand op for at filme årets hundeslædevæddeløb – det til trods for, at det er årets største sportsbegivenhed.

Det foregik under valgkampen til Folketinget, og to så store opgaver kan KNR ikke løfte på én gang.

Men det har ikke altid været sådan. Engang havde de fleste større bosteder deres egne lokalaviser, som særligt var drevet af lærerstanden.

I 1980'erne sås også et væld af journalistiske legender, som flere af vores nuværende kolleger så op til og solede sig i. De er desværre ved at være borte, og i dag stiller vi os selv spørgsmålet: Hvem bliver de nye generationers forbilleder?

Demokratisk oprustning

Hos TP – Medieforbundet i Grønland – har vi fået en god dialog med Naalakkersuisut om betydningen af at investere i medierne. Dette står også nedfældet til sidst i deres koalitionsaftale.

Lignende er vi sammen med Sermitsiaq, KNR, UNESCO og Dansk Journalistforbund ved at lave en fokuseret indsats på at få flere unge til at få øjnene op for faget, samt at få vores kollegaer uden uddannelse til at komme i et fagligt forløb.

Men det er slet ikke nok. Og desværre står landskassen lige nu i så svær en situation, at det kan være svært at se, hvor pengene til et stærkt medielandskab skal komme fra.

Den hedengangne SVM-regering talte om åndelig oprustning.

Når en kommende dansk regering skal forme sin politik, bør den have fokus på demokratisk oprustning i Grønland.

Vi har simpelthen ikke råd til andet i disse tider.

Omtalte personer