For 14. gang tildeler Lundbeckfonden fellowships til yngre, etablerede forskere. I år er ni forskere blevet udvalgt, som fonden til sammen tildeler ti millioner kroner.
Det skriver Lundbeckfonden i en pressemeddelelse.
"Vores fellowship-program handler om at styrke talentet og udvikle yngre forskeres karriere. Projekterne spænder bredt, men har alle potentiale til at ændre vores forståelse af deres felt ret markant," siger Jan Egebjerg, forskningsdirektør i Lundbeckfonden.
I år er det især forskere inden for neurovidenskaben, der har fået tildelt penge. I takt med, at befolkning gradvist bliver ældre, er der nemlig et øget behov for en indsigt i hjernens funktioner, forklarer Jan Egebjerg.
De ni fellows er:
Jannick Prentøe, KU, Department of Immunology and Microbiology
Jannick arbejder for at skaffe mere viden om, hvordan Hepatitis C smitter. På sigt kan det betyde, at det bliver muligt at udvikle en vaccine.
Bjarni Vilhjalmsson, AU, Det Nationale Center for Registerforskning
Bjarni forsøger at udvikle nye analyseværktøjer til undersøgelsen af sundhedsdata, sociale data og DNA-informationer fra 130.000 anonymiserede danskere født mellem 1980-2005. Det kan give ny viden om psykiske sygdomme som skizofreni og depression.
Sandra Breum Andersen, KU, Biologisk Institut
Mavesårsbakterien Helicobacter pylori kan også spille en farlig rolle i udviklingen af mavekræft - men den har også vist dig at beskytte mod kræft i spiserøret og udviklingen af astma og allergi. Sandra vil teste, om bakterien også kan beskytte mod malaria og overvægt.
Joseph Lyons, AU, Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Hos patienter med Alzheimers og Parkinsons forekommer det, at transporten af fedt i kroppens celler kan give blodpropper. Josephs forskning vil undersøge, hvordan fedttransporten fungerer helt ned på atomniveau.
Andrew Schork, Region Hovedstadens Psykiatri, Institut for Biologisk Psykiatri
Andrew Schork undersøger, om man med gennem store mængder sundhedsdata og DNA-baserede analyseværktøjer kan skabe genetiske risikoprofiler, som viser patientens risiko for at udvikle en psykisk sygdom. Det kan hjælpe med forebyggelse af sygdommen.
Paolo Botta, AU, The Danish Research Institute of Translational Neuroscience
Paolo undersøger, hvilken rolle hjernens tindingelap spiller for vores muskelkontrol. Ved at undersøge nervecellerne derinde vil han forsøge at øge forståelsen af, hvordan man kan behandle sygdomme, hvor patientens kontrol over kroppens bevægelser falder.
David Olagnier, AU, Institut for Biomedicin
Flere typer af kræftceller er modstandsdygtige over for kemoterapi og strålebehandling - men der findes en genmodificeret virus, forskere har skabt til at dræbe cancercellerne uden at skade resten af kroppen. David skal forske i denne form for virusbehandling mod prostata- og lungekræft.
Alexander Rauch, SDU, Afdeling for Medicinsk Endokrinologi
Alexander skal forske i knoglebrud på grund af knogleskørhed. Hans arbejde skal skaffe informationer om stamceller i knoglemarven, der hjælper med knoglernes opbygning - og på den måde kan han måske medvirke til at udvikle forebyggende behandlinger mod sygdommen.
Thomas Stiehl, RUC, Institut for Naturvidenskab og Miljø
Thomas vil konstruere matematiske modeller, som kan bruges til at teste hypoteser om celledeling, cellemodning og cellers reaktion på forskellige behandlingsformer. Hans forskning skal skaffe ny viden til behandlingen af blodkræft - også kendt som leukæmi.
Omtalte personer
- CBS-forskere: Det er på tide, vi gentænker samarbejdet med afrikanske universiteter
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Søren Gade savner 24 timers ekspertrådgivning fra EU: ”Det vil jeg ønske, vi også havde i Folketinget”
- Det er problematisk, når politikere skaber indtryk af, at forskningen viser noget andet, end den faktisk gør
- Folketingsmedlemmernes adgang til videnskabelig rådgivning halter bagefter deres udenlandske kolleger



























