Formand for regeringens iværksætter-taskforce: Innovation skal være normen for dansk forskning

Udfordringen er ikke ny: Vi skal have bragt vores viden og vores talenter hurtigere og mere effektivt i spil.

Det kræver kapital, kulturændringer og en fortsat strøm af gode ideer, som er baseret på den allerbedste grundforskning. Det kræver, til at begynde med, at regler og rammeværker er helt klar til at understøtte mere enkle, smidigere og hurtigere samarbejder mellem universiteter og dem, der skal bringe forskningen ud i verden.

Rammer skal matche ambitioner

Regeringens nye taskforce for styrket viden- og teknologioverførsel er et vigtigt skridt i den rigtige retning, og jeg er glad for at stå i spidsen for det arbejde.

For i Danmark har vi en stærk offentlig forskningssektor, med stor international gennemslagskraft og verdensførende forskningsmiljøer. Interessen for innovation og iværksætteri vokser blandt både vores forskere og studerende.

Store teknologiske udviklinger udspringer sjældent af trygge tider.

David Dreyer Lassen
Rektor, KU

Derfor er der gode muligheder for at gøre Danmark til et af de bedste steder i verden at starte, opbygge og skalere nye virksomheder. Her spiller forskningsinstitutionerne en nøglerolle.

Men strategier skaber ikke forandring i sig selv. I dag er der benspænd, der gør det svært at omsætte gode ideer og forskningsresultater til konkrete løsninger, vækstvirksomheder og arbejdspladser.

Virkeligheden er, at det system, vi opererer i, ikke er bygget til at frigøre det potentiale. Rammerne er ikke designet til det, vi skal kunne i dag – og slet ikke det, vi skal kunne i fremtiden.

Derfor er det vigtigt at sige det klart: Det handler ikke kun om at dreje på ét håndtag. Vi skal se på helheden. Vi har brug for flere midler til innovation i forskningsinstitutionerne. Der er brug for at meritere og anerkende forskere og studerende, der bygger bro til samfundet og nye virksomheder, og for et system, der understøtter – ikke forhindrer – innovationen, samarbejde og iværksætteri.

Vi skal kort sagt bygge et nyt system, hvor forskningsbaseret innovation ikke er undtagelsen, men normen.

Danmark skal løse tre benspænd

De danske forskningsinstitutioner arbejder i dag strategisk med innovation og iværksætteri. De fleste har etableret innovationscentre og -enheder, der samler og understøtter innovation og samarbejder mellem forskere, studerende, ansatte og erhvervslivet.

Men det er et sejt træk. Rammerne passer ikke længere til de nye tider og lovgivning efterlader ofte flere spørgsmål end svar, hvor både forskningsinstitutioner og virksomheder bruger meget tid på at afklare, hvornår – eller om – vi må hjælpe vores studerende og forskere.

Regler og de administrative rammer er ikke tilpasset de samarbejdsformer, vi ser i dag. Eksempelvis når forskningsinstitutioner og virksomheder med fordel i højere grad kunne drage nytte af at dele faciliteter og udstyr samt være tættere på hinanden.

Når regler og rammer er snærende og utidssvarende, sætter det sig som friktion, og friktion slider på den tillid, der er nødvendig for at få ideer med høj risiko til at lykkes.

Derfor har vi en fælles opgave i at finde mere fleksible løsninger. Det er overvejelser, som jeg tager med ind i taskforcens arbejde.

Helt konkret har jeg en ambition om, at vi finder løsninger på følgende:

For det første: Lovgivning og rammer for viden- og teknologioverførsel er skabt til en anden tid, hvor viden hovedsageligt blev overført gennem patenter og licenser. Men i dag er mere viden end tidligere ikke-patenterbar.

Vi arbejder med software, data, klimamodeller og sociale teknologier – og med partnerskaber, der kræver langt større fleksibilitet og agilitet. Det kræver en ny forståelse af, hvad overførsel af viden er, og hvordan lovgivning bedst understøtter nye måder at overføre viden og teknologi.

For det andet: Rammerne for forskningsinstitutionernes kommercialisering samt samarbejde med erhvervslivet er ofte komplicerede, fungerer på forskellige måder og involverer mange kokke i køkkenet.

Det skaber usikkerhed både for forskningsinstitutionerne og virksomhederne.

Forskningsinstitutionerne jagter ikke profit. Vi jagter impact.

David Dreyer Lassen
Rektor, KU

Det er ikke, fordi nogen har en intention om at gøre det svært, men fordi systemet endnu ikke er gearet til at understøtte de offentlig-private samarbejdsformer, der vinder frem.

Her er der behov for fælles løsninger og tillid, så viden og teknologi flyder nemmere ud til virksomhederne og gode ideer og initiativer hurtigere kan komme i gang.

For det tredje: Hvis vi vil skabe stærke innovationsmiljøer, kræver det en mere fleksibel og åben infrastruktur og bygninger, der understøtter eksperimenter og samarbejde.

De nuværende rammer og tilgange gør det svært – og ofte for dyrt – at etablere netop de miljøer, vi ved, der virker. Det er ikke udtryk for modvilje, men der er behov for modernisering.

Så er der den måske mest sejlivede myte, som vi skal gøre op med: At forskningsinstitutionerne vil lave teknologioverførsel for egen vindings skyld. For ærlig talt, forskningsinstitutionerne jagter ikke profit. Vi jagter impact. Vores mål er ikke at tjene mest muligt på licensaftaler. Vores sigtelinjer er at ny teknologi, nye løsninger og ny viden kommer ud i samfundet og skaber løsninger, arbejdspladser og værdi.

Derfor skal vi også måles på, hvad teknologioverførsel og samfundsløsninger skaber af gavn både i den offentlige og den private sektor. Ikke kun, hvad det skaber af indtægt på den korte bane, og slet ikke alene på antal patenter eller andre metrikker, der kun indirekte har med den egentlige værdiskabelse at gøre.

Forskning kan drive innovation

Vi står med en historisk mulighed for at gentænke, hvordan vi i fællesskab – forskningsinstitutioner, virksomheder, myndigheder og fonde – skaber vækst og innovation i Danmark og Europa.

Vi har et historisk ansvar for at sikre, at den viden, som bliver skabt, også bliver til løsninger, virksomheder og teknologier, der gør en forskel.

Taskforcen skal være den løftestang, der hjælper os fra gode hensigter til konkret handling. 

Jeg har som ambition, at vi skal finde løsninger i krydsfeltet mellem bedre lovgivning, bedre praksis og nye samarbejdsmodeller. Det kræver noget af alle aktører i økosystemet. Det er ikke let, men det er muligt.

Hvis vi lykkes, kan vi skabe et Danmark, hvor forskningsinstitutionerne – udover at være kilde til ny viden – kan fungere som motorer for iværksætteri og innovation i verdensklasse i samarbejde med erhvervsliv og fonde. Et land, hvor fremtidens grønne, digitale og teknologiske løsninger ikke kun tænkes frem, men også bliver til noget.

Hvis vi lykkes, sammen, får Danmark en forskningssektor, der både skaber viden og som også former fremtiden. Netop, fordi vi har et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem regeringen, forskningsinstitutioner, myndigheder, erhvervsliv og fonde, har vi en reel chance for at lykkes.

Store teknologiske udviklinger udspringer sjældent af trygge tider. Det viser historien igen og igen. Kriser skubber os til at handle. I disse år er Europas rolle i verden under forandring. Det handler ikke længere kun om samarbejde og samhandel. Det handler om teknologi, geopolitik, uafhængighed og sikkerhed – også økonomisk.