Prodekan på KU: Innovation er bredere end startups og naturvidenskab. Vi er også innovative

"Man skal nok ikke regne med, at når man går ind på Det Juridiske Fakultet på KU i morgen, at de sidder og laver naturvidenskabelige innovation. Men man kan bruge de mennesker til at forstå og lave det juridiske arbejde, der kan bane vejen for innovation."
Sådan udtaler Anders Overgaard Bjarklev, rektor på DTU til Altinget den 28. maj.
Jeg kan bekræfte, at vores kernekompetencer på Det Juridiske Fakultet ikke ligger inden for naturvidenskabelig innovation, og jeg tror heller ikke det er den vej, vi skal gå i tværfaglighedens navn.
Det tror jeg nu heller ikke, at Anders Bjarklev lægger op til, men udtalelsen får mig alligevel til tasterne for at bibringe nogle ord på juridisk forskning og innovation. Jeg er fuldstændig enig i, at der ved de tværfaglige møder kan opstå nye synergier, hvor et plus et giver tre.
Samtidig vil jeg gerne tilføje, at innovation også kan ske i egen faglighed – selv på det Det Juridiske Fakultet – og den retsvidenskabelige forskning kan i sig selv være innovativ. Til tider kan det tværfaglige møde endda danne grundlag for fornyet indsigt i egen faglighed.
Vi måler ikke innovation på antallet af startups
120 startups sprang ifølge artiklen i Altinget ud af DTU i 2024. Det er imponerende og til gavn for samfundet.
Jeg vil gerne advare mod automatiske slutninger fra tværfaglighed til innovation.
Lone Wandahl Mouyal
Prodekan, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
På Det Juridiske Fakultet kan vi ikke måle innovation på antallet af startups, og det kommer vi aldrig til. Mange juridiske forskere er dog ganske innovative i deres tilgang til juraen.
Kan vi anvende grundlæggende principper, så vi kan navigere inden for områder, der slet ikke er lovregulerede? Kan man anvende reguleringsmodeller fra ét område på et andet område? Hvad vil konsekvenserne være? Kan vi opfinde tilladelsessystemer, så vi kan afprøve ny teknologi inden for trygge rammer osv.?
Samtidig kan juridisk forskning også være med til at sikre samfundsstrukturen ved at værne om grundlæggende værdier, så vi udvikler – og ikke afvikler – vores samfundsmodel i innovationens navn.
Innovation handler ikke kun om at opfinde noget nyt
Selve den juridiske profession er ikke kendetegnet ved innovation. Det er sjældent opgaven som anklager, dommer, advokat eller fuldmægtig i staten.
Det, tror jeg, vi grundlæggende skal være ganske godt tilfredse med. Anderledes er det med forskningen på Det Juridiske Fakultet.
Innovation handler ikke kun om at opfinde noget nyt, men også om at gøre noget nyt.
Lone Wandahl Mouyal
Prodekan, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
Den er i høj grad drevet af nysgerrighed og nytænkning. Juridisk forskning på KU servicerer ikke blot andre videnskaber til innovation men rækker langt videre end det, og innovation fremkommer både med og uden tværfaglighed.
Jeg vil gerne advare mod automatiske slutninger fra tværfaglighed til innovation og omvendt, at juridisk forskning ikke kan være innovativ.
Tværfaglighed kan lede til innovation, men det kan juridisk forskning også i egen ret. Sjældent fører sidstnævnte til kommercielle spinouts men måske kan forskningen lede til mere retfærdige afgørelser, til bedre allokering af ressourcer eller til afprøvning af ny teknologi i trygge ramme.
Innovation handler ikke kun om at opfinde noget nyt, men også om at gøre noget nyt, eller gøre noget kendt på en ny måde, der gør en forskel. Det er vi faktisk rigtig gode til på Det Juridiske Fakultet på KU.
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Videnskabernes Selskab: Derfor har Folketinget brug for uafhængig videnskabelig rådgivning
- Tænketank: Venstres håndgranat ind i forskningsreserven er noget af det bedste, der er sket for forskningen i lang tid
- DM: Den kommende regering må gøre op med den omfattende politiske detailstyring af universiteterne
- Optagesystemet er en rørt brik, som to regeringer i træk ikke har flyttet




























