RV om Reformkommissionen: Det er helt afgørende at slå fast, at Danmark på ingen måde har brug for mindre uddannelse

Vores samfund udvikler sig – det skal vores uddannelser også. Alt andet vil være et svigt af de kommende generationer af unge og studerende, som også fortjener et uddannelsessystem, der åbner døre og giver muligheder.

Med Reformkommissionens forslag til ændringer af vores universitetsuddannelser er startskuddet fyret af til diskussionen om, hvordan vores uddannelser skal se ud i fremtiden. Et startskud som vi i den grad bør udnytte. For der er brug for at tænke nyt. Og for, at vi tør have de store snakke, også om visionen for, hvad vi egentlig vil med vores uddannelsessystem.

Nej tak til omlægning af SU'en

Der er dele af kommissions forslag, som jeg på ingen måde støtter. Jeg mener for eksempel ikke, at vi bør omlægge SU’en på kandidaten til lån. Og jeg tror heller ikke, at en automatisk halvering af længden på halvdelen af vores kandidatuddannelser vil give bedre uddannelser, flere muligheder eller de nødvendige kompetencer til fremtidens erhvervsliv.

Men der er en masse andre dele af kommissionens udspil, som jeg i større eller mindre grad er enig i. Forslag som jeg virkelig mener, at vi bør arbejde videre med. Det er tanker om udvikling af vores uddannelsessystem, som vi ikke bare må skyde til hjørne i frygten for at gøre noget andet, end vi plejer.

Frygten for forandring kan være en forfærdelig fjende i politik. Og den må ikke vinde – heller ikke når det kommer til vores uddannelser. For når samfundet udvikler sig, så skal vores uddannelser følge med. Det har vi som politikere også et ansvar for – både overfor de kommende studerende og for hele vores samfund.

Ja tak til fleksible kandidater og efteruddannelse

Vi er nødt til at tale åbent om, at når antallet af universitetsuddannede er steget markant, så skal uddannelserne også kunne noget andet end i 70’erne. For det er helt rigtigt når kommissionen påpeger, at langt fra alle universitetsstuderende skal være forskere.

Jeg var selv en af dem, der meget hurtigt fandt ud af, at forskervejen på ingen måde tiltalte mig. Jeg ville noget andet med min uddannelse og undervejs fandt jeg gennem fag, studiejobs og praktik ud af, hvilken retning der gav mening for mig.

Det var det, der var med til at vise mig mulighederne i det private erhvervsliv, hvor jeg var ansat før jeg blev folkevalgt. Alligevel ligner min vej gennem uddannelsessystemet til forveksling vejen for dem på mit hold, der nu er ved at skrive deres ph.d.