Seniorforsker: Europa skal ikke være bange for at krydse handelsklinger med Trump

Trump trækker håndbremsen

Efter stigende pres fra ikke mindst de amerikanske obligationsmarkeder krøb Trump delvist til korset i denne uge og ændrede i de næste 90 dage sine såkaldt reciprokke tariffer til en ny global på ti procent, som også rammer EU's eksport. Samtidig beholder USA ekstremt høje tariffer mod Kina og 25 procent på import af stål, aluminium og biler, som også rammer EU hårdt.

Kommissionen har som et politisk signal til Trump nu også udskudt EU's bebudede gengældelse i 90 dage og erklæret sig villig til nye forhandlinger. Det bliver dog svært.

Nu ved vi, at Trump har en politisk og økonomisk smertetærskel.

Jacob Funk Kirkegaard
Seniorforsker ved tænketanken Bruegel og Peterson Institute for International Economics

EU iagttager den accelererende "G2-kamp" mellem USA og Kina og vil konkludere, at deres gensidige bilaterale toldsatser nu er på et niveau, der hurtigt vil reducere handelen mellem USA og Kina til nul.

Hvis man dertil lægger det amerikanske told- og grænsebeskyttelsesagenturs (CBP) vanskeligheder med at implementere Trumps historisk høje toldsatser mod Kina med blot et par dages varsel, virker det sandsynligt, at den bilaterale handel mellem USA og Kina i de kommende dage blot vil fryse på plads på en måde, der minder om Covid-19-nedlukningerne.

EU bør tage sig god tid

Ihukommende vores egne Covid-nedlukningserfaringer i 2020 er konklusionen, at det er det importerende land (USA), der går glip af vigtige varer til at drive sin økonomi, snarere end eksportlandet (Kina), som kun giver afkald på eksportindtægter, der vil klare sig dårligst i en sådan næsten øjeblikkelig de facto "bilateral handelsembargo".

Det betyder igen, at EU – i modsætning til Kina – vil se fordelen ved at tage sig god tid – og nu yderligere 90 dage – til at reagere kraftigt på Trumps toldsatser. Ligesom Bruxelles under eurokrisen satte sin lid til pres fra finansmarkederne for at tvinge perifere eurolande til at gennemføre de nødvendige reformer, vil EU også nu vente på, at de amerikanske finansmarkeder yderligere øger presset på Trump.

EU-Kommissionen har meget lang erfaring med forhandlinger af handelsaftaler og vil utvivlsomt vide, at det ikke er realistisk under normale vilkår at nå frem til en ny detaljeret aftale om transatlantisk handel, mens den underbemandede amerikanske handelsmyndighed (USTR) også skal forhandle handelsaftaler med angiveligt 74 andre nationer i de næste 90 dage.

I virkeligheden vil kun en Trump-dikteret "big picture" transatlantisk aftale være mulig – i hvilken præsidenten beslutter sig for, eller ej, at rulle EU's toldsatser tilbage til niveauet fra før hans egne tariffer; eller accepterer en ny nul-for-nul-aftale for industri og måske andre varer; eller sælge mere amerikansk LNG til EU; eller måske accepterer EU-penge som betaling for flere våbenforsendelser til Ukraine.

Det er i EU's egen interesse at undersøge om en sådan aftale er mulig, ikke mindst fordi den kunne hjælpe Ukraine mod Rusland. Pausen vil også gøre det lettere for Kommissionen at drøfte det fulde potentielle omfang af gengældelsesforanstaltninger med medlemsstaterne og de berørte industrier.

Trumps smertetærskel

Kommissionen ved også, at der stadig er mange nye toldsatser på plads i USA med efterfølgende negative økonomiske konsekvenser; at en amerikansk recession fortsat er en stor sandsynlighed; at præsident Trump muligvis ikke får gennemført sin ønskede skattenedsættelse i Kongressen; og at Trump-administrationen af disse grunde potentielt kan være mere motiveret for at indgå en aftale tættere på udløbet af den 90-dages frist, end den er på nuværende tidspunkt.

EU vil føle, at tiden er på vores side i fremtidige forhandlinger med Trump-administrationen.

Jacob Funk Kirkegaard
Seniorforsker ved tænketanken Bruegel og Peterson Institute for International Economics

EU vil derfor føle, at tiden er på vores side i fremtidige forhandlinger med Trump-administrationen.

Og skulle det glippe i de næste 90 dage, må gengældelsen komme kraftfuldt, da vi jo nu ved, at Trump har en politisk og økonomisk smertetærskel.

EU havde inden udskydelsen planlagt at pålægge for 21 milliarder euro nye tariffer på strategisk udvalgte amerikanske varer som gengæld for de tidligere amerikanske stål og aluminiums tariffer på op til 26 milliarder euro af EU's eksport til USA – altså en gengældelse for cirka 80 procent af værdien af Trumps tariffer.

Antages en lignende intensitet for potentiel gengældelse også for Trumps andre tariffer kan den transatlantiske handelskrig tage kraftigt til i styrke om små tre måneder.

Danmark er godt rustet

Det er dog vigtigt at huske på, at EU og ikke mindst Danmark står godt rustet til en potentiel handelskrig med USA.

Vi har lige set, at Trump er sårbar over for stigende amerikanske renter, som vil følge nye fremtidige amerikanske handelstariffer opad. Og selvom EU's BNP vækst nok vil falde lidt som følge af de handelstariffer som allerede er indført, så vil det få Den Europæiske Centralbank til at sænke renterne lidt hurtigere og måske lidt mere end ellers.

Danmark er nok det land i EU, som står allerstærkest.

Jacob Funk Kirkegaard
Seniorforsker ved tænketanken Bruegel og Peterson Institute for International Economics

Faktisk er Danmark nok det land i EU, som står allerstærkest med rekordhøje statslige overskud, reelt tæt på fuld beskæftigelse og så et iøvrigt alt alt for højt betalingsbalance overskud på omkring ti procent af BNP.

Det kan derfor godt være, at der er nogen danske eksportvirksomheder, som ville skulle ud og finde nye kunder, hvis handelskrigen bryder ud alligevel, men det vil ikke i Danmark – eller i resten af EU for den sags skyld – være noget nævneværdigt nationaløkonomisk problem.

Derfor bør EU ikke være bange for at krydse handelsklinger med Trump. De bør i stedet i de kommende måneder fokusere på at løse vores største reelle udfordring, nemlig at sikre, at Ukraine har den nødvendige militære og økonomiske støtte til at forsvare sig mod Rusland.

Trump spiller sine økonomiske og politiske kort dårligt og vil derfor tabe en potentiel optrappet handelskrig med EU, Kina og store dele af resten af verden, men vi er nød til, for hele Europas skyld, at sikre os, at Putin taber i Ukraine.