Pharmadanmark: Giv universiteterne en økonomisk gulerod

DEBAT: Der bør indbygges en tilskyndelse til at uddanne til beskæftigelse i et nyt taxametersystem. Det skriver Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark.

Af Rikke Løvig Simonsen
Formand, Pharmadanmark

Det er ikke i nogens interesse med et uddannelsessystem, som producerer for mange dimittender fra nogle uddannelser og samtidig for få fra andre. Som samfund er vi nødt til at gøre noget ved problemet med, at dimittender fra nogle uddannelsesretninger lider under systematisk og markant ledighed, mens der på andre områder kan være mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Det skylder vi både dimittenderne og hensynet til samfundets vækst og produktivitet. En af løsningerne ligger i at indbygge en tilskyndelse til at uddanne til beskæftigelse i et nyt taxametersystem.

I det nuværende taxametersystem ligger der ingen tilskyndelser til, at universiteterne giver de studerende kompetencer, der giver dem beskæftigelse. Men økonomiske incitamenter er virksomme styringsredskaber, så det gør det relevant at indbygge en tilskyndelse i det nye bevillingssystem til, at universiteterne uddanner til beskæftigelse.

Vi kunne for eksempel ønske et system, hvor udvidelsen af studiekapaciteten og optaget på de uddannelser, hvor efterspørgslen er stor og stigende, belønnes via en bonusordning eller lignende. På den måde ville uddannelsesinstitutionerne få et klart incitament til at søge hen imod et bedre match mellem udbuddet og efterspørgslen på arbejdskraft.

Få overblik over effekt og bivirkninger
Under den tidligere regering indførte man et dimensioneringssystem for at modvirke taxametersystemets indbyggede tilskyndelse til at øge optaget uden skelen til arbejdsmarkedets reelle behov.

Dimensioneringssystemet er stadig ungt, og dets fulde effekt på beskæftigelsen er ikke belyst. Derfor vil det vil være klogt at få overblik over dimensioneringens effekt og bivirkninger, inden man evt. indfører økonomiske instrumenter som eksempelvis et beskæftigelsestaxamenter. De to ting skal ses i tæt sammenhæng.

Vi ved ikke med sikkerhed, hvilke kompetencer fremtidens arbejdsmarked har behov for, og en svaghed ved dimensioneringssystemet er, at det bygger på historiske ledighedstal. Uanset om man i et ny bevillingssystem kommer til at betjene sig af dimensioneringssystemet, eller om det erstattes af – eller suppleres med – et beskæftigelsestaxameter, så bør beregningerne inddrage både historiske tal og prognoser for det fremtidige behov for arbejdskraft – også selv om det er en vanskelig øvelse.

Beløn høj studieintensitet
En strammere dimensionering og/eller et beskæftigelsestaxameter fører ikke nødvendigvis til bedre uddannelseskvalitet. Men der er også brug for, at det nye bevillingssystem belønner høj uddannelseskvalitet.

Kvalitet har mange aspekter, og en af de sammenhænge, som er dokumenteret, er sammenhængen mellem studieintensitet og dimittendernes produktivitet senere i livet. Det har været påpeget utallige gange, at der undervises overraskende få timer på mange videregående uddannelser, særligt universitetsuddannelser. På en lang række universitetsuddannelser modtager de studerende under 10 timers undervisning om ugen inkl. vejledning på et fuldtidsstudium.

Studieintensiteten har selvfølgelig betydning for, hvor meget de studerende lærer og dermed også for, hvilken værdi de kan tilføre på arbejdsmarkedet efterfølgende. Derfor er det indlysende, at det nye bevillingssystem skal tilskynde uddannelsesinstitutionerne til at levere høj studieintensitet. Opfyldelsen af normen for undervisning (Det fælles europæiske ECTS pointsystem) bør ikke på nogle uddannelser primært nås gennem selvstudium.

Forrige artikel Ulla Tørnæs: Bevillingssystem skal være fremtidsikret Ulla Tørnæs: Bevillingssystem skal være fremtidsikret Næste artikel Erhvervsakademier: If it ain’t broke, don’t fix it Erhvervsakademier: If it ain’t broke, don’t fix it
SF vil have flere forskningsmidler til grønt landbrug

SF vil have flere forskningsmidler til grønt landbrug

INTERVIEW: Når forskningsreserven snart skal fordeles, skal der flere midler til at gøre landbruget og fødevareproduktionen i Danmark mere bæredygtig, mener SF. Her er partiets hovedkrav til forhandlingerne.