Bliv abonnent
Annonce
Om  
Lars Tønder

Statskundskab får ny institutleder på Syddansk Universitet

Når julelysene tændes, er det ny institutleder på Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet.
Når julelysene tændes, er det ny institutleder på Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet.Foto: Søren Lorenzen/Ritzau Scanpix
22. oktober 2025 kl. 07.49

Når kalenderen rammer december, er det ikke kun julen, som Lars Tønder skal forholde sig til. Professoren starter nemlig første december i sit nye job som institutleder på Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet.

Det oplyser Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.

”Jeg er overbevist om, at vi med Lars får en visionær og kompetent institutleder, som kan videreudvikle instituttet i overensstemmelse med vores mål,” siger Hanne Søndergaard Birkmose, dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Læs også

Når Lars Tønder stiger ombord på toget til Odense, er det med en lang akademisk karriere i bagagen.

Siden han færdiggjorde sin ph.d. i statskundskab på John Hopkins University i 2006, har han haft ansættelser på universiteter i USA og Australien. De seneste ti år har Lars Tønder arbejdet på Københavns Universitet, hvor han blandt andet har været professor, viceinstitutleder og studieleder.

Syddansk Universitet håber, at hans internationale erfaring kan være med til at omsætte globalt udsyn til en lokal kontekst.

Personligt ser Lars Tønder frem til at komme i gang med arbejdet.

”Jeg er overbevist om, at Institut for Statskundskab på SDU er det helt rette sted for mig. Instituttet står stærkt og har gode muligheder for at præge dagsordenen i de kommende år – noget, jeg glæder mig meget til at bidrage til,” skriver han i et opslag på LinkedIn.

Læs også

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026