Studerende: Indtægter og kvalitet hænger sammen

Af Yasmin Davali
Formand, Danske Studerendes Fællesråd

Fra et studenterperspektiv, er præmissen for enhver diskussion af bevillingssystemer på vores uddannelser, at bevillingerne skal hæves. Taxametrene skal som minimum sikre de uddannelsesomkostninger, uddannelsesinstitutio­nerne har i dag. Det betyder også, at diskrepansen mel­lem omkostninger og taxameter, som fremgår af Deloitte-rapporten fra sidste år, skal dækkes, og at den må være udgangspunkt for det videre arbejde med en ny finansieringsmodel.

Så længe udgangspunktet er, at man fra politisk hold ikke vil bruge flere penge på at sikre kvalitetsuddannelser, så bliver processen omkring et nyt bevillingssystem, først og fremmest, en øvelse i at fordele for få penge mellem en række underfinansierede institutioner. Det kommer ikke til at hverken udvikle eller hæve kvaliteten på vores institutioner.

Til gengæld er underfinansierede institutioner lettere at styre, gennem politiske incitamentsstrukturer. Jo færre midler på institutionerne, jo større sårbarhed over for udsving i bevillinger og derfor også større effekt af politisk incitamentsstyring. Den måde at styre institutionerne på, medfører som oftest negative konsekvenser for uddannelseskvaliteten, fordi fokus bliver på at opfylde rigide og ministerielt fastsatte mål, i stedet for at sikre kvaliteten.

Bare se på fremdriftsreformen. Institutionerne indfører dybt skadelige regler for at sikre fremdrift og undgå at blive ramt på pengepungen. Fokus bliver på målet om fremdrift, i stedet for kvalitet.

Derfor må fokus i processen om et nyt bevillingssystem være at få et bevillingssystem, som i realiteten understøtter og hæver uddannelses­kvaliteten. Et bevillingssystem, der kan det, kræver et taxameterløft og stabile bevillinger.

Der er en klar sammenhæng mellem de uddannelses­indtægter, institutionerne modtager, og uddannelseskvaliteten på institutionerne.

Yasmin Davali
Formand, Danske Studerendes Fællesråd

Kvalitetsløft
Der er en klar sammenhæng mellem de uddannelses­indtægter, institutionerne modtager, og uddannelseskvaliteten på institutionerne. Diskrepansen mellem uddannelsesomkostninger og uddannel­sesbevillinger er derfor dybt bekymrende, da det har som konsekvens, at det nuværende bevillingssystem ikke reelt indeholder muligheden for at tilbyde en or­dentlig uddannelseskvalitet.

Derfor er det en klar prioritet at sikre et robust system, der dækker de uddannelsesom­kostninger, som uddannelsesinstitutioner afhol­der.

Kombinationen af de sidste års vækst i optaget af studerende på landets institutioner, det nuværende bevillingssystem og underfinansieringen af taxametrene har betydet, at potentielle stordriftsfordele har været hovedfokus for institutionerne. Det har betydet større hold, øget brug af forelæsning og en større afstand mel­lem den enkelte forsker og studerende.

Samtidig har manglen på et fornuftigt økonomisk råderum betydet, at udviklingen af nye pæ­dagogiske og didaktiske tiltag er sporadisk og mange steder ikke eksisterende.

Derfor skal eventuel brug af incitamenter i et nyt bevil­lingssystem sigte mod de konkrete udfordringer med at løfte kvaliteten samt at sikre et uddannelsessystem, som kan udvikle og udnytte de ressourcer, der ligger i en stadig mere divers studenterbefolkning.

Sikkerhed og stabilitet
Et af problemerne ved at have et automatisk incitamentstyret bevillingssystem er, at det gør de årlige bevillinger mere uforudsigelige for uddannelsesinstitutionerne. Derfor er det en prioritet at skabe sikker­hed og stabilitet i uddannelsesbevillingernes størrelse. Det vil sikre at bevillingerne bliver brugt på at løfte uddannelseskvaliteten.

Store variationer i de årlige bevillinger vil tilskynde institutioner til at opspare flere af deres midler for at sikre en stabil økonomi internt på institutionerne. Det er vigtigt, at der skabes sikkerhed om bevillin­gerne for at sikre en høj uddannelseskvalitet på samtlige semestre og årgange.

På baggrund at de tre målsætninger og med det klare formål at få et bevillingssystem, der reelt fordrer kvalitet, skal vi skrue et system sammen der sikrer bevilling på baggrund af Studenterbestand og STÅ, men som I modsætning til STÅ-taxametret ikke kun udløser penge, når studerende består point, men når den studerende er indskreven og studieaktiv. Vi skal indtænke studenterevalueringer som et kvalitetsparamenter, og vi skal sikre at muligheden for mønsterbryderi bliver tilgodeset gennem bevillingssystemet.