Forstander på Skovskolen: Med den grønne trepartsaftale får vi behov for bedre grønne uddannelser

Derfor er vi meget optagede af, at omlægningen af, genopretningen af og skovrejsningen på Danmarks arealer følges af uddannelse og kompetenceløft, der matcher de politiske ambitioner.

Det kan imidlertid vise sig at blive en svær opgave.

Manglende grøn arbejdskraft

For det første mangler der en strategi for, hvordan vi skaffer kompetent arbejdskraft til at realisere den grønne trepart.

Ydermere truer udspillet til uddannelsesreformen med at forringe kvaliteten af grønne tekniske uddannelser, som er afgørende for den grønne omstilling af Danmark.

Med forkortelser er det simpelthen svært ikke at ødelægge kvaliteten af velfungerende uddannelser.

Rasmus Kjær
Forstander, Skovskolen

Det er bekymrende. For tidligere analyser fra både Arbejdernes Erhvervsråd, Concito og Boston Group viser, at vi frem mod 2030 vil mangle kvalificeret arbejdskraft til at realisere den grønne omstilling.

Der findes i dag ikke en systematisk konsekvensvurdering af behovet for arbejdskraft specifikt relateret til miljø- og energipolitiken, og derfor risikerer uddannelsesudbuddet fremadrettet at følge historiske data frem for politiske målsætninger.

Et eksempel herpå er uddannelsen til urban landskabsingeniør, der er dimensioneret med udgangspunkt i historiske data, der går flere år tilbage i tiden.

Aktuelle ledighedsmålinger fra de sidste to år afslører en ledighedsprocent hos nyuddannede urbane landskabsingeniører på blot 4,2 og 4,8 procent på ledighed. Det er næsten til halvdelen af landsgennemsnittet.

Som understøttelse af en politisk ambition, hvor vi ved, at vi får behov for grøn arbejdskraft inden for skov, natur og grønne områder nær byerne, er det oplagt i en periode på for eksempel fem år at dispensere for dimensioneringen af enkelte grønne uddannelser, så vi ikke fra start halter bagud i kompetent løsning af naturudfordringerne.

Det samme kunne gælde for erhvervsuddannelsen til skov- og naturtekniker samt en række andre grønne uddannelser.

Kortere uddannelser, lavere kvalitet

Et andet eksempel er det nyeste udspil til en reform af erhvervs- og professionsrettede uddannelser.

Regeringen ønsker med reformudspillet at forkorte alle professionsuddannelser og at geninvestere midlerne her fra i tid til mere undervisning, mere praktik, mere vejledning og mere praksisbaseret læring.

Det giver god mening for mange velfærdsuddannelser, hvor undervisningstiden er lav, og hvor tiden og ressourcerne til at indarbejde praksis har manglet.

Med den grønne trepartsaftale får vi behov for veluddannet arbejdskraft.

Rasmus Kjær
Forstander, Skovskolen

På grønne tekniske professionsuddannelser som for eksempel Skov- og landskabsingeniør er undervisningstiden allerede dobbelt så høj som på de store velfærdsuddannelser, praktik fylder meget, og uddannelserne foregår ude i naturen, i værksteder og i laboratorier.

Med forkortelser er det simpelthen svært ikke at ødelægge kvaliteten af velfungerende uddannelser med lavt frafald og lav ledighed.

Der skal trods alt være tid til nogen fordybelse, noget forberedelse, praksisrettet projektarbejde og alt det samvær som i øvrigt hører sig til på uddannelser, der som disse har lavt frafald og fører til lav ledighed.

Reformudspillet lægger ganske rigtigt op til at besparelser som følge af, at forkortelser kan tilbageføres i form af midler til at oprette professionsuddannelser som deltidsuddannelser. Men for de små men vigtige grønne uddannelser, hvor der ligesom på skov- og landskabsingeniøren optages 80 studerende årligt på landsplan, vil der være tale om et forsvindende lille marked, når det sammenlignes med en pædagoguddannelse, som optager 5.000 studerende årligt.  

På Skovskolen bidrager vi gerne til bedre og fleksible efteruddannelsesmuligheder med akademi- og diplomuddannelser og kortere kursusforløb for praktikere, ledere og forvaltere, men en hel professionsuddannelse på deltid kan vise sig at blive en uanvendelig mulighed.

Hvis uddannelsesreformens endelige udmøntning betyder, at små grønne uddannelser skal betale for løft af kvalitet på velfærdsuddannelser, vil det modarbejde mulighederne for at realisere ambitionerne i den grønne trepart.

Med den grønne trepartsaftale får vi behov for veluddannet arbejdskraft, der kan realisere målsætningen om mere skov, mere natur og bedre vandmiljø.

Der er behov for ingeniører, der kan lede og forvalte arbejdet med skovrejsning, naturgenopretning og nye grønne områder, håndværkere der i praksis planter, beskærer og plejer i natur og grønne områder og ikke mindst vejledere og formidlere, der lokalt og nationalt skaber bro mellem borgernes naturbenyttelse, interesser og konkrete naturfremmende formål.