Junglen af uddannelser vokser sig uoverskuelig stor

De seneste fire år er 135 nye universitetsuddannelser kommet til, og trangen til at oprette nye uddannelser er på ingen måde nedadgående på landets otte universiteter. Fristen for at ansøge om at få godkendt nye uddannelser er netop udløbet for i år. De 46 ansøgninger i år er det højeste tal siden 2007.

Mens nye uddannelser myldrer frem, bliver der slet ikke lukket eksisterende uddannelser i samme omfang.

Kritikerne mener, at udviklingen mere er et udtryk for taxametertænkning på universiteterne, end hvilke uddannelser samfundet har brug for.

DEA: Bemærkelsesværdigt mange nye uddannelser
"Det er bemærkelsesværdigt, at et lille samfund som det danske har brug for nye uddannelser i den udstrækning. Man kunne godt have på fornemmelsen, at universiteterne nærmere udbyder nye uddannelser for at tiltrække studerende og dermed taxameterpenge end for at dække et behov i samfundet," siger Stina Vrang Elias, direktør i uddannelsestænketanken DEA.

Hun mener, at det er tid til at stoppe op og spørge, om ikke ressourcerne kunne bruges bedre.

"Vi er nødt til at forholde os til, at vi er et lille land, og at der går mange ressourcer til udviklingen af nye uddannelser. Spørgsmålet er, om vi bruger de ressourcer rigtigt. Måske var det bedre med mere fleksible uddannelser med nogle moduler, man kan vælge til, frem for at lave så mange helt nye selvstændige uddannelser. Det risikerer at gøre det helt uoverskueligt for både de unge uddannelsesøgende og for aftagerne i erhvervslivet," siger Stina Vrang Elias.

Det er gået helt over gevind og er blevet en sand urskov.

Charlotte Rønhof
Forsknings- og uddannelsespolitisk chef i DI

DI: Det er gået helt over gevind
Hos DI er man helt enig i kritikken. For DI har det gennem flere år været en kæphest at advare mod den voksende uddannelsesjungle.

"Det er gået helt over gevind og er blevet en sand urskov. Budskabet skal ikke være, at man skal gå i stå. Men hver gang man gerne vil lave noget nyt, behøver svaret måske ikke at være en helt ny uddannelse, men i stedet nogle valgfag eller lignende," siger Charlotte Rønhof, forsknings- og uddannelsespolitisk chef i DI.

Minister anerkender kritikken
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) anerkender kritikken. Men hun mener ikke, at problemet nødvendigvis er for mange nye uddannelser, men snarere manglede lukning af eksisterende uddannelser i takt med, at de nye kommer til.

"Det kan give god mening at oprette nye uddannelser i takt med, at samfundet ændrer sig og udvikler sig. Men jeg er enig med kritikerne i, at vi skal passe på, at det ikke bliver for uoverskueligt for de unge at vælge og umuligt for aftagerne at gennemskue, hvad de forskellige bachelorer og kandidater kan. Derfor vil jeg også kraftigt opfordre universiteterne til at overveje, om vi skal beholde alle de eksisterende uddannelser i takt med, at der bliver oprettet nye," siger Charlotte Sahl-Madsen.

Til efteråret skal Folketinget efter planen lave en revision af akkrediteringsloven. Her har videnskabsministeren varslet mere frihed til universiteterne. I stedet for at alle uddannelser skal gennem en akkreditering, skal man nøjes med en akkreditering af det enkelte universitet.

Samtidig har videnskabsministeren også varslet, at det skal være muligt at lukke eksisterende uddannelser, hvis aftagerne ikke mener, at der er behov for dem.

Vil du sørge for, at der ikke bliver oprettet 40 nye universitetsuddannelser hvert år?

"Hvis det giver mening at oprette 40 nye uddannelser, og der bliver lukket uddannelser i samme omfang, så vil jeg ikke sætte tal på. Men vores tanker om institutionsakkreditering skal følges af overvejelser om, hvordan vi forhindrer, at der kommer så mange og mangfoldige nye uddannelser hvert år, at overblikket ikke kan bevares. Det er noget af det, vi skal drøfte i efterårets forhandlinger," siger Charlotte Sahl-Madsen.

Universiteter: Tallene giver forkert indtryk
Hos Danske Universiteter mener man, at kritikken er skudt over målet.

"Det er ikke den vildtvoksende jungle, som tallene giver indtryk af. Reelt set er mange af de såkaldt nye uddannelser slet ikke nye. Flere af dem er eksisterende uddannelser, der nu bliver udbudt på engelsk eller eksisterende uddannelser, som der kun ændres ganske lidt på. Men der forlanger systemet, at de skal akkrediteres på ny," siger Jens Oddershede, formand for Danske Universiteters Rektorkollegium.

Han påpeger, at man ikke kan få akkrediteret nye uddannelser, uden at en række aftagere har sagt, at den er relevant for dem.

"Det er forkert at sige, at der er tale om kassetænking fra vores side. Den kritik er skudt lidt over målet. Men vi vil gerne have et system, hvor vi inden for nogle mere fleksible rammer kan ændre i de eksisterende uddannelser under den samme overskrift," siger Jens Oddershede.