
Efter et ulveangreb på et seksårigt barn i en skov i Utrecht-provinsen har medierne flittigt interviewet ulveforskere om, hvilken betydning det reelt har, at ulven igen bliver en del af den danske natur – et spørgsmål, der herhjemme deler vandene.
Mit ærinde er ikke at deltage i selve debatten, men at bruge den som afsæt til at pege på, at når det gælder brugen af eksperter i kontroversielle samfundsanliggender, så står det langt fra altid klart, hvad der er videnskab, og hvad der er værdier.
Og hvor naturvidenskabelige eksperter ofte bliver fremstillet som neutrale leverandører af fakta, mens humanistiske eksperter ses som fortolkende og præget af værdier, viser ekspertudtalelser i forbindelse med ulvespørgsmålet, at grænsen i praksis er langt mere flydende.
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Videnskabernes Selskab: Derfor har Folketinget brug for uafhængig videnskabelig rådgivning
- Tænketank: Venstres håndgranat ind i forskningsreserven er noget af det bedste, der er sket for forskningen i lang tid
- Optagesystemet er en rørt brik, som to regeringer i træk ikke har flyttet
- DM: Den kommende regering må gøre op med den omfattende politiske detailstyring af universiteterne

























