Akademikerne: Etårig kandidat vil gøre studerende til forsøgskaniner i et barskt eksperiment

Reformkommissionens medlemmer synes at ønske sig tilbage til de gode gamle dage, da universitetets vigtigste uddannelsesopgave var at uddanne forskere til sig selv. Dengang hvor universiteterne var noget elitært, som kun de få havde adgang til.

Sådan er det heldigvis ikke mere. I dag uddanner universiteterne primært kandidater til det private erhvervsliv. Dygtige højtuddannede medarbejdere, der gør virksomhederne internationalt konkurrencedygtige, og som skaber arbejdspladser for også andre medarbejdergrupper.

De sidste årtiers stille uddannelsesrevolution er en kæmpe succes, hvilket Reformkommissionen faktisk også anerkender.

På trods af det oplever vi en Reformkommission, der vil forringe uddannelsesniveauet for særligt de studerende på det samfundsvidenskabelige og humanistiske område, som vil skulle tage til takke med en etårig overbygning på bachelorgraden.

Det samme skal dansk erhvervsliv så også. Men kortere uddannelser er ikke svaret på de øgede kompetencekrav som den grønne omstilling og teknologisk udvikling tilsiger.

Studerende bliver forsøgskaniner i stort eksperiment

Reformkommissionens forslag er reelt et stort samfundseksperiment med de studerende som forsøgskaniner.

For at få flere studerende sluset over på den etårige overbygning vil Reformkommissionen afskaffe bachelorers ret til at blive optaget på den toårige kandidatoverbygning.

Bachelorretskravet lyder måske nok teknisk, men det har ikke desto mindre stor betydning for den enkelte studerendes fremtidsmuligheder – og trivsel.

Reformkommissionen vil afskaffe bachelorers ret til at blive optaget på den toårige kandidatoverbygning. Det vil bidrage til øget konkurrencepres i et barskt udskillelsesløb

Lisbeth Linz
Formand, Akademikerne

Det vil bidrage til øget konkurrencepres i et barskt udskillelsesløb blandt de bachelorstuderende.

De studerende, der bliver vejet og fundet for lette til at blive optaget på den toårige kandidatuddannelse, vil få et prædikat af sekundavare, som vil gøre det ekstra svært at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Virksomhederne efterspørger kandidatuddannede. Så hvorfor lytter man ikke til de forslag om ændringer, der rent faktisk efterspørges? Vel at mærke ændringer som Folketinget i enighed besluttede i 2019, lige før coronapandemien startede, og som derfor endnu ikke har haft mulighed for at vise sit fulde potentiale.

Forringelse vil betyde mangel på kandidatuddannede

Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at Reformkommissionen tilsyneladende ikke er opmærksom på, at en generel afskaffelse af bachelorretskravet vil betyde, at vi kommer til at uddanne for få toårige kandidater til det danske arbejdsmarked inden for alle hovedområder. Altså også de områder, som Reformkommissionen ikke ønsker ændringer for.

For uden retskravet skal universiteterne behandle ansøgere med en bachelorgrad ens, uanset om de kommer fra eget universitet eller fra et EU-land.

Det vil have den konsekvens, at der vil blive uddannet for få toårige kandidater til det danske arbejdsmarked, da fastholdelsen af udenlandske dimittender er markant lavere end for danske dimittender.

Vi kommer med andre ord til at betale for, at andre lande i EU får veluddannede kandidater, mens vi selv kommer til at mangle endnu flere, end vi allerede gør i Danmark

Lisbeth Linz
Formand, Akademikerne

Vi kommer med andre ord til at betale for, at andre lande i EU får veluddannede kandidater, mens vi selv kommer til at mangle endnu flere, end vi allerede gør i Danmark. 

Af de grunde anbefalede den tidligere regerings 'Udvalg for bedre Universitetsuddannelser', da også at udbygge retskravet for at skabe yderligere fleksibilitet og vekselvirkning mellem studie og arbejdsmarked. 

Fleksible kandidatuddannelser vil gavne

Derfor bør vi yderligere udbygge den fleksible kandidatuddannelse til gavn for både de unge og for det danske samfund.

En udbygning med en større fleksibilitet i relation til længere tid, men også i forhold til en bredere vifte af mulige kandidatuddannelser ovenpå bacheloruddannelsen, så det giver bedre muligheder for match med de behov, der er i Danmarks mange især små og mellemstore virksomheder.

Den nye fleksibilitet kan udnyttes på en klog måde, hvor vi ikke presser bachelorer ud på et arbejdsmarked, der ikke efterspørger dem. Og som sikrer, at vi som samfund fortsat har adgang til kandidater med stærke analytiske og metodiske kompetencer, der kan arbejde selvstændigt med komplekse problemstillinger til gavn for dansk erhvervsliv.