Pind: Mindre styring, mere dannelse

INTERVIEW: Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) vil skabe frie rammer for universiteterne, men kommer også til at blande sig i uddannelserne, som skal have dannelse i læseplanen.

Lyset brager ind gennem de store vinduer i hjørnekontoret på 3. sal i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Den skarpe januarsol, akkompagneret af klassisk musik fra radioen, er en passende kulisse for et tiltrædelsesinterview med en uddannelsesminister, som ikke er bange for at kalde sit nye job ”lysets gerning” og efterlyse mere dannelse i samfundet.

Søren Pind skruer ned for musikken, og vi sætter os i lænestolene i stedet for ved mødebordet. Det er ikke dagsaktuelle sager, der er på programmet, men den lidt tågede fremtid for uddannelsessektoren, som fremtidsministeren har direkte indflydelse på.

Vi skal tale om tre ting: Styring, om uddannelsernes match med arbejdsmarkedet, og om dannelse i dagens Danmark.

Styring – eller rammer
Styringen af de videregående uddannelser er sammen med en bevillingsreform to af de store opgaver, der venter ministeren.

Efterårets debat bar præg af frygt for statsstyring af sektoren. En frygt, som til dels blev stedt til hvile af regeringsgrundlaget, som understreger universiteternes frihed. Men hvor står den nye minister i forhold til styringen?

”Jeg bryder mig ikke om ordet styring. For at sige det rent ud. Vores fornemste opgave som politikere er at skabe nogle rammer omkring universiteterne, så de i virkeligheden helt selv kan udfylde den faglige side,” siger Søren Pind.

Venstre-ministeren vil dog ikke slippe tøjlerne helt, men fokuserer på at skabe klare rammer også for samarbejdet mellem det politiske niveau og sektoren.

”Vi har et ansvar for de mange penge, vi investerer. Selvfølgelig skal der være et forbindelsesled mellem universiteterne og det omgivende samfund, som skal være ansvarlige for at de penge som betales ind i skat, forvaltes ordentligt,” siger Søren Pind.

Ingen jernnæve
Principielt er han tilhænger af politisk udpegning, som han mener sikrer befolkningen demokratisk indflydelse. Men lige netop i forbindelse med universiteterne er der også andre hensyn.

”Universiteternes indre liv skal vi respektere, og det er ikke kun en principiel ting. Universiteterne fremmer nysgerrighed og udforskning. Og de er langt bedre til det, end vi er,” siger Søren Pind.

Derfor har han heller ikke lagt sig fast på snittet mellem bestyrelser, udviklingskontrakter og taxameter endnu.

”Jeg går og grubler over forbindelsesleddet. Hvordan gør vi bedst det? Det taler jeg med Folketingets partier om. Og jeg har ikke nogen hensigt om at lægge en jernnæve ned over universiteterne,” siger Søren Pind, der tøver midtvejs – og vælger sine ord med omhu.

Han tilføjer, at han ikke har lagt sig fast på, om der kommer et samlet stort udspil, som omfatter både styringseftersyn og bevillingssystem. Men der bliver ikke tale om fuldstændig løsrevne forslag.

”Jeg vil gerne have en retning på mine ting. Men jeg er ikke upåvirket af de faktiske forhold i jernindustrien,” siger Søren Pind.

Nytte og beskæftigelse
Søren Pinds forgænger Ulla Tørnæs nåede kun ni måneder på posten, men nåede at flytte det såkaldte match mellem uddannelse og job i top på dagsordenen.

Det er også vigtigt for Søren Pind. Men han mener, at de skibe, der er sat i søen – især dimensioneringen – i høj grad tager højde for problemerne. Han vil trække debatten i en ny retning.

”Tiden er kommet til, at vi gør begrebet 'nytte' lidt bredere. I forhold til taxameter kigger vi nok også på det, men vi skal også skabe tryghed, fordi der er nogle fag som skal være der,” siger Søren Pind.

Og den nye minister kommer til at betyde en justering af fokus, når det kommer til matchet mellem uddannelse og job.

”Mit fokus er i højere grad at søge at sikre, at ikke alt kan være øjeblikkelig nyttigt,” siger Søren Pind, som ikke forestiller sig et opgør med dimensioneringen, og mener, at man har nået et fornuftigt niveau med de seneste års tiltag.

Dannelse anno 2017
Et af de emner, som den nye minister selv har sat på dagsordenen er dannelse, men det kan være svært at sætte fingeren på, hvad dannelse egentlig betyder i dagens Danmark. Søren Pind har en række bud.

Hvad betyder dannelse i 2017?
”Vi kan i hvert fald se, hvad manglen af den betyder. Siden 1968 har hele vores dannelsesbegreb været under kraftigt angreb, og der er kommet nogle reaktioner. I Danmark kom det blandt andet i 2001,” siger Søren Pind.

Han mener, at der har været et skred i forståelsen af rigtigt og forkert og peger blandt andet på et begreb som falske nyheder som et tegn på problemet.

"Det afspejler sig blandt andet i vores måde at tale med hinanden på. Vi har diskussioner i dag, som ville være utænkelige førhen," siger han.

Og dannelse i 2017 handler ifølge Søren Pind i høj grad om, at vi er trådt ind i hinandens intimsfærer og ikke længere har en fælles forståelse.

"Dannelse er den intuitive fælles forståelse af ting. Jo mindre vi har af det, jo mindre forståelse, jo mindre fællesskab, jo mindre vi har vi," siger ministeren, som tilføjer, at det er særligt interessant i Danmark.

"Vi elsker vi'et. Derfor har jeg en ambition om at indsætte dannelse som et meget centralt element, hvor jeg har med det at gøre," siger Søren Pind, som anerkender, at det er en opgave, der ikke alene kan løftes gennem de videregående uddannelser.

En politisk sag
Hvordan dannelse præcis bliver en større del af uddannelserne, vil Søren Pind ikke lægge sig fast på endnu. Filosofikum, som var et krav på alle universitetsuddannelser indtil 1971, har flere gange været luftet som en mulighed. Der bliver dog ikke tale om at genoplive et gammelt fag, slår Søren Pind fast.

"Jeg kunne godt tænke mig at sætte nogle kloge mennesker sammen og bede dem tænke over, hvad det er, der skal binde akademikere sammen til et. Hvad er det moderne filosofikum," lyder det fra Pind.

Ministerens ønske om mere dannelse trækker en tråd tilbage til den styring, han ikke bryder sig om. For når det kommer til ministerens mærkesag, så ligger det ikke i kortene, at dannelse er noget han vil lade universiteterne om.

”Det er jeg ikke sikker på. Det kan sagtens være vi kan diskutere indhold og de forskellige fagdele. Men det er noget, vi bliver nødt til at tale med hinanden om. Dannelse er ikke noget du kan overlade til universiteterne, dannelse er et samfundsanliggende,” siger Søren Pind.

Det skal være svært
Søren Pind er bevidst om, at det er svære opgaver han står over for, især dem han selv opstiller.

Det er en stor opgave både at ville uddanne til fremtiden og have fortiden med i form af dannelse og kulturel bagage. Selv for en fremtidsminister med et langt politisk cv.

Men det er også meningen. Som Søren Pind selv formulerer sit credo:

”Det skal være svært. Jeg ved da godt, at det stiller nogle bestemte udfordringer, men jeg siger: Det skal være svært,” konstaterer han med et grin og tilføjer, at han ikke har hørt andre politikere melde ud, at det skal være svært.

Og mon ikke ministeren i de kommende måneder indimellem får brug for det credo på dage, hvor lyset ikke skinner så klart ind på ministerkontoret. Rækken af svære sager rummer – ud over styring, taxameter, match og dannelse – også en SU-reform, en sprogstrategi og formentlig politiske sværdslag om brugerbetaling på ekstrauddannelse.

Forrige artikel Fond kræver penge tilbage efter CBS-sag Fond kræver penge tilbage efter CBS-sag Næste artikel Mindeord: Erland Kolding Nielsen (70) - af Jens Chr. Grøndahl Mindeord: Erland Kolding Nielsen (70) - af Jens Chr. Grøndahl
Altinget inviterer til årets politiske sommermøde

Altinget inviterer til årets politiske sommermøde

OM OS: Altinget lancerer nyt initiativ og inviterer til Altinget Sommermøde i juni. Det finder sted i Altingets Gård samt digitalt. Over tre dage samles politikere, virksomheder, foreninger og ikke mindst borgerne om den politiske samtale.