Ny aftale: 360 millioner kroner årligt til voksen- og efteruddannelser

Efter forhandlinger sommeren over indgik SVM-regeringen tirsdag aften en trepartsaftale om voksen- og efteruddannelse.

Aftalen er indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter (DA, FH, KL, Danske Regioner, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne og Akademikerne). 

Aftalen skal blandt andet løfte voksnes basale færdigheder og holde hånden under AMU med varige takstforhøjelser.

"Det er alt i alt en god aftale. Først og fremmest fordi man går væk fra midlertidige puljer til permanent finansiering. Det giver ro på området," siger Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, der organiserer lærere, vejledere og konsulenter på almene og erhvervsrettede uddannelser.

AMU-uddannelserne er efteruddannelser til faglærte og ufaglærte, og nu er der udsigt til, at takstforhøjelserne på 119 millioner kroner årligt videreføres. 

Hanne Pontoppidan kunne dog have ønsket sig større fokus på almen voksenuddannelse (AVU) i aftalen:

"Vi har altså rigtig mange i Danmark, som ikke har kompetencer på grundskoleniveau. De har brug for politisk opmærksomhed," siger hun.

Aftalen afsætter i alt 360 millioner kroner årligt. 

Digital omstilling af AMU

Aftalen har været længe undervejs. Den erstatter en VEU-trepartsaftale fra 2017, som udløb for to år siden, men først blev forlænget på grund af coronanedlukningen og dernæst på grund af folketingsvalget i 2022. 

Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) lægger vægt på, at efteruddannelse kan være med til at skaffe arbejdskraft til den grønne omstilling og ældreplejen:

"Efteruddannelse og opkvalificering bidrager til at skabe vækst, velstand og kvalitet i vores velfærd – til gavn for både den enkelte og samfundet," siger han i en pressemeddelelse.

Vi har altså rigtig mange kortuddannede i Danmark, som ikke har kompetencer på grundskoleniveau.

Hanne Pontoppidan
Formand, Uddannelsesforbundet

Udover takstforhøjelser og en kvalitetspulje til AMU videreføres Omstillingsfonden med i alt 100 millioner kroner årligt. Fonden kan refundere arbejdsgivernes udgift til medarbejdernes kursusdeltagelse.

Målgruppen for fonden udvides til også at omfatte professionsbachelorer, så eksempelvis pædagoger og sygeplejersker bedre kan uddanne sig løbende gennem arbejdslivet.

Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation Nanna Højlund fremhæver i en pressemeddelelse, at den enkelte medarbejder kan få godtgørelse på 100 pct. af den maksimale dagpengesats.

Aftalen tager også hul på at digitalisere dele af AMU, så det bliver lettere at tilmelde sig og følge kurser hjemmefra eller fra arbejdspladsen.

"Det kan give mere fleksible og målrettede tilbud til gavn for både virksomheder og medarbejdere," siger administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad, i en pressemeddelelse.

En national strategi for digitale undervisningsmaterialer og -forløb var også en af anbefalingerne på området fra Reformkommissionen.

Basale færdigheder

Allerede fra forhandlingsstart stod det klart, at forhandlingerne blandt andet skulle handle om at udarbejde en national handlingsplan for, hvordan man reducerer antallet af personer på arbejdsmarkedet, der mangler basale færdigheder inden for dansk, matematik og it.

Flere aktører har op til forhandlingerne anbefalet centrale måltal. Det er ikke en del af aftalen. I stedet oprettes en national alliance om løft af basale færdigheder mellem regeringen, arbejdsmarkedets parter og 10-20 store arbejdsgivere i Danmark. Planen er at få flere arbejdsgivere med.

Det kan få stor betydning, hvis virksomhederne går helhjertet ind i det her og tager ansvar for at sikre et løft af deres medarbejderes kompetencer.

Hanne Pontoppidan
Formand, Uddannelsesforbundet

Arbejdsgivere i alliancen skal forpligte sig til at arbejde systematisk med basale færdigheder via samtaler med medarbejdere, screeninger og opkvalificering. Og her kommer måltallene alligevel ind i billedet, idet alliancen skal opstille mål for indsatsen og afrapportere årligt. 

"Noget af det, der betyder rigtig meget for kortuddannedes motivation, er, om de opfordres til efteruddannelse af virksomhederne,” siger Hanne Pontoppidan.

”Så det kan få stor betydning, hvis virksomhederne går helhjertet ind i det her og tager ansvar for at sikre et løft af deres medarbejderes kompetencer, men faktisk også for at prioritere den arbejdstid, der skal til, selvom der er travlt derude," siger hun.

Hun understreger, at uddannelsesinstitutionerne også får en vigtig opgave i forhold til at give flere voksne mod på at sætte sig på skolebænken:

"Siden man nedlagde voksenvejledningsnetværkene, har det opsøgende arbejde skulle finansieres ud af skolernes ordinære bevillinger. Nu er der afsat midler til at understøtte det."