Bliv abonnent
Annonce
Om  
Shoaib Afzal

Overlæge bliver professor i klinisk epidemiologi ved Københavns Universitet

1. februar 2024 kl. 14.33

Shoaib Afzal er tiltrådt stillingen som professor i klinisk epidemiologi ved Københavns Universitet.

Shoaib Afzal er overlæge ved Klinisk Biokemisk Afdeling og har siden 2016 forsket i kroniske sygdomme med særligt fokus på kardiovaskulære- og lungesygdomme, som er blandt de sygdomme, der bidrager mest til dødeligheden på verdensplan.

Han håber på at bidrage til en tidligere opsporing af kroniske sygdomme, så de kan forebygges, inden de opstår.

”Kroniske sygdomme er svære at færdigbehandle, når først de har udviklet sig. Min forskning fokuserer på epidemiologien af kroniske sygdomme i den almene befolkning, og jeg håber, at vi med epidemiologisk forskning kan identificere risikofaktorer for udvikling og progression af flere kroniske sygdomme, så vi bedre kan forebygge og behandle sygdommene,” fortæller Shoaib Afzal.

Shoaib Afzal har været involveret i mange undersøgelser af forskellige kroniske sygdomme, men for tiden er han særligt optaget af lungesygdomme. Dette fokus startede allerede i 2003 med lanceringen af Herlev/Østerbro-undersøgelsen, der har til formål at følge udviklingen i hjerte-kar-sygdomme. Her indsamles også data, som kan bruges til forskning i lungesygdomme.

Hans forhåbning er, at de anvender flere forskellige studier, når de undersøger et emne, så de kan fremme muligheden for at udpege personer med øget risiko for at udvikle specifikke kroniske sygdomme.

Shoaib Afzal tiltrådte stillingen 1. februar 2024.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026