Frede Blaabjerg
Ane Halsboe-JørgensenMinister vælger formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
Professor i effektelektronik Frede Blaabjerg fra Aalborg Universitet skal lede arbejdet i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR).
Det har uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) besluttet, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.
Rådet giver ministeren, Folketinget og øvrige ministre rådgivning om forskning, teknologiudvikling og innovation på et overordnet niveau.
Frede Blaabjerg har siden 1995 arbejdet på Aalborg Universitet, som i 1998 udnævnte ham til professor. Ud over at være professor har han siden 2016 været vicepræsident for Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV).
Ministeren har også valgt fire nye medlemmer og genudpeget fire medlemmer. Her er rådets nye sammensætning:
- Anna Haldrup, institutleder, Københavns Universitet (genudpeget)
- Christina Aabo, forskningsdirektør, Ørsted
- Frede Blaabjerg, professor, Aalborg Universitet
- Jes Broeng, professor og centerleder Danmarks Tekniske Universitet
- Kristine Niss, professor, Roskilde Universitet
- Mette Birkedal Bruun, professor og centerleder, Københavns Universitet
- Søren Bech, professor og forskningschef, Aalborg Universitet (genudpeget)
- Søren Rud Keiding, direktør og professor, Aarhus Universitet (genudpeget)
- Thomas Sinkjær, professor og talentprogramschef, Lundbeckfonden (genudpeget).
Rådets nye sammensætning træder i kraft den 1.april.
- CBS-forskere: Det er på tide, vi gentænker samarbejdet med afrikanske universiteter
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Søren Gade savner 24 timers ekspertrådgivning fra EU: ”Det vil jeg ønske, vi også havde i Folketinget”
- Det er problematisk, når politikere skaber indtryk af, at forskningen viser noget andet, end den faktisk gør
- Folketingsmedlemmernes adgang til videnskabelig rådgivning halter bagefter deres udenlandske kolleger


























