S: Eftersyn skal ses i lyset af milliardbesparelser

Af Mette Reissmann (S)
Uddannelses- og forskningsordfører

Jeg tror, de fleste kan blive enige om, at det kommende bevillingssystem skal understøtte kvaliteten på vores videregående uddannelser. Det er bestemt også det indtryk, man efterlades med efter at have læst de hidtidige indlæg her i debatten.

Det er helt naturligt, at der er bred enighed om fokus på kvalitet, når vi diskuterer det kommende bevillingssystem. Når man beskæftiger sig med uddannelse – hvad enten det er som institution, fagforening, studerende eller politiker – så er det svært ikke at brænde for, at uddannelsessystemet uddanner dygtige studerende til glæde for samfundet og dem selv. Og her er kvalitetsparameteret naturligvis helt centralt.

Socialdemokraterne byder bestemt eftersynet af bevillingssystemet velkomment. Det er klogt at se på, om systemet kan indrettes mere hensigtsmæssigt – for mekanismerne er bygget op ud fra andre vilkår end i dag.

Omprioriteringsbidragets milliardnedskæringer
Diskussionen er dog alligevel ikke så ligetil. For en ting er de rette ambitioner og gode ønsker fra Christiansborg. Noget andet er den virkelighed, hvor kvaliteten skal løftes i hverdagen. Med andre ord er uddannelsesinstitutionernes situation yderst relevant i kvalitetsdiskussionen – og så må man bare konstatere, at regeringens velomtalte omprioriteringsbidrag har sat sine tydelige aftryk.

Hvad har omprioriteringsbidraget med bevillingssystemet at gøre, vil nogen nok indvende – er det ikke at blande æbler og pærer sammen? Måske er det tilfældet ved første øjekast. Men i min verden er vi nødt til at se det store billede, når vi diskuterer en så grundlæggende forandring for uddannelsessektoren, som en reform af bevillingssystemet er.

Hvad end man kan lide det eller ej, så foregår diskussionen om bevillingssystemet og dets mekanismer på bagtæppet af omprioriteringsbidragets milliardnedskæringer. Det er ikke til at komme uden om.

Mette Reissmann (S)
Uddannelses- og forskningsordfører

Hvad end man kan lide det eller ej, så foregår diskussionen om bevillingssystemet og dets mekanismer på bagtæppet af omprioriteringsbidragets milliardnedskæringer. Det er ikke til at komme uden om. Og det betyder, at enhver diskussion om kvalitet, relevans eller regionalisering står i skyggen af de markante besparelser og deres konsekvenser.

De videregående uddannelser skal frem til og med 2019 spare 3,3 mia. kr. Oveni det skal man lægge 1,4 mia. kr. fra besparelserne på forskningen i 2016 – og så ved vi endda ikke, hvordan forskningsbudgetterne ser ud efter næste finanslov (men man skal nok ikke forvente guld og grønne skove). 

De første konsekvenser har vi dog allerede set. Københavns Universitet skal spare 300 mio. kr. og fyrede over 500 medarbejdere i starten af året. SDU skal spare 292 mio. kr. de næste fire år. Og professionshøjskolerne skal i alt afskedige 649 medarbejdere.

Ikke et quick fix
Eksemplerne borer sig direkte ned i kvalitetsdiskussionen. For hvordan vil man fremme kvalitet gennem bevillingssystemet øjeblikket efter, man har gennemført omprioriteringsbidragets milliardnedskæringer? For mig at se er det et stort spørgsmål, som regeringen er nødt til at forholde sig til, hvis vi skal have en reel diskussion om bevillingssystemet. Alt andet er blot løfter, der ikke kan holdes.

Jeg har med stor interesse læst Venstres uddannelsesordfører, Anni Matthiesens, indlæg her i debatten. Matthiesen fremhæver netop, at et nyt bevillingssystem skal øge kvaliteten, mens hendes regering er pennefører på milliardnedskæringer på uddannelses- og forskningsområdet. I mine øjne er det en helt skæv indgang, hvis man ønsker at fremme kvaliteten.

Bevillingssystemet kan ikke bruges som quick fix til at skabe øget kvalitet. Det synes dog at være den herskende opfattelse i regeringskontorerne. Kvalitetsdiskussionen bør i højere grad tage fat i udgangspunktet: regeringens nedskæringer.

Hvis vi udelukkende sætter bevillingssystemet i centrum for kvalitetsdiskussionen, begår vi en fejl. For så bliver debatten om kvalitet kvalt af regeringens milliardnedskæringer.