DM: I USA angribes den frie forskning. Lad det være et wakeupcall for Danmark

Vi har været vidne til et ideologisk angreb på de amerikanske universiteter.

Fyringer af forskere og budgetnedskæringer på forskningsprojekter, der beskæftiger sig med blandt andet klima, køn og race.

En række universiteter har ligeledes fået annulleret eller indefrosset støtte i milliardstørrelsen af forskellige politiske årsager.   

USA viser os skrækscenariet

Det angreb, vi i øjeblikket ser på den akademiske frihed i USA, er et kæmpe tilbageslag - ikke kun for amerikansk forskning, men for international viden og innovation.

Den skal hjælpe os med at overvinde de komplekse kriser, verden præges af i disse år.

Det er dybt kritisk for USA, men også for resten af den akademiske verden,

Janne Gleerup
Forperson, DM

Skal vi i mål med løsninger på disse, er det helt afgørende, at universiteterne har fuld forskningsfrihed.

Uden den risikerer vi, at vores vidensproduktion bliver dikteret af det til enhver tid siddende politiske flertal eller bliver fordrejet efter politiske, økonomiske eller andre interesser.  

Den nuværende udvikling, hvor bestemte forskningsfelter bliver tromlet af Det Hvide Hus, skaber vidensørkener i amerikansk forskning, og vi risikerer, at amerikanske forskertalenter ender med helt at forlade forskningsverdenen som følge af den ideologiske hetz.

Det er dybt kritisk for USA, men også for resten af den akademiske verden, der går glip af vigtig viden og værdifuldt samarbejde med amerikanske forskere.  

At det kan gå så galt og så hurtigt viser, hvor skrøbeligt hegnspælene omkring den frie tanke i realiteten står.

Det understreger nødvendigheden af at kigge på de rammer, vi tilbyder forskerne herhjemme, og af at sikre at de hegnspæle, vi har sat op om den akademiske frihed styrkes.  

I egen barm

Griber vi i egen barm, viser de tørre tal alvoren. Selvom vi er langt fra de amerikanske tilstande, hvor bestemte forskere og forskningsområder bliver tromlet af politiske årsager, har vi også udfordringer.

Danmark ligger lavt i internationale sammenligninger af akademisk frihed, og som fagforening ser vi også udfordringer på området.

13 procent af forskerne har oplevet pres på deres forskningsfrihed indenfor de seneste fem år. Det viser en undersøgelse fra DM. Værst står det til indenfor natur-, sundheds- og teknisk videnskab, hvor andelen er 16 procent. 

Otte procent af forskerne har oplevet pres for at ændre deres forskningsresultater,

Janne Gleerup
Forperson, DM

Otte procent af forskerne har oplevet pres for at ændre deres forskningsresultater, fem procent for at udskyde resultaterne og fem procent for slet ikke at offentliggøre resultaterne. 

Den store interesse i forskningen og dens resultater er positiv, men interessen må ikke føre til overgreb på forskningsfriheden.  

Desuden skal forskerne have mulighed for at tage del i den offentlige samtale og formidle deres viden uden frygt for repressalier.  

Men desværre ser vi i stigende grad eksempler på, at forskere kompromitteres eller udskammes, når de udtaler sig offentligt om deres forskningsresultater.

Ofte i forbindelse med polariserede emner som konflikten i Mellemøsten, klima eller ligestilling. Det kan føre til, at nogle helt ophører med at bringe deres viden i spil i debatten.  

Ifølge en undersøgelse fra DM afholder hver tiende forsker og underviser sig fra at deltage i den offentlige debat, fordi de synes tonen er for hård. Syv procent er decideret bekymret for trusler eller negative reaktioner. 

Konsekvensen er, at den offentlige debat bliver fattigere og mindre oplyst.

Og at vi som samfund går glip af vigtig viden. Det er selvfølgelig altid i orden at kritisere forskningen.

Debatter er en del af demokratiets styrke, som vi skal værne om. Men det skal foregå på et sagligt grundlag, hvor forskerne ikke risikerer deres ry og rygte, når de byder ind med ny viden. 

Forskernes frihed

Som samfund er vi dybt afhængige af forskernes bidrag til den offentlige samtale. Deres viden kvalificerer samtalen med fakta og kontekst og fungerer på den måde som et stærkt værn mod udbredelsen af misinformation.

Uafhængigheden sikrer forskningens integritet og troværdighed. På samme måde er det afgørende, at det er forskningsverdenens egne grundige systemer, der står for at vurdere forskningens kvalitet og lødighed.  

Vi skal være det sted i verden, hvor alsidig, uafhængig viden prioriteres højt og beriger den offentlige debat,

Janne Gleerup
Forperson, DM

Udviklingen i USA er skræmmende, og den viser os, hvor hurtigt demokratiske grundpiller i samfundet kan bringes i fare.

Vi skal derfor nu tydeligt markere, at vi i Danmark bevæger os i en ganske anden retning. At vi værner om den frie tanke og den uafhængige viden.   

Vi skal være det sted i verden, hvor alsidig, uafhængig viden prioriteres højt og beriger den offentlige debat. Hvor forskere fra hele verden kan gå i land og møde de bedste arbejdsbetingelser, så nye løsninger vil pible frem fra stærke forskningsmiljøer. 

Vi skal ikke unddrage os internationalt medansvar i forhold til de mange amerikanske forskere som er kommet i klemme.

Vi skal række hånden ud og sikre dem og alle andre forskere fremragende forhold for at udføre deres forskning.  

Flere europæiske universiteter har allerede indledt en rekrutteringsoffensiv på forskere.

Hvis vi griber momentum, har vi en enestående mulighed for at blive centrum for forskning og innovation, men det kræver, at vi har større ambitioner, når det kommer til at sikre forskernes og universiteternes forsknings- og ytringsfrihed.

Vi vil stå os godt, hvis vi gør Danmark til foregangsland, når det kommer til forskeres arbejdsbetingelser, og vi kommer fremtiden klogt i møde, hvis vi investerer massivt forskning.

Det vil øge tilliden til, at her til lands forstår vi den frie forsknings afgørende betydning for det åbne demokratiske vidensamfund. 

Hvis vi vil være førende på forskningsområdet, siger det sig selv, at vi skal øge investeringerne i forskning markant både i Danmark og EU.

Vi skal kunne tilbyde ny forskningsinfrastruktur, innovative laboratorier og gode ansættelsesvilkår, hvis vi vil være det mest attraktive sted at forske. 

I sidste ende handler det om at skabe de sikreste og mest gunstige forhold for at producere ny viden. Viden, der hver dag kan bidrage til at løse vor tids store samfundsudfordringer og udvikle os som samfund.