Aleksander KragSDU-forskere modtager Odd Fellow Ordenens Forskerpris
Professor i leversygdomme Aleksander Krag og professor og forskningsleder for inflammationsafdelingen ved Institut for Molekylær Medicin Søren Kragh Moestrup er årets modtagere af Odd Fellow Ordenens Forskerpris.
Det skriver SDU i en mail til Altinget.
Både Aleksander Krag og Søren Kragh Moestrup er forskere ved Syddansk Universitet. De modtager prisen for deres forskning i sygdomme, der rammer store dele af befolkningen.
Om begrundelsen for, at de to forskere modtager prisen, skriver SDU til Altinget:
"Aleksander Krag er Leder af Center for leverforskning, et eliteforskningscenter ved Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet, og har indenfor en relativ kort årrække løftet området og opnået resultater, som har ændret klinisk praksis. Særligt studier af tidlige stadier af alkoholisk leversygdom har haft hans forskningsgruppes interesse. Søren Moestrups forskningsresultater har ændret vores forståelse af, hvordan en række proteinreceptorer fungerer, og de optræder som lærebogsstof inden for medicin og biokemi."
Med prisen følger 250.000 kroner, som Aleksander Krag og Søren Kragh Moestrup skal dele. Prisen blev uddelt til Odd Fellow Ordenens 200-års jubilæum.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Søren Gade savner 24 timers ekspertrådgivning fra EU: ”Det vil jeg ønske, vi også havde i Folketinget”
- Folketingsmedlemmernes adgang til videnskabelig rådgivning halter bagefter deres udenlandske kolleger
























