Debat

Lektor: Vækstbetingelser fylder mindre i EU's nye forskningsprogram

DEBAT: Horizon Europe skifter fokus på vækstbetingelser ud med et fokus på områder med klare referencer til forsknings og innovations betydning for fremtiden, skriver lektor emeritus Lejf Moos.

Horizon 2020, som løb fra 2013-2020, havde fokus på unionens vækst, som Kommissionen ønskede skulle udvikle sig smart og innovativt, skriver lektor Lejf Moos.
Horizon 2020, som løb fra 2013-2020, havde fokus på unionens vækst, som Kommissionen ønskede skulle udvikle sig smart og innovativt, skriver lektor Lejf Moos.Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Horizon Europe, som er EU-Kommissionens niende rammeprogram for støtte til forskning og innovation, er ligesom sine forgængere et styringsinstrument, der bruges til at påvirke udviklingen i EU.

Programmerne finansierer projekter til udvikling af forskning og innovation. Det er der ikke noget fordækt eller mærkeligt i, for EU er netop dannet for at udvikle Europas indre marked - 'Det Europæiske Fællesskab'.

Efterhånden omfatter EU's interesser ikke alene produktion og handel, men også mange andre aspekter af stats- og samfundsliv i medlemslandene og i unionen. De aktuelle planer og programmet bygger på forrige programmer og erfaringer, men adskiller sig også på nogle områder fra dem.

Forgængers fokus var Unionens vækst
Horizon 2020, som løb fra 2013-2020, havde fokus på unionens vækst, som Kommissionen ønskede skulle udvikle sig smart og innovativt, bærbart og inkluderende.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

I arbejdsprogrammer kunne man se, at Kommissionen lagde stor vægt på innovation og samarbejde mellem forskning og produktion særligt i små og mellemstore virksomheder.

Helt konkret dannede Kommissionen tre søjler til arbejdet: excellent forskning, industriel ledelse og sociale udfordringer.

Forskningen bliver mere teknologisk, teknokratisk og bureaukratisk formet og bygget på markedsinteresser.

Lejf Moos
Lektor emeritus, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet

Mål og standarder blev beskrevet i stor detaljerigdom i arbejdsprogrammerne. Desværre viste det sig især i de sidste to søjler, at det var meget vanskeligt at få øje på involveringen af socialvidenskaberne og humaniora til løsning af de sociale udfordringer. Det var i højere grad tekniske eller teknologiske løsninger, der blev peget på.

Desuden blev et nyt kriterium indføjet i rækken af mange kriterier til bedømmelse af projektansøgninger og -rapporter: beskrivelse af projektets virkning eller konsekvens (impact).

Det var for øvrigt i overensstemmelse med generelle tendenser i Europas, Storbritannien og USAs styring af de offentlige sektorer. Eksempelvis af uddannelser, hvor man drejede fokus fra input og proces til udbytte af læringen. Her blev læringsstandarder, indikatorer og målinger vigtige værktøjer.

Læs også

Vækstfokus fylder mindre
I Horizon Europe er det forrige fokus på vækstbetingelser gledet over i et fokus på tre områder med klar reference til forsknings og innovations betydning for at skabe en fremtid.

Det er styrkelse af europæisk videnskab og teknologi, innovation og konkurrence og på borgernes deltagelse i udviklingen og deres tilegnelse af de europæiske socioøkonomiske modeller og værdier.

EU-Kommissionen forventer således, at projekterne skal medvirke til implementering af dens prioriterede mål.

Søjlernes titler peger på ændringer fra markedsudfordringer og teknologiske løsninger imod samfundsudfordringer, men det er stadig vanskeligt at se socialvidenskaberne og humaniora. Det er netop de forskningsområder, der undersøger, hvordan mennesker alene og i flok forstår og handler for eksempel med og igennem teknologier og digitalisering.

Det beskrives ganske vist, at socialvidenskaberne og humaniora kan indgå i projekterne, men som tværgående aspekter i arbejdet. Erfaringer fra Horizon 2020 peger imidlertid på, at det er vanskeligt at få disse indsigter med i alle faser af et projekt: projektopslag, projektansøgning, bemanding og bedømmelse.

Forskning bliver mere bureaukratisk
Der er stort fokus på strukturer til samarbejde i rammeprogrammet, idet nye institutioner til udvikling af ideer og modeller for innovation dannes, og samarbejdsmodeller mellem offentlige institutioner og private industrier indenfor EU såvel som mellem EU og andre nationer beskrives.

Også her er der brug for socialvidenskabelig humanistisk viden.

Denne ultrakorte diskussion af Horizon Europe som styringsredskab peger således på et EU, hvor fællesskabet får styrke gennem statslige og institutionelle samarbejder på kryds og tværs.

De etableres på et lokalt niveau og støttes på et fællesskabsniveau, så de derfor også formes af fællesskabets måde at tænke og handle på.

Tænkningen kan noget skarp formuleret koges sammen til, at videnskab og produktion sammensmeltes og forskningen bliver mere teknologisk, teknokratisk og bureaukratisk formet og bygget på markedsinteresser.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00