Rektorer: Husk maskinmesteruddannelsen i fordelingen af de internationale studiepladser

Ulrik Bak Nielsen
Direktør for uddannelse og studerende, Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Jens Færgemand Mikkelsen
Rektor, Fredericia Maskinmesterskole, forperson for det maritime rektorkollegie
Som udbydere af maskinmesteruddannelsen hilser vi regeringens udspil om oprettelse af 400 nye studiepladser på engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsuddannelser velkommen.
Vi deler også uddannelses- og forskningsminister Christina Egelunds (M) betragtninger om, at det er fuldstændig afgørende for os som samfund, at Danmark evner at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.
Planen er, at de 400 internationale studiepladser skal oprettes inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik – de såkaldte STEM-uddannelser. Ifølge ministeriet vil der være tale om uddannelser, der er særligt efterspurgte af erhvervslivet, hvor beskæftigelsen er høj blandt de nyuddannede og ledigheden lav.
Med disse parametre in mente er det afgørende også at huske maskinmesteruddannelsen, når studiepladserne fordeles.
Danske virksomheder mangler maskinmestre. De har ubesatte stillinger og branchen melder om en ledighed tæt på nul. Det er problematisk, da de den manglende arbejdskraft bremser vækst og udvikling.
En pointe er også, at danske virksomheder har brug for forskellige typer af STEM-kompetencer, da de er indbyrdes afhængige af hinanden.
Når studiepladserne fordeles på uddannelsessteder, er det derfor vigtigt, at alle kompetencer tilgodeses, da man ellers er lige vidt.
Grøn omstilling bygger ikke sig selv
I forhold til eksempelvis den grønne omstilling kan man meget forenklet sige, at ingeniører på universiteterne udvikler nye teknologier, mens maskinmesteren får vindmøller, brinttanlæg, P2X og andre bæredygtige systemer til at fungere i praksis med ansvaret for den daglige drift, optimering og vedligehold.
Danske virksomheder mangler maskinmestre. De har ubesatte stillinger og branchen melder om en ledighed tæt på nul.
Jens Færgemand Mikkelsen & Ulrik Bak Nielsen
Rektorer på hhv. Maskinmesterskolen i Fredericia og i København
En opgave som måske varer 20 år, efter teknologien er udviklet og anlæggene i drift.
Fordeles de 400 engelsksprogede studiepladser uden for de større byer, bidrager de samtidig til udvikling i hele landet. I Kalundborg og Sønderborg er der for eksempel lokale danske virksomheder som mangler maskinmestre, mens der i begge byer er ledige studiepladser på maskinmesteruddannelsen.
Med placeringen af en del af de engelsksprogede studiepladser i Kalundborg og Sønderborg vil man derfor løse flere problemer på samme tid.
For det første er man med til at sikre, at lokale virksomheder som for eksempel Novo Nordisk og Danfoss kan skaffe kvalificeret arbejdskraft og fortsat vækste i Danmark.
For det andet kan uddannelsessteder udenfor de store byer få et bæredygtigt optag på deres uddannelser, hvor udbuddene i København og Aarhus i dag afviser studerende grundet manglende studiepladser.
Ved at tiltrække internationale studerende kan man altså bidrage til at opretholde og udvikle uddannelsesmiljøerne i provinsen til gavn for både danske og internationale studerende.
Internationalt potentiale i provinsen
Endelig vil flere internationale studerende betyde tilflytning til et lokalområde, hvilket i sig selv skaber vækst, udvikling og mere liv. Det oplever man i Kalundborg og Sønderborg, hvor man har flere års erfaring med at håndtere engelsksprogede studerende og etablering af internationale studiemiljøer i et samarbejde mellem by, uddannelsessteder og industrien.
Et studiemiljø, der også er attraktivt for danske studerende, da tiltrækningen af internationale studerende og undervisere alt andet lige giver en mere nuanceret og mangfoldig uddannelse, der forbereder alle studerende til at arbejde og samarbejde på tværs af kulturer og grænser.
Flere internationale studerende vil betyde tilflytning til et lokalområde, hvilket i sig selv skaber vækst, udvikling og mere liv.
Jens Færgemand Mikkelsen & Ulrik Bak Nielsen
Rektorer på hhv. Maskinmesterskolen i Fredericia og i København
På den måde styrker uddannelsen ikke kun de studerendes faglige profiler, men også den personlige udvikling og det globale perspektiv.
Bekymringen om den geografiske skæve fordeling af STEM-uddannelserne deles også af Aarhus Universitet, VIA University College og Business Region Aarhus, som i Altinget 3. februar argumenterer for, at de foreslåede 400 studiepladser bør øges yderligere på både universiteterne og professionshøjskolerne med fokus på netop det.
Som sektor er maskinmesteruddannelsen ikke lige så stor som universiteterne, professionshøjskolerne eller for den sags skyld erhvervsakademierne, men det er vigtigt også at huske os, når de internationale studiepladser fordeles, da vores uddannelser leverer dimittender med specialiseret viden og praktiske færdigheder, som er eftertragtet globalt både i den maritime sektor, til den grønne omstilling og i en lang række landbaserede industrier.
På maskinmesteruddannelsen ser vi alt i alt store perspektiver i initiativet med de 400 internationale studiepladser.
Vores opfordring herfra er derfor, at de fordeles på en måde, som bidrager optimalt til at skabe vækst og udvikling i hele landet.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- CBS-forskere: Det er på tide, vi gentænker samarbejdet med afrikanske universiteter
- Optagesystemet er en rørt brik, som to regeringer i træk ikke har flyttet
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Det er problematisk, når politikere skaber indtryk af, at forskningen viser noget andet, end den faktisk gør






























