Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet har rekrutteret en af instituttets egne ansatte til at videreføre og udvikle kerneaktiviteterne.
Fremover skal lektor Nikolai Nordsborg nemlig overtage stillingen som institutleder efter at have været ansat på samme institut siden 2001.
Det skriver instituttet i en pressemeddelelse.
Og det er en stilling, som Nikolai Nordsborg ser frem til at bestride.
"Jeg glæder mig meget til at få lov at stå i spidsen for det vigtige arbejde som Institut for Idræt og Ernæring står for. Vores arbejde har den utroligt vigtige afledte effekt at spare samfundet for meget store udgifter, som ellers truer sundhedssystemet," siger Nikolai Nordsborg i pressemeddelelsen.
Han efterfølger professor Arne Astrup, der efter 30 år som institutleder har valgt at blive programdirektør i Novo Nordisk Fonden.
Nikolai Nordsborg har blandt andet forsket i muskelfunktion, kredsløb og monitorering af det individuelle respons i for eksempel anti-doping studier. Siden 2017 har Nikolai Nordsborg ledet instituttets sektion for Integrativ Fysiologi.
- CBS-forskere: Det er på tide, vi gentænker samarbejdet med afrikanske universiteter
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Søren Gade savner 24 timers ekspertrådgivning fra EU: ”Det vil jeg ønske, vi også havde i Folketinget”
- Det er problematisk, når politikere skaber indtryk af, at forskningen viser noget andet, end den faktisk gør
- Folketingsmedlemmernes adgang til videnskabelig rådgivning halter bagefter deres udenlandske kolleger



























