Fra september åbner Syddansk Universitet dørene for et nyt tværfagligt forskningscenter, der skal dykke ned i, hvordan udviklingen inden for nye teknologier, algoritmer og kunstig intelligens påvirker den demokratiske proces.
Det oplyser Syddansk Universtiet i en pressemeddelelse.
Det nye center er tværdisciplinært og kommer til at kombinere forskningsområder som AI, computer science, jura, journalistik, etik og politik.
SDU har rekrutteret professor i politisk kommunikation, AI, data og demokrati Claes de Vreese til at lede centret.
Kort sagt er målet både at berige den offentlige diskussion, men også den politiske diskussion, hvor de her områder er et virkeligt stort emne, både nationalt og i EU-regi.
Claes de Vreese
Professor og centerleder, Digital Democracy Centre, SDU
Han er både ansat på University of Amsterdam og er velbevandret på SDU, hvor han er deltidsprofessor ved Center for Journalistik og en del af elitemiljøet DIAS.
Han fortsætter sit nuværende virke, som han skal harmonere med at lede det nye center med kobling mellem digital teknologi og demokrati.
"Kort sagt er målet både at berige den offentlige diskussion, men også den politiske diskussion, hvor de her områder er et virkeligt stort emne, både nationalt og i EU-regi," udtaler Claes de Vreese
For at nå den ambition kan han trække på sin tidligere forskning i politisk kommunikation og demokrati, når han i selskab med andre eksperter skal undersøge sammenhænge mellem teknologiens indtog og indflydelse på mediebranchen, de sociale medieplatforme, politiske partier, institutioner og borgere i et demokratisk perspektiv.
- CBS-forskere: Det er på tide, vi gentænker samarbejdet med afrikanske universiteter
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Søren Gade savner 24 timers ekspertrådgivning fra EU: ”Det vil jeg ønske, vi også havde i Folketinget”
- Det er problematisk, når politikere skaber indtryk af, at forskningen viser noget andet, end den faktisk gør
- Folketingsmedlemmernes adgang til videnskabelig rådgivning halter bagefter deres udenlandske kolleger



























